Prøv avisen
Etisk set

Her er en simpel og sympatisk regel om dyrevelfærd

Hvem gør det os til, at vi i vores grådigheds navn udsætter produktionsdyrene for deres lidelser? Er det at kunne tilsidesætte andre væsners vitale interesser for en ekstra kotelet virkelig en egenskab, som vi bør rose os selv af? spørger Mickey Gjerris. Foto: Linda Kastrup

Hvilken slags mennesker vi bliver, når vi for at få tilfredsstillet et overforbrug af kød er villige til at lade dyr lide med skuldersår, trædepudesvidninger og klovbetændelse, spørger Mickey Gjerris i klummen Etisk set

TILLAD MIG at foreslå en simpel regel. En regel, som jeg vil mene, at alle mennesker er forpligtede til at overholde. Reglen er således universel. Den er et bud på en norm. Den kan selvfølgelig diskuteres og afvises, men det kræver argumenter og ikke bare manglende lyst til at følge den.

Reglen er: Man må ikke forårsage smerte, lidelse eller angst hos dyr, medmindre 1) det sker for dyrets egen skyld, eller 2) det sker for at afværge smerte, lidelse eller angst hos mennesker.

Undtagelserne skal til for at gøre reglen lettere at acceptere. Den første betyder for eksempel, at det er i orden at give sin hund en tandbehandling. Det er muligvis ubehageligt for hunden i situationen, men det sker for, at hunden kan have det godt på længere sigt. Den anden sikrer, at vi kan bruge dyr til forsøg, der er vigtige for forståelsen af alvorlige menneskelige sygdomme.

Men reglen gør det svært at købe kød fra dyr, der ikke har haft et ordentligt liv. Dyr, der udsættes for lidelse og smerte, for at vi kan købe kød til næsten ingen penge.

Gennemsnitsdanskeren bruger i dag mindre end 10 procent af sin indkomst på fødevarer. Så vi kan næppe påstå, at vi ville lide, hvis vi skulle give mere for kødet. Danskerne hører også til de folkefærd i verden, der spiser mest kød. Det ville derfor næppe heller betyde et alvorligt indhug i vores livskvalitet, hvis vi skulle skrue ned for forbruget af kød for at have råd til at give dyrene anstændige levevilkår.

MIT GÆT ER, at du er enig i reglen, men undertiden, måske endda ofte, alligevel falder for fristelsen til at købe det billige kød. Og det, selvom du godt ved, at grunden til, at prisen er så lav, er, at dyret har haft et frygteligt liv.

Hvordan kommer vi videre herfra? Hvordan kan vi omsætte den indlysende regel til handling i vores liv? Mit bud skal være, at vi for det første skal huske, at der er en glæde i at leve inden for synsvidde af vores idealer. I længden er det hårdt at leve med en stor afstand mellem det, vi siger, og det, vi gør.

For det andet tror jeg, det er vigtigt, at vi spørger os selv, hvilken slags mennesker vi bliver, når vi for at få tilfredsstillet et overforbrug af kød er villige til at lade dyr lide med skuldersår, trædepudesvidninger og klovbetændelse.

Hvem gør det os til, at vi i vores grådigheds navn udsætter produktionsdyrene for deres lidelser? Er det at kunne tilsidesætte andre væsners vitale interesser for en ekstra kotelet virkelig en egenskab, som vi bør rose os selv af? Måske ville det være bedre at leve liv, hvor anstændighed og medfølelse fik lov til at spille en vigtig rolle i vores forhold til de dyr, som vi spiser - også for os selv.

Etisk set skrives på skift af højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm, tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk og medlem af Det Etiske Råd og universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris