Prøv avisen
Debat

Til kamp mod tidehvervstalebanerne

Sognepræst Marie Høgh (tv) går til kamp mod tidligere fæller i Tidehverv. Her Monica Papazu (th), medudgiver af Tidehverv.

Ligesom den øvrige Kraup-klan er Monica Papazu i sit indlæg i Kristeligt Dagblad tydeligvis kun interesseret i et tegne en karikatur, som om jeg repræsenterer en nihilistisk kulturradikal dekonstruktivisme og opløser meningen med livet, fordi jeg vil vie homoseksuelle og ikke reducerer ægteskabet som en forplantningsforretning mellem to mennesker, skriver sognepræst Marie Høgh

Man kan virkelig undres over hvor lavt niveau ellers begavede mennesker kan trække en debat ned på.
 
Utallige indlæg i diskussionen med det småborgerlige bornerte rendsammen, vi nu kalder Tidehverv, befinder sig på et rendestensniveau.
 
Og til endnu større forundring og med en vis ærgrelse, viste det sig forlede at også Monica Papazu fuldstændig har mistet proportionssansen.

En underlødig og usaglig kritik på niveau med noget søstrene Agnete Raahauge eller Kathrine Winkel Holm kunne have skrevet.
 
Det havde jeg dog ikke ventet fra en Monica Papazu, der plejer at være meget omhyggelig og ordentlig med at gengive modstanderens synspunkter. Og så derfra føre en begavet debat.
 
At Papazu kan få den aktuelle diskussion om synet på ægteskabet til at handle om selve ”meningen med livet” i Kristeligt Dagblad den 7. juni er ikke alene hysterisk morsomt, men er også et vidnesbyrd om at kæden er hoppet fuldstændig af i familieforetagenet Tidehverv med supportgruppe.

 
Og hvor er det dog ærgerligt.
 
I det uigennemtænkte og dårligt forberedte angreb tegner Papazu et bevidst fjendebillede, hvor jeg fradømmes al præstelig og teologisk legitimitet.
 
Ligesom den øvrige Kraup-klan er Monica Papazu i sit indlæg i Kristeligt Dagblad tydeligvis kun interesseret i et tegne en karikatur, som om jeg repræsenterer en nihilistisk kulturradikal dekonstruktivisme og opløser meningen med livet, fordi jeg vil vie homoseksuelle og ikke reducerer ægteskabet som en forplantningsforretning mellem to mennesker.
 
Så primitivt er hverken mennesker (måske lige med undtagelse af tidehvervstalebanerne) eller Vorherre indrettet