Prøv avisen
Debat

Elev om gymnasiereform: Bliver et farvel til humanismen

Om gymnasiereformen skriver Anders Gamst Skov: "Det handler ikke kun om den praktiske ændring i studieretningerne, men om det tankesæt og den diskurs, der lægges ned over gymnasiet. Regeringen har præsenteret et ganske klart ideal for fremtidens menneske som ude af stand til at reflektere over sin egen tilværelse. Hensynet til vækst er igen blevet prioriteret over den menneskelige udfoldelse." Foto: privatfoto

Hvis vi skal stå på skuldrene af vores forgængere, må vi også kende dem. Vi ved endnu ikke hvilke kæmper, der ikke længere anses som vigtige for den almene dannelse. Er det Platon, Brecht, Kahlo eller Hitchcock? Uanset hvad er det skræmmende. Gymnasie-udspillet skaber måske ikke et kultur- og refleksionsløst samfund, men det fordrer det i høj grad, skriver gymnasieelev Anders Gamst Skov

FOR AT SKRIVE dette formentlig politisk virkningsløse, men derfor ikke nødvendigvis ligegyldige indlæg, har jeg måttet forlade både en presserende engelskaflevering og den danske digter og forfatter F.P. Jac, som han ligger og ser alvorligt på mig fra vindueskarmen.

Jeg kunne med andre ord bruge tiden bedre, mere fornuftigt, men nødvendigheden af at forsvare min generation og dermed også en del af kulturens fremtidige overlevelse overstiger behovet for at tage hånd om almindelig gymnasiestress og et par timers litterære drømme.

Da regeringen forleden præsenterede sit udspil til en ny gymnasiereform, føg ord som karakterkrav, HF-overbygning og uddannelses-snobberi omkring i debatten som gymnasieelever på studietur i storbyen. Disse begreber repræsenterer vigtige områder i den danske uddannelsesdebat, helt bestemt.

Men især to dele af udspillet, der måske kan lyde som mindre justeringer, men er af helt væsentlig betydning for fremtidens samfund, blev næsten overset. Det ene er forslaget om at lægge historie, oldtidskundskab og religion sammen, en de facto-svækkelse af alle tre fag, og det andet er forslaget om at skære i antallet af studieretninger, noget der især vil gå hårdt ud over de kunstneriske fag som mediefag, billedkunst og drama.

Disse forslag er ikke små justeringer, men et bevidst og nådesløst angreb på de humanistiske videnskaber, der anses som unyttige, spild af tid, ikke mulige at omsætte til let sælgelige produkter. Det er dog netop disse videnskaber, der gør os i stand til at forstå os selv og de sammenhænge, vi indgår i. Det er de videnskaber, der gør os i stand til at stille spørgsmål ved verden og forvente svar, der fylder mere end bagsiden af en smånusset kvittering.

DE ER UDGANGSPUNKTET for al diskussion og kulturelt liv. Og denne abstrakte humanisme er sammen med en række andre ting det, der adskiller det almene gymnasium fra de øvrige ungdomsuddannelser. Som en af mine lærere lidt karikeret beskrev forskellen på de gymnasiale uddannelser: På HTX er spørgsmålet, om det kan udvikles, på HHX er spørgsmålet, om det kan sælges, og på STX, det almene gymnasium, er spørgsmålet, om det kan reflekteres.

Selvfølgelig giver reformen ikke et endeligt dødsstød til denne refleksion, men hvis vi skal stå på skuldrene af vores forgængere, må vi også kende dem. Vi ved endnu ikke, hvilke kæmper der ikke længere anses som vigtige for den almene dannelse. Er det Platon, Brecht, Kahlo eller Hitchcock? Uanset hvad er det skræmmende. Gymnasie-udspillet skaber måske ikke et kultur- og refleksionsløst samfund, men det fordrer det i høj grad.

På samme måde frygter jeg for den kunstneriske skabertrang, der formentlig også er truet, fordi fremtidens uddannelsessystem nægter at facilitere den. Kunsten er drømmen om ,at man kan skabe noget uafhængigt og frigjort af den rationelle og målorienterede virkelighed, vi lever i. Dette kreative og uafhængige rum, der kendertegner de kunstneriske fag, risikerer i værste fald at forsvinde.

Jeg bliver selvfølgelig ved med at skrive mine digte og sende dem til tidsskrifter, og jeg ved, at mange af mine medstuderende bliver ved med skrive, male, lave film, spille musik eller bare drømme et godt stykke tid endnu, men jeg er bange for, at det i fremtiden vil gælde for langt færre. Vi vil gå glip af så uendelig meget god kunst på den bekostning.

Det handler ikke kun om den praktiske ændring i studieretningerne, men om det tankesæt og den diskurs, der lægges ned over gymnasiet. Regeringen har præsenteret et ganske klart ideal for fremtidens menneske som ude af stand til at reflektere over sin egen tilværelse. Hensynet til vækst er igen blevet prioriteret over den menneskelige udfoldelse.

Nu vil jeg finde ordbogen frem og begynde det egentlige skriveri eller tage på sælsom druktur med Jac, det bliver vel stadigt mere sort under solen.

Anders Gamst Skov, gymnasieelev, Rosenbakken 18, Haderslev