Kristeligt Dagblad mener: Regeringen har spillet krisemelodien alt for længe

SVM-regeringen kom til verden på en fortælling om alverdens truende kriser, og at nødvendige reformer måtte gennemføres for at betale regningen. Nu viser det sig, at økonomien er "bomstærk"

For en måned siden indgik regeringen en meget stram finanslov for 2023, fordi der angiveligt ikke var råd til de store armbevægelser. Finansministeriets nye publikation, "Danmarks Konvergensprogram 2023", fortæller imidlertid, at pengene fosser ind i statskassen, og at det økonomiske råderum frem mod 2030 er vokset med 16 milliarder kroner.
For en måned siden indgik regeringen en meget stram finanslov for 2023, fordi der angiveligt ikke var råd til de store armbevægelser. Finansministeriets nye publikation, "Danmarks Konvergensprogram 2023", fortæller imidlertid, at pengene fosser ind i statskassen, og at det økonomiske råderum frem mod 2030 er vokset med 16 milliarder kroner. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.

Finansministeriet har fundet en skattekiste, der sikrer regeringen flere penge til at løse nogle af samfundets helt store problemer med velfærd, klima og sikkerhed.

Det er svært at beklage sig over, men alligevel... Mistanken om, at regeringen har fået øje på skattekisten, længe inden den fortalte offentligheden om den, nager. Tirsdag eftermiddag udsendte finansminister Nicolai Wammen (S) en pressemeddelelse med den lidt forsigtige overskrift: "Dansk økonomi klarer sig bedre end ventet og sikrer et større råderum frem mod 2030."

Bedre end ventet? Det tør siges. Bag de tørre formuleringer gemmer sig en nyhed om, at det omtalte råderum er opjusteret til 64 milliarder kroner frem mod 2030. I august sidste år lød Finansministeriets skøn, at det ville være på 48 milliarder kroner - altså 16 milliarder kroner mindre end det nye skøn. Procentuelt er der tale om en vild opjustering på 33 procent. Man kunne også kalde den skandaløs  - i den forstand, at så store ændringer i prognoserne for den offentlige økonomi burde Finansministeriet og finansministeren have varslet langt tidligere. 

Sagen er, at det økonomiske råderum er blevet et begreb med enorm politisk betydning. Populært sagt er det de penge, politikerne kan bruge løs af, uden at de behøver at bekymre sig om ny finansiering. Regeringen skyndte sig selv tirsdag at love, at den vil bruge 5 af 16 fundne milliarder kroner på at forbedre sundhedsvæsenet, fordi økonomien er "bomstærk."

SVM-regeringen kom ellers til verden på en fortælling om alverdens truende kriser og om, at den var nødt til at gennemføre en række upopulære, men nødvendige reformer for netop at skaffe mere råderum til at løse kriserne. Det kan sagtens være rigtigt. Særligt omstillingen til klimaneutralitet, oprustningen af forsvaret og sikringen af velfærdssystemet kræver mange penge de kommende år. Først af alle upopulære beslutninger afskaffede regeringen store bededag som hellig- og fridag. På papiret har det givet 3 af de ekstra 16 milliarder kroner, som råderummet er vokset med. Finansministeren hæfter sig desuden ved, at det også giver ekstra 8000 personer i arbejdsstyrken.

Det kritisable er imidlertid, at helligdagen blev afskaffet på baggrund af en langt mere dyster fremtidsprognose end nødvendigt. Den helt afgørende forklaring på, at der kommer flere penge i de offentlige kasser, er nemlig, at arbejdsstyrken voksede kolossalt i 2022. Færre end ventet gik på efterløn, og udenlandsk arbejdskraft strømmede til. De tendenser må ministeriet som minimum allerede have haft et godt billede af ved udgangen af 2022.

Det er også almindelig praksis, at en ny regering foretager et "kasseeftersyn", når den træder til, og derfor burde regeringen i december eller januar have haft et klart indtryk af den stærke økonomi. Alligevel spillede den videre på krisemelodien.

Finanslovsforhandlingerne blev i foråret gennemført til de samme toner, som om der ikke var råd til noget som helst. Selvom krigen i Ukraine og inflationen bestemt stadig skaber usikkerhed om fremtiden, og manglen på arbejdskraft er et helt reelt problem, borger det ikke for tilliden til regeringen, at den så længe har tegnet et for mørkt billede af dansk økonomi. 

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.