Tyske politikere og medier er rystede over de scener, der har fundet sted i mange byer landet over de seneste dage. I for eksempel Bonn, Münster, Gelsenkirchen, Hannover og Berlin har demonstranter protesteret imod Israels politik over for palæstinenserne ved at afbrænde israelske flag og råbe slagord som ”Skide jøder” eller ”Død over Israel”, og der er også flere steder blevet kastet sten mod jødiske synagoger.
”Her i Tyskland bliver jøder, der er tyske statsborgere, gjort ansvarlige for det, der sker i Israel,” siger lederen af Jødernes Centralråd i Tyskland, Josef Schuster, til Bayerischer Rundfunk.
”En skændsel for dette land”, lyder det i nyhedsmagasinet Der Spiegel om det forhold, at tyske jøder nu igen skal leve i frygt.
Netop den kendsgerning, at mange af protesterne fandt sted ved synagoger og ikke ved Israels konsulater eller andre israelske institutioner, ser mange tyskere som et udtryk for, at demonstrationerne snarere er et udtryk for antisemitisme og ikke for kritik af staten Israel.
”Det er naturligvis en ret i et demokratisk samfund at demonstrere imod en stats handling ved det pågældende lands ambassade, men når folk påstår, at de tager afstand fra israelske militæraktioner ved at stille sig foran en synagoge, udviser de i virkeligheden kun en ting: en antisemitisk opfattelse af verden. Konflikten i Mellemøsten er for dem blot en anledning til at udskrige deres jødehad – ved synagoger, i internettet og på gaderne,” skriver journalist Kevin ulina i en kommentar i Berlin-avisen Taz.
Lige siden det demokratiske Vesttyskland blev oprettet efter Anden Verdenskrig, har det været god tone i Tyskland, at politikere ikke satte spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse, og mange politikere føler ikke mindst på grund af nazisternes massemord på jøder under Hitler, at Tyskland ligefrem har en moralsk pligt til at støtte Israels eksistens. Dette syn spiller også en vigtig rolle i den aktuelle debat.
”Naturligvis har man lov til at kritisere Israels politik skarpt, men der er intet, der retfærdiggør antisemitisme, had og vold. Hvis man som demonstrant ikke klart tager afstand fra de situationer, hvor Israels ret til at eksistere angribes, gør man sig selv medskyldig i antisemitisme,” siger for eksempel det tyske parlaments præsident Wolfgang Schäuble til avisen Bild.
I det hele taget spiller Tysklands fortid en vigtig rolle i debatten.
”Som datter af et menneske, der har overlevet Holocaust, forstår jeg slet ikke, at den slags protester kan finde sted i Tyskland,” siger for eksempel lederen af Gelsenkirchens Jødiske Samfund, Judith Neuwald-Tasbach til avisen Die Welt.
Den tyske journalist Ronen Steinke vurderer i avisen Süddeutsche Zeitung, at nogle jødiskfjendske muslimer har lavere hæmninger, netop fordi de bor i landet, hvor ”gerningsmændene til Holocaust har hjemme, og hvor de også kan regne med opbakning fra en antisemitisk del af den tyske befolkning.”
Ved demonstrationerne har man blandt andet set palæstinensiske, marokkanske, syriske og tyrkiske flag.
Ifølge politolog Michael Koß er antisemitismen ganske vist meget udbredt i det højreekstremistiske miljø i Tyskland, men den seneste tids demonstrationer var langt mere præget af muslimske grupper.
”Igennem indvandring er der opstået en ny form for antisemitisme, og selvom indvandringssamfundet i sig selv ikke udgør et problem, viser det i form af disse protester sit hæslige fjæs,” siger han til mediet Deutschlandfunk.
Hamas har de seneste dage sendt tusindvis af raketter ned over Israel, og blandt politikere og kommentatorer i de tyske medier er det en udbredt holdning, at Israel derfor har ret til at forsvare sig, og af samme grund mener de, at personer, der kritiserer Israels gengældelsesaktioner, giver udtryk for antisemitiske holdninger.
”Ved demonstrationerne hører man ofte råb som ”Død over Israel. Hvordan kan mennesker få den ide, at en stat skal udslettes? For mange af disse israel-hadere på de tyske gader er der endda kun tale om det første skridt? De angriber synagoger og jødiske institutioner som symbol for Israel, og deres motiv er forestillingen om, at en global agerende ’verdensjødedom’ styrer konflikten i Mellemøsten. Denne holdning kan man kun betegne som antisemitisk,” skriver Vladimir Balzer i en kommentar til Deutschlandfunk.
En stor del af Tysklands førende politikere, blandt andre den tyske kansler, Angela Merkel, forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier, indenrigsminister Horst Seehofer, men også lederne af partiet De Grønne og det liberale FDP, har taget afstand fra demonstrationerne. Det samme har flere muslimske organisationer, heriblandt Muslimernes Centralråd i Tyskland og det tyrkisk-islamiske Forbund Ditib.
De tyske delstaters indenrigsministre har nu lovet hårde konsekvenser for de personer, der råbte antisemitiske slagord, satte ild til israelske flag eller begik hærværk mod synagogerne under demonstrationerne, og politiet har foretaget flere arrestationer.