En forkvaklet slægt

”Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!”

Apostlenes Gerninger 2, 40

I Det Gamle Testamente finder vi Moses’ sang i 5. Mos. 32. Moses har indsat Josua som sin efterfølger, og gennem sangen understreger han, hvor vigtigt det er, at folket følger den Gud, som er både skaber og frelser.

”En forkvaklet og forvildet slægt handlede ondt mod ham, på grund af deres skyld er de ikke hans børn. Er det måden at lønne Herren, du tåbelige, uforstandige folk? Han er dog din fader og skaber, det var ham, der skabte og formede dig”, lyder det i denne sang, som utvivlsomt dukker op i erindringen, da apostlen Peter kommer med denne voldsomme salut: ”Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!”

Hvad vil det sig at være forkvaklet?

Fordrejet, spoleret, på vildspor – det er nogle af de ord, som forklarer udtrykket.

Det var en forkvaklet slægt, som gik deres egne veje, så det blev nødvendigt med syndfloden.

Det var en forkvaklet slægt, som lavede en guldkalv, mens Moses var på bjerget for at få de ti bud.

Det var en forkvaklet slægt, som glemte den Gud, som er klippen, hvis gerning er fuldkommen, og hvis veje er uden svig, som det udtrykkes i Moses’ sang.

Fremfor alt var det en forkvaklet slægt, som ikke ænsede, hvem Jesus fra Nazaret var, men naglede ham til korset, og det er en forkvaklet slægt, som i dag vender ryggen til Guds frelse.

Vi kan vælge samme vej, for det ligger os i blodet at gøre oprør mod Gud for at bestemme selv. Vi kan også vælge at lade os frelse. At indse og bekende vor synd og på den måde bliver ført hen til Jesu kors. 

I Hinge kirke, hvor jeg havde min gerning som præst i 30 år, hænger der et epitafium, hvor der er et billede af den korsfæstede, og ved foden af korset lægger en præst på knæ og klamrer sig til korset. Det er den eneste vej for det folk, som i bund og grund er forkvaklet, og den, som gør det, vil aldrig bliver til skamme, men kan synge disse gamle linjer:

Ved korsets fod hos Jesus,

dér har mit hjerte fred,

og aldrig mere vil jeg gå

fra dette sikre sted.

(Salmer og Sange nummer 514, vers 4)

Frede Møller er pastor emeritus.