Selvom der egentlig ikke var ret meget at se på. Og selvom emnet var lidt vanskeligt at få hold på. Så lykkedes det også denne gang at bringe en vellykket udgave af DR 2-serien ”Indefra med Anders Agger”.
Mandag aften kunne seerne her overvære noget nær tilblivelsen af en verdenssensation. Vi blev præsenteret for et par iværksættere, der efter alt at dømme ”sidder på ryggen af en erhvervstiger”. De er i udlandet blevet prisbelønnet med hundredtusindvis af euro, blandt andet i form af Startup Booster-prisen i Paris.
Af en alt for hastigt vist rulletekst fremgik det, at den danske såkaldte Innovationsfonden omsider, efter flere gange gentagne og afviste ansøgninger, nu også har forstået, at der er tale om ”en potentiel bombe af den gode slags”.
Sådan hed det om den helt overvældende bedrift, der består i intet mindre end at knække koden til besvarelse af verdens mest presserende forurenings-spørgsmål: Hvordan gør vi plast overflødigt?
Produktet ”Pond bioresin” er en 100 procent biobaseret og bionedbrydelig plasttype, der – også økonomisk vurderet – kan erstatte de helt uoverskueligt store mængder, stærkt miljøbelastende oliebaseret plast, vi egentlig uforståeligt har vænnet os til at bruge.
Som der stod i programteksten: ”Det burde kalde på både CNN, rådhuspandekager og stående ovationer langs verdens have. Iværksætterne i firmaet Pond forsøger at få en stor produktion op at stå”. Men kan et lille Danmark rumme idéer på et så højt innovationsniveau?
Som nævnt, så tyder det på, at vi herhjemme, med alt for stor forsinkelse, nu omsider har erkendt, at er der noget, landet skal satse på, så er det påhitsomme brud med bevidstløs forbrugervanetænkning. Især de fantasifulde opfindere, som har værdigrundlaget på plads, fortjener uforbeholden opmuntring og finansiel opbakning.
Som iværksætter Thomas Brorsen Pedersen formulerede det: people, planet, profit. Først folket, så kloden og til sidst fortjenesten, kun i den rækkefølge. Kun sådan drives en bæredygtig, ansvarsbevidst virksomhed, der ud over økonomien omfatter sociale og miljømæssige hensyn.
Der var derfor et par spørgsmål, jeg savnede et svar på: Kommer det ikke til at skabe nogle alvorlige finanspolitiske problemer at søge at overflødiggøre de magtfulde olieindustribaserede plastfabrikanter og deres mange tusinde ansatte?
Vil der ikke være investorer, som kan have svært ved at acceptere, at et par idealistiske aarhusianske iværksættere som Thomas Brorsen Pedersen og Martin Jensen er på sporet af et nyt avanceret molekyle, der kan komme til at revolutionere vores materielle verden?
Jeg kan her ikke lade være med at citere, hvad liturg Anders Gadegaard på valgdagen i går morges på radioens P2 havde valgt som Morgenandagtens slutord. Det var fra Filipperbrevet kapitel 2, vers 4: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.”
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.