Sognepræst om DR's "Jagten på en nyre": En nyre for en nyre og alt for intet

Nathascha Kragsteen kunne stille med sin kæreste som donor, men ikke med de 800.000 kroner, som transplantationen ville koste på et amerikansk hospital. Men så kom redningen

Ikke mindst Niels Due Jensen gjorde indtryk. En hovedrig mand, som kunne have nok i sig selv og sin formue, men som gav et stort beløb til en fremmed i nød, skriver Jesper Bacher om DR's program "Jagten på en nyre".
Ikke mindst Niels Due Jensen gjorde indtryk. En hovedrig mand, som kunne have nok i sig selv og sin formue, men som gav et stort beløb til en fremmed i nød, skriver Jesper Bacher om DR's program "Jagten på en nyre". Foto: Morten Stæhr/DR.

I denne tid kan man se et program på DR 1, der er som taget ud af en roman eller et kulørt ugeblad. Det er dramatisk, det er rørende, og det ender godt. Skam være den, som tænker ilde om den slags historier, især når de er sande. Og sådan er det netop i ”Jagten på en nyre”. Historien om den 28-årige Natascha Kragsteen, mor til de to små piger og i dialyse på grund af en svigtende nyre.

I tre år stod hun på venteliste til en ny nyre, men det var ikke muligt at finde en donor. Jævnligt dør der folk på den venteliste, og tiden er ikke nyrepatienternes ven. Så stod hendes kæreste en regnfuld dag på Nørreport Station og ventede på bussen. Her faldt han i snak med et amerikansk lægepar, som fortalte om en nyrebyttekæde, hvor man kan få en nyre, hvis man selv stiller med en donor. En nyre for en nyre og et nyt liv for mange mennesker.

Nathascha Kragsteen kunne stille med sin kæreste som donor, men ikke med de 800.000 kroner, som transplantationen ville koste på et amerikansk hospital. Ansøgningen om tilskud fra det offentlige sundhedsvæsen blev afvist, her mente man, at det tilbud Natascha Kragsteen kunne få ”igennem de danske systemer” var gode nok.

Men når man har stået på venteliste i tre år, forstår man så inderligt godt, at det ikke var godt nok for den unge mor. På foranledning af forretningsmanden Claus Walther Jensen blev der foranstaltet en indsamling, men trods flere bidrag manglende der stadigvæk et stort beløb. Men så indløb der hele 600.00 kroner fra Niels Due Jensen fra familien bag Grundfos-koncernen, som selv havde været dialysepatient og fået en ny nyre af en jagtkammerat.

Med finansieringen på plads tog Natascha Kragsteen og hendes kæreste til Toledo i USA, hvor nyrerne blev udvekslet under lægens Michael Reeses kyndige hænder Først var der problemerne med den nye nyre, men de gik efterhånden væk, og til sidst så vi Natascha Kragsteen ude af dialysebehandlingen med nyt mod på livet og fremtiden. ”Se, det var en rigtig historie!”, som H.C. Andersen afslutter ”Prinsessen på ærten”, og Natascha Kragsteens historie er rigtig, men samtidig også eventyrlig. Det skortede i hvert fald ikke på redningsmænd, som meldte sig lige så overraskende, som helten i eventyret.

Ikke mindst Niels Due Jensen gjorde indtryk. En hovedrig mand, som kunne have nok i sig selv og sin formue, men som gav et stort beløb til en fremmed i nød. Et gammelt ord siger, at adel forpligter, og nu hvor adelen ikke længere sidder på toppen af kransekagen, kunne man sige, at privilegier forpligter. Det havde Niels Due Jensen smuk sans for, og han ”nøjedes” ikke med at hjælpe Natasha Kragsteen, han stiftede en fond for andre i samme situation.

Overskuddet fra Grundfos fosser ikke bare ned i ejernes lommer, men ud til mennesker i underskud. Som Niels Due Jensen sagde det: ”Der er ingen lommer i det sidste sæt tøj.” Nej, og alle har vi fået alt for intet. Det skulle gøre det lidt lettere at dele.

Jesper Bacher er sognepræst.