Prøv avisen
Debat

Teologer har da religionsforstand

Hvis vi vil gøre os noget håb om at forstå muslimers indstilling til de nævnte samfunds- og kulturproblemer, slår den religionsvidenskabelige synsvinkel ganske enkelt ikke til. Teologiens religionsforstand er nødvendig, skriver Svend Andersen. Foto: GODONG

Teologien forkynder ikke – det overlader den til kirken. Men den ignorerer heller ikke religioners iboende sandhedskrav. Til forskel fra religionsvidenskaben, der forholder sig iagttagende og beskrivende til religionerne. Hvis den da ikke ligefrem går ud fra, at religion er en menneskeskabt illusion, skriver Svend Andersen

DET ER DA I GRUNDEN forfriskende at finde en beklagelse over det store optag på teologistudierne i Kristeligt Dagblad.

Sådan en fremsætter Thomas Bjørnestad Platz den 4. august. Han havde hellere set nogle flere studerende i religionsvidenskab. Der er nemlig mere brug for religionsforskere end teologer.

Hvorfor mener Bjørnestad Platz det? Jo, teologistudiet er jo en præsteuddannelse, der fokuserer på evangelisk-luthersk kristendom, som færre og færre bekender sig til her i landet. Derimod handler religionsvidenskaben om alle verdens religioner over 40.000 år. Ved siden af denne kvantitative begrundelse peger Bjørnestad Platz på den betydning, religionen har på så mange måder. Det kræver ”eksperter”, der ”forstår sig grundlæggende på menneskers religiøse forestillinger”.

Hvis det skal være en begrundelse for, at vi er for mange teologer, må forudsætningen være, at teologer ikke forstår sig grundlæggende på menneskers religiøse forestillinger. Vort syn er indsnævret til et evangelisk-luthersk og til folkekirken.

At teologistudiet er en præsteuddannelse, er en misforståelse, vi ikke behøver at opholde os ved. Men selve Bjørnestad Platz’ forudsætning er grundlæggende forkert. Det er ganske enkelt ikke sandt, at religionsvidenskaben har en bedre forståelse af religionens betydning end teologien. I hvert fald ikke den religionsvidenskab, vi kender her i landet.

Blandt de store samfundsproblemer, som involverer religion, nævner Bjørnestad Platz ytringsfrihed, menneskerettigheder, sekularisering og terror. Men ved alle de problemer kommer et helt afgørende træk ved religion til udtryk: et religiøst menneske er pr. definition overbevist om sandheden af sin religion. Ja, religion er den afgørende sandhed. Hvordan er det foreneligt med ytringsfrihed, eventuelt i form af religiøs satire? Med anerkendelsen af ikke-troendes menneskeværd og en sekulær stat? Og hvordan kan det være berettiget at slå ihjel for sin tro?

Forståelsen af de spørgsmål forudsætter, at man så at sige anlægger en indefrasynsvinkel på religionen. Ikke på den måde, at man tilegner sig den. Men ved at man kritisk spørger, hvordan verden ser ud, når man anerkender en religions sandhed. Det er kort sagt teologiens synsvinkel. Teologien forkynder ikke – det overlader den til kirken. Men den ignorerer heller ikke religioners iboende sandhedskrav. Til forskel fra religionsvidenskaben, der forholder sig iagttagende og beskrivende til religionerne. Hvis den da ikke ligefrem går ud fra, at religion er en menneskeskabt illusion. En sådan de facto religionskritisk opfattelse forfægter for eksempel lektor i religions‑ videnskab Mikael Rothstein.

Hvis vi vil gøre os noget håb om at forstå muslimers indstilling til de nævnte samfunds- og kulturproblemer, slår den religionsvidenskabelige synsvinkel ganske enkelt ikke til. Teologiens religionsforstand er nødvendig.

Derfor er det glædeligt, at så mange unge mennesker søger ind på de teologiske uddannelser.

Svend Andersen er professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet