I sidste uge var København værtsby for et storstilet klimatopmøde, det såkaldte C40, der nu omfatter 94 af verdens storbyer. Ifølge Information stammer 70 procent af de globale udledninger fra verdens byer. Det er en forudsætning for overholdelsen af Parisaftalen, at der for alvor kommer gang i klimaomstillingen, og at det sker nu. Det var dagsordenen for topmødet, der talte en lang række borgmestre og nøglepersoner fra hele verden.
Højdepunktet fandt sted fredag eftermiddag med en tale af USA’s 30-årige demokratiske kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez, som senere samme dag også var hovedtaler ved klima- marchen i silende regnvejr. Alexandria Ocasio-Cortez, hvis mor er puertoricaner, har i løbet af kort tid oplevet en kometkarriere på den politiske stjernehimmel – ikke bare i USA, men over hele kloden.
For godt et år siden var hun ved siden af sit job som underviser nødt til at tage job som bartender på en Taco-restaurant i New York. Nu er hun blevet en af sin generations mest fremtrædende politikere. Hun er blevet et fænomen, som ofte bare omtales ved hendes forbogstaver AOC.
”Jeg elsker hende. Hun er den største rockstjerne i amerikansk politik,” indrømmer Donald Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon ifølge BT om den politiske modstander AOC. Politisk placerer hun sig i slipstrømmen af Bernie Sanders med sin idé om en Green New Deal, der kombinerer klimakamp med økonomisk og social retfærdighed. Faktisk betragter hun klimakampen som en murbrækker i opgøret med det kapitalistiske samfund.
Denne antikapitalistiske holdning gør hende selvfølgelig til en omstridt figur – ikke bare i republikanernes øjne, men ifølge Berlingske også i demokraternes lejr. Samme avis kalder AOC en ”gave til præsident Trump”, der allerede bruger hende som et oplagt skræmmebillede på den ”farlige socialisme”, der gemmer sig i demokraternes rækker. På topmødet udtalte hun ifølge Politiken: ”I klimakrisen er der ingen middelvej: Enten handler man, eller også gør man det ikke.” Det udløste som forventet et stormende og altoverskyggende bifald. Hun er velformuleret og har karisma. Men er hun for meget for den menige amerikaner?
EU lurepasser over for kurderne
Præsident Trumps kyniske tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Syrien har medført protester – ikke blot i EU, men også blandt republikanerne i USA, oplyser Kristeligt Dagblad. Trumps beslutning kaldes ”amoralsk, farlig og uanstændig”. Men heller ikke Danmark eller EU kan melde hus forbi i denne sag. På Facebook kritiserer seniorforsker ved DIIS Lars Erslev Andersen EU for at lurepasse over for Tyrkiets angreb på kurderne i det nordlige Syrien:
”Taberne i denne europæiske lurepasserpolitik er millioner af mennesker, herunder civile kurdere, der dræbes, jages på flugt og konstant bliver ofre for et kynisk stormagtsspil og et impotent EU. Den største europæiske bekymring er ikke de civile, der i disse dage dør eller bliver invalideret og må forlade hus og hjem i titusindvis. Bekymringen er, om de vil finde vej til Europa.”
I en kronik i Berlingske maner venstrepolitikerne Michael Aastrup Jensen og Karsten Lauritzen til besindighed i forholdet til USA:
”For en småstat som Danmark er verdenssituationen en anden og nok farligere, end da vi drog i krig i Afghanistan og Irak. Sådan et forhold har Danmark til USA. Vi er lodsfisken, USA er hajen. Relationen er langtfra lige, men den er god for Danmark. USA garanterer nemlig Danmarks suverænitet og holder ondsindede stater og terrorister stangen.”
Det kan godt være, at holdningen er udtryk for realpolitik, men kønt ser det ikke ud. Storpolitik er i det hele taget en grim affære. Når man undtagelsesvist svinger sig op til at tale om idealer, kan man være næsten sikker på, at de dækker over strategiske interesser. Der er intet nyt under solen. Verden ligger i det onde.
Vælgertræthed er politikeres lede
Det måtte jo komme. Ordet politikerlede har nu fundet sit modstykke. Nogle politikere har nu lanceret ordet vælgerlede eller vælgertræthed. Det drejer sig forventeligt nok om politikere, som ikke opnåede genvalg til Folketinget. Politiken fortæller, hvorledes blandt andre tidligere trafikordfører for Dansk Folkeparti Kim Christiansen blev skuffet over manglende belønning fra vælgerne for politiske resultater, der har gavnet befolkningen på Djursland og Anholt.
Han var medvirkende til at gennemtrumfe, at den nye letbane fik et stoppested i landsbyen Thorsager, og at Anholt blev forsynet med en kystsikring til 11 millioner kroner. Begge dele vakte begejstring hos lokalbefolkningen, og Kim Christiansen blev hyldet i skåltaler. På valgdagen havde jubelen dog lagt sig. I Thorsager fik han 13 stemmer og på Anholt kun tre. ”Man kan sgu godt blive lidt vælgertræt over ikke at blive belønnet,” lyder Kim Christiansens bitre kommentar. Ak ja. Utak er verdens løn.
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.