En storpolitisk bebudelsessøndag

Putins succes er også et produkt af Ruslands mørke og lidelsesfulde historie. Hvis almindelige mennesker oplever, at frihed og markedsøkonomi skaber forarmelse, opløsning og anarki, så er det ikke mærkeligt, at de vælger en leder, som de tror kan skabe orden, skriver sognepræst Jesper Bacher

I løbet af søndagen, som i kirkeåret var Mariæ Bebudelsesdag, blev det kundgjort, at det gik som bebudet, og Vladimir Putin vandt endnu en gang præsidentvalget i Rusland. Rusland og Putin var da også genstand for megen mediedækning dagen igennem. Man kunne blandt andet se filminstruktøren Oliver Stones samtaler med Putin på DR 2.

Et pudsigt par: Oliver Stone med det vejrbidte ansigt og tjavsede hår og Putin med stenansigtet, som stundom dog blev brudt af et lille smil. Putin fortalte om sin vej til magten, som han i dag sidder så tungt på.

Den tidligere amerikanske præsident George W. Bush sagde engang, at han havde fået en fornemmelse af Putins sjæl. Nu om stunder er der sikkert mange i Vesten, som vil kalde den sort, men Putins succes er også et produkt af Ruslands mørke og lidelsesfulde historie. Hvis almindelige mennesker oplever, at frihed og markedsøkonomi skaber forarmelse, opløsning og anarki, så er det ikke mærkeligt, at de vælger en leder, som de tror kan skabe orden. Frihed er det bedste guld, men kaos er den værste tilstand.

Et andet program om Rusland kunne ses på TV 2: ”Tantholdt møder fjenden”. Interessant, at TV 2 uden videre udråber Rusland som fjender. Kunne man forestille sig, at DR under den kolde krig havde lavet et program om det gamle Sovjetunionen med titlen ”NN møder fjenden”?

Man kan ikke benægte, at forholdet mellem Rusland og Vesten ikke just er harmonisk, men er Rusland en farlig fjende, som vil os ondt, selvom Rusland ikke altid vil det samme som os? Russerne skal selvfølgelig kende deres grænser, men det er de nu ikke de eneste, som har svært ved. Der er mange, som gør sig kloge på Rusland, men det klogeste ville være, om vi kunne undgå endnu en kold for slet ikke at tale om en varm krig.

På Mariæ Bebudelsesdag var der også et andet indslag om en begivenhed, som aldeles ikke gik som bebudet. Nemlig Donald Trumps sejr i den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016. Anledningen var et interview med den slagne modkandidat Hillary Clinton i ”21 Søndag”. Det var så som så med de kritiske spørgsmål fra DR’s interviewer, Kim Bildsøe Lassen. I lyset af de såkaldte populistiske partiers fremgang kunne han spørge Hillary Clinton: ”Er det fordi, demokratiet ikke fungerer i en moderne verden?”.

Det kunne Hillary Clinton ikke tro, men nu er det heller ikke i sig selv en demokratisk brist, at folket stemmer andre end de traditionelle partier til magten. Det er vel ikke et krisetegn, at vestlige valg er mindre uforudsigelige end det russiske præsidentvalg? Hillary Clinton mente, at højrefløjen gjorde sig skyld i forsimplede anklager mod immigranterne, men det er ikke mindre forsimplet at være blind for immigrationens skyggesider.

Efter sådan en storpolitisk mediesøndag var det godt at vende tilbage til evangeliet i form af Marias lovsang, hvor det hedder om Gud Herren: ”Han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe.”

Jesper Bacher er sognepræst.