Prøv avisen
Debat

Putin er en tyran formet i Stalins billede

"Putins mest fremtrædende karaktertræk har været politisk opportunisme og brutalitet. Han er i besiddelse af et kynisk politisk instinkt, og intet opportunistisk omslag, ingen zigzagvej har været ham for besværlig og lang i hans uvægerlige styren mod magt og indflydelse," skriver Louis Bülow.

I forbindelse med oprøret i Tjetjenien, krigen i Sydossetien, angrebet på Georgien og Ukraine-konflikten har Putin reageret med en brutalitet, der ville have aftvunget selv Stalin et beundrende grynt, skriver forfatter Louis Bülow

Med mordet på Ruslands tidligere vicepremierminister Boris Nemtsov er den måske vigtigste kritiker af præsident Vladimir Putin og hans regime blevet fjernet fra den politiske scene. Det er stadig uvist, hvem der står bag mordet, og pilen kan pege i mange retninger. Men for få uger siden lod Nemtsov i et interview en bemærkning falde til et russisk magasin om, at Putin måske ville forsøge at lade ham myrde.

Ved Sovjetunionens sammenbrud i 1989 blev der masser af plads i partiet for nye mænd med stærke nerver, hårdkogt effektivitet og en robust samvittighed. Præsident Jeltsin fik allerede tidligt i 1990'erne øje på den unge Vladimir Putin, der så hensynsløst navigerede sig frem, og tog ham under sine vinger.

Da Putin i december 1999 efterfulgte Jeltsin som præsident, var en politiker med en fortid i det hemmelige politi, KGB, nået til tops i Kreml. Allerede som ung jurastuderende blev Putin opdaget som en sand mester i intriger og politisk mummespil og hvervet af KGB. Han kom på KGB-skole i Leningrad, og som nyuddannet jurist blev han i 1975 ansat i KGB's afdeling for udenrigsspionage.

Senere arbejdede han i adskillige år som agent i Dresden i DDR helt frem til Murens fald i november 1989, hvorefter han blev kaldt tilbage til Leningrad. Han blev kendt under tilnavnet Den Grå Kardinal og gjorde hurtigt karriere, og i juli 1998 blev han udnævnt til chef for sikkerhedstjenesten FSB, KGB's magtfulde afløser.

Vladimir Putin blev udnævnt til ministerpræsident i august 1999 og afløste den syge Jeltsin som præsident fire måneder senere. Putin kvitterede for udnævnelsen ved som en af sine første embedshandlinger at underskrive dekret 1763 af 31. december 1999, der sikrede Jeltsin og hans nærmeste familie fuld politisk immunitet mod retsforfølgelse.

I perioden 2008-2012, hvor Putin ifølge forfatningen var nødt til at overlade præsidentposten til en anden, udfyldte juraprofessoren Dmitrij Medvedev blot tomrummet. Men det var tydeligt, hvem der førte det store ord i Kreml. Da et stort antal russiske kampvogne i 2008 rullede ind i Georgien, var det Putin, der selvsikkert optrådte på russisk tv som statsmanden, der koordinerede den militære indsats og besøgte de sårede ofre.

Putins mest fremtrædende karaktertræk har været politisk opportunisme og brutalitet. Han er i besiddelse af et kynisk politisk instinkt, og intet opportunistisk omslag, ingen zigzagvej har været ham for besværlig og lang i hans uvægerlige styren mod magt og indflydelse.

Siden Putin for efterhånden mange år siden satte sig for bordenden i Kreml, har sikkerhedstjenestens hårde drenge fået mærkbart mere indflydelse og har besat stort set alle centrale poster inden for det politiske og økonomiske system. Hans håndplukkede folk sidder tungt på magten - og Putins klassiske KGB-baggrund fornægter sig ikke.

En tyran formet i Stalins billede...

I forbindelse med oprøret i Tjetjenien, krigen i Sydossetien, angrebet på Georgien og Ukraine-konflikten har Putin reageret med en brutalitet, der ville have aftvunget selv Stalin et beundrende grynt...

Louis Bülow er forfatter