En oplagt del af løsning på præstemanglen overses

Hvis de 60-70 bachelorstuderende i teologi, som pt. går på Menighedsfakultet og Dansk BibelInstitut i lighed med deres medstuderende på de teologiske fakulteter kunne få tildelt SU, ville det afhjælpe præstemanglen en smule, mener Børge Haahr Andersen

Præstestillinger i folkekirken synes at blive stadig mindre attraktive at søge for teologiske kandidater, og en stadig mindre procentdel af teologiske kandidater vælger pastoralseminariet og et embede i folkekirken.
Præstestillinger i folkekirken synes at blive stadig mindre attraktive at søge for teologiske kandidater, og en stadig mindre procentdel af teologiske kandidater vælger pastoralseminariet og et embede i folkekirken. Foto: Paw Wegner Gissel.

Det burde ikke komme bag på nogen, at der er en markant præstemangel på vej i folkekirken. Allerede den omfattende undersøgelse i 2008 af TrendEducs viste, at der vil komme en omfattende præstemangel fra cirka 2015.

Kandidatproduktionen på de teologiske fakulteter er ikke steget markant siden, og den såkaldte dimensioneringsplan fra 2015 med loft over optaget på kandidatstudiet har ikke gjort det lettere for de teologiske fakulteter at følge med.

Hvad værre er, så synes præstestillinger i folkekirken at blive stadig mindre attraktive at søge for teologiske kandidater, og en stadig mindre procentdel af teologiske kandidater vælger pastoralseminariet og et embede i folkekirken.

Alt dette kan læses i det statistiske materiale, som er offentliggjort på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, og som Birgitte Graakjær Hjort præsenterede essensen af i en kronik i Kristeligt Dagblad den 8. oktober.

Jeg vil godt supplere undersøgelsen med en række iagttagelser, som er gjort fra den del af folkekirkens liv, hvor jeg har mine rødder. Et sted mellem 10 og 20 procent af folkekirkens præster har tilknytning til de gamle vækkelsesbevægelser Indre Mission og Luthersk Mission samt en række organisationer og institutioner, som helt eller delvis har deres udspring i disse.

Disse kirkelige kredse har i mere end fire årtier finansieret dele af den teologiske uddannelse, som kan tages i tilknytning til Menighedsfakultet (MF) i Aarhus og Dansk Bibel-Institut (DBI) i København.

Begge institutioner er profilerede lutherske institutioner, som ønsker at fundere den teologiske uddannelse på bibel og bekendelse, og som vil tilbyde en teologisk uddannelse med tæt tilknytning til kirkelig praksis.

Det betyder så meget for disse kirkelige kredse at kunne fremelske en præstetype med solid forankring i klassiske kristne værdier, at man år efter år finansierer driften af de to institutioner MF og DBI og i 2015 giver mere end 15 millioner kroner i gavebidrag.

Også i denne del af folkekirken mærkes præstemanglen. Den første generation af præster med tilknytning til Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut er ved at gå på pension.

Mere end 50 teologer herfra har været ansat i stillinger i kirkelige organisationer som Indre Mission og Luthersk Mission, og i disse år vælger dele af de gamle vækkelsesbevægelser at organisere sig i valg- eller frimenigheder.

Alt dette gør, at der er en skrigende mangel på præster og teologer uddannet fra Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut i den del af kirken. De fleste af de folkekirkemenigheder, som har haft en præst fra en af de to institutioner, har gode erfaringer med deres præst og vil gerne, at efterfølgeren vil fortsætte i samme spor.

I en tid, hvor universiteterne skal spare, men hvor Folketinget og regeringen samtidig er grundlovsmæssigt forpligtet på at ”understøtte” folkekirken, er der en nærliggende mulighed for at komme dele af præstemanglen i møde.

Hvis de 60-70 bachelorstuderende i teologi, som for tiden går på Menighedsfakultet og Dansk BibelInstitut i lighed med deres medstuderende på de teologiske fakulteter kunne få tildelt SU, ville det være lettere at rekruttere studerende til de to institutioner de kommende år.

Det vil ikke kunne opveje hele præstemanglen, og det er heller ikke meningen. Mange menighedsråd ønsker en præst, der er uddannet ved et af statsfakulteterne, og derfor skal der også rekrutteres flere studenter til disse.

Men ved at imødekomme behovet i den del af kirken vil der også blive flere teologiske kandidater til at udfylde hullerne i resten af kirken, og derved kan man løse et af de akutte og meget påtrængende problemer i folkekirken.

Tilmed på en måde, som sammenlagt aflaster statsøkonomien, eftersom al drift til de to ikke-statslige institutioner finansieres af private midler.

Endelig kan man helt eller delvist løse problemet med præstemangel uden at gå på kompromis med kvaliteten af præsteuddannelsen, hvad man jo et stykke på vej vil gøre ved at etablere en særuddannelse.

Børge Haahr Andersen er rektor på Dansk Bibel-Institut