Udviklingen af fællesskaber skal engagere flere unge

Uddannelse og beskæftigelse handler ikke blot om tørre tal og økonomi. Det handler ikke mindst om at sikre alle borgere – unge som ældre – en reel chance for at finde mening, identitet og oplevelse af at høre til i samfundets mange fællesskaber, skriver Anne-Marie Skov og Stefan Hermann

 Vi kan blive endnu bedre til at udvikle nye måder, hvorpå de frivillige fællesskabers engagement og relationer kan befrugte de professionelle fællesskabers ekspertise og ressourcer – og omvendt, skriver debattører. Arkivfoto
Vi kan blive endnu bedre til at udvikle nye måder, hvorpå de frivillige fællesskabers engagement og relationer kan befrugte de professionelle fællesskabers ekspertise og ressourcer – og omvendt, skriver debattører. Arkivfoto. Foto: JOACHIM ADRIAN/Ritzau foto.

DANMARK STÅR I DAG over for omfattende udfordringer.

De seneste 25 års social-, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske indsats ser ikke ud til at have ændret på det forhold, at en stor del af befolkningen har begrænsede livsmuligheder og må se sig parkeret uden for uddannelses- og arbejdsmarkedet og de kulturelle fællesskaber.

I efteråret 2016 offentliggjorde OECD en undersøgelse, der viser, at andelen af danske unge uden uddannelse eller job er steget fra 8,3 procent i 2005 til 12,4 procent i 2015. Omtrent 70.000 unge i alderen 15-29 år står uden job eller uddannelse.

DET KALDER PÅ en lang række initiativer. Blandt andet på mere innovation i den måde, hvorpå vi arbejder på at løse udfordringerne. Det kalder på et bedre samarbejde mellem den offentlige, private og frivillige sektor, og det kalder på et fornyet fokus på det samfundsfællesskab og de mange fællesskaber, vi sammen har et ansvar for at gøre mere rummelige og inkluderende.

Uddannelse og beskæftigelse handler nemlig ikke blot om tørre tal og økonomi. Det handler ikke mindst om at sikre alle borgere – unge som ældre – en reel chance for at finde mening, identitet og oplevelse af at høre til i samfundets mange fællesskaber.

Når Metropol og Tuborgfondet sammen med en række andre aktører uddeler Fællesskabsprisen 2017 i næste måned, er det er netop for at hylde værdien af fællesskabet i alle dets former, at fejre nye metoder og samarbejder, der viser os betydningen af at have alle med.

SAMFUNDET BESTÅR af en myriade af professionelle, private og frivillige fællesskaber med hver deres styrker og begrænsninger. Der ligger et stort uudnyttet potentiale i at udvikle større sammenhæng og samarbejde mellem de frivillige fællesskaber og de fællesskaber, der er drevet af hverdagens professionelle – lærere, sygeplejersker, socialrådgivere med flere.

Det gælder uddannelserne såvel som de offentlige og private arbejdspladser: Vi kan blive endnu bedre til at udvikle nye måder, hvorpå de frivillige fællesskabers engagement og relationer kan befrugte de professionelle fællesskabers ekspertise og ressourcer – og omvendt.

En hermetisk adskillelse mellem den offentlige opgaveløsning og civilsamfundet er uholdbar. Det kan næppe fremover alene være sådan, at der, hvor civilsamfundet slutter, tager det offentlige over. I stedet må de professionelle fællesskaber i den offentlige opgaveløsning kunne forlænge sin styrke og faglighed over i det civile samfund.

Anne-Marie Skov er direktør i Tuborgfondet, og Stefan Hermann er rektor på Metropol.