En god jøde er en død jøde

Er det humor eller antisemitisme?

Det er uklart, hvem der skabte stikordet på Twitter, et digitalt forum, der formidler minikommentarer til millioner af abonnenter via en applikation på mobiltelefoner. Men "unbonjuif"(en god jøde) blev i løbet af få dage et af de tre mest anvendte stikord på Twitter i Frankrig.
Det er uklart, hvem der skabte stikordet på Twitter, et digitalt forum, der formidler minikommentarer til millioner af abonnenter via en applikation på mobiltelefoner. Men "unbonjuif"(en god jøde) blev i løbet af få dage et af de tre mest anvendte stikord på Twitter i Frankrig.

Det er uklart, hvem der skabte stikordet på Twitter, et digitalt forum, der formidler minikommentarer til millioner af abonnenter via en applikation på mobiltelefoner. Men unbonjuif(en god jøde) blev i løbet af få dage et af de tre mest anvendte stikord på Twitter i Frankrig.

Princippet er at fortsætte denne indledning med en morsom definition eller beskrivelse af jøder. Og humoren fik frit løb. Det samme gjorde de mest forslidte klichéer og fordomme om jøder:

LÆS OGSÅ: Antisemitiske overfald

En god jøde kan overleve i naturen. Han kan spise i sin kalot og bruge næsen som gaffel. En god jøde er velbagt uden at glemme klimakset: En god jøde er en død jøde.

De første protester indløb på Twitter selv. Derefter var det Sammenslutningen af Jødiske Studerende i Frankrig, UEJF, der råbte vagt i gevær.

Stikordet er blevet et af de mest populære i løbet af få dage i et foruroligende klima, hvor antisemitismen breder sig. Brugerne af Twitter tilhører en generation, som tror, at man under dække af humor har lov til at udtrykke den mest kvalmende antisemitisme, siger organisationen i en pressemeddelelse.

Til det katolske dagblad La Croix understreger foreningens formand, Jonathan Hayoun, at det er på høje tid at standse den bølge af hadefulde antijødiske udsagn, som har floreret i flere måneder siden de antisemtiske skuddrab på jøder i Toulouse i marts og attentatet mod en jødisk købmandsforretning få måneder senere.

Den 19. marts skød og dræbte den algierskfødte Mohamed Merah tre jødiske børn og en lærer i den jødiske skole Otzar Hatorah i byen Toulouse efter at have skudt tre franske soldater. Siden har myndighederne konstateret en vækst i antallet af antijødiske overgreb i Frankrig.

Politiet har netop gennemført en række anholdelser af radikale islamister, som stod bag et bombeattentat mod en jødisk købmandsofrretning i Sarcelles nær Paris, og som tilsyneladende havde planlagt yderligere attentater mod franske jøder.

Kritikken har udløst nye kommentarer på Twitter, hvor brugerne forsvarer sig mod anklagerne om antisemitisme.

Det er ikke antisemitisme. Vis dog lidt humoristisk sans. Vi driller jer bare i al venskabelighed, siger Hfabbrini på sin Twitterkonto, mens zarkaoui spørger om ytringsfriheden ikke eksisterer her?. Og andre peger på, at man forsvarede det satiriske ugeblad Charlie Hebdos satiriske tegninger af Muhammed, men ikke vittigheder mod jøder.

Som en reaktion på kritikken er nye stikord oprettet med vittigheder om muslimer. Og Twitters amerikanske ledelse har ligesom brugerne svært ved at forholde sig til kritikken. Trods løfter om at lukke unbonjuif fungerer stikordet stadig.

Vi kontrollerer ikke indholdet på Twitter, siger den amerikanske virksomhed til det franske nyhedsbureau AFP.

Twitter er en amerikansk virksomhed og har udelukkende øjnene rettet mod den amerikanske lovgivning, siger UEFJs advokat, Stéphane Lilti, som har anmeldt Twitter i Frankrig sammen med to antiracistiske organisationer.

Antisemitiske og racistiske udtalelser er forbudt i fransk lov. At de fremsættes på et virtuelt forum gør dem ikke mindre virkelige, fastslår den franske justitsminister, Christiane Taubira, i en pressemeddelelse.