Prøv avisen

En nytolkning er nødvendig

DEN AUGSBURGSKE BEKENDELSE: Med mindre man ønsker en luthersk konfessionel fundamentalisme, må notatet fra Det mellemkirkelige Råd siges at være en nødvendig opdatering af tolkningen af Confessio Augustana

LIGESOM I ANDRE lutherske kirker debatteres det nu også i folkekirken, hvordan vi skal forholde os til Den Augsburgske Bekendelses (Confessio Augustana) udsagn om muslimer.

Confessio Augustanas status som en af folkekirkens bekendelser sammen med de tre oldkirkelige og Luthers lille katekismus indebærer, at debatten både kommer til at handle ikke bare om holdningen til islam, men også om vor kirkes grundlag og identitet.

Spørgsmålet tages kun op i den første af Confessio Augustanas 20 artikler, der handler om Guds enhed og treenighed. Menighederne fordømmer alle kætterier, som er opkomne mod denne artikel, og så nævnes manikæerne, valentinianerne, arianerne, eunomianerne og muhamedanerne og alle deres lige. Confessio Augustana fordømmer altså muhamedanerne som kættere på grund af deres afvisning af den kristne treenighedslære.

HVAD ER DET så, Confessio Augustana ud fra en traditionel tolkning forpligter kirken på med hensyn til holdningen til muslimerne? Jo, som gode danske lutheranere skal vi om muslimerne tro og mene:

1) at de er muhamedanere hvilket let kan forstås, som er de Muhammed-dyrkere. 2) at de er kættere hvilket må indebære, at de tror på den samme Gud som kristne, men at de tror falsk eller forkert om Gud. 3) at de afviser den kristne treenighedslære hvilket er indholdet af deres kætteri. Og 4) at de derfor skal fordømmes hvilket i en tid uden religionsfrihed kunne have fatale konsekvenser, da statsmagten stod bag kirken i dens fordømmelse.

Hvad er det så egentlig, Det mellemkirkelige Råds teologiske arbejdsgruppe i sit meget omdiskuterede notat udtaler om disse fire nøglepunkter i Confessio Augustana angående muslimerne:

1) Notatet afviser termen muhamedanere altså Muhammed-dyrkere som værende i strid med muslimernes selvopfattelse. I stedet anbefales vi altså at bruge ordet muslimer.

2) Notatet afviser, at muslimerne i dag kan betragtes som kættere, da islam er en selvstændig religion. Samtidig må notatet forstås sådan, at muslimer og kristne dog forholder sig til den samme Gud.

3) Notatet understreger, at islam og kristendommen har forskellig gudsforståelse, frelsesforståelse, kristologi med videre. Det vil sige, at de helt afgørende dogmatiske forskelle mellem islam og kristendommen fastholdes.

4) Notatet gør grundigt rede for konteksten for Confessio Augustanas fordømmelse af muslimer (og andre) og argumenterer for, at fordømmelserne med deres middelalderlige sammenblanding af tro og tvang ikke kan være forpligtende for en nutidig udlægning. Fordømmelsen må derfor i dag tage form af en klar afvisning af islams dogmatiske læresætninger, som er i modstrid med evangelisk kristendom.

MED MINDRE MAN ønsker at hævde en luthersk konfessionel fundamentalisme, må notatet på disse punkter siges at repræsentere en nødvendig kontekstuel opdatering af tolkningen af Confessio Augustana. Forhåbentlig vil der i dag være enighed i brede kredse i folkekirken om disse fire punkter. På den baggrund kan vi så begynde at diskutere konfrontation, dialog, mission og alle de andre påtrængende problemstillinger angående kirkens og kristendommens forhold til islam og muslimer.

Mogens S. Mogensen er konsulent og ekstern lektor