Prøv avisen

En uheldig alliance. Købesex til handicappede er dybt problematisk

TEOLOG MICKEY Gjerris, medlem af Det Etiske Råd, siger den 3. februar til Kristeligt Dagblad, at han finder regeringens nye forslag kvalmende. Regeringen lægger op til at ændre Socialministeriets vejledning til kommunerne, således at plejepersonalet ikke længere skal kunne tilbyde at tage kontakt til prostituerede på vegne af den person, de er ansat til at hjælpe.

Mickey Gjerris mener, at offentligt ansatte skal sørge for, at prostituerede kan benyttes af handicappede. Samt at offentligt ansatte skal være ansvarlige for, at de prostituerede, der benyttes af handicappede, ikke er kvinder, som direkte er tvunget ud i prostitution.

Seksualvejleder Claus Lindow Hansen fra Aabenraa Kommune siger, at han har rigtig god kontakt til nogle fornuftige kvinder, der er prostituerede og kan dække handicappede mænds sexbehov. Måske det er sådanne kvinder, Mickey Gjerris tænker på.

Mickey Gjerris nævner ikke ældre kvinder og handicappede kvinders seksuelle behov, men er vel klar over, at både kvinder og mænd har seksuelle ønsker og behov. Og hvad nu, hvis den ældre kvinde eller den handicappede mand ikke ønsker fornuftige kvinder, men ønsker unge mænd eller helt, helt unge kvinder? Unge kvinder og mænd, som sikkert kan findes blandt de narkoprostituerede. Ikke-handicappede kan opsøge mænd og kvinder, der er handlet til prostitution, narkoprostituerede og prostituerede, der må aflevere pengene til en alfons eller andre prostituerede.

Mickey Gjerris mener, at handicappede og ikke-handicappede skal kunne leve samme normale liv. Den lighedstanke er jeg helt enig i, når det gælder alle andre forhold end muligheden for gennem en offentligt ansat at få dækket sine seksuelle behov og fantasier ved at benytte og udnytte et menneske, der lever i prostitution.

OGSÅ BLANDT ikke-handicappede er der mange, der af den ene eller den anden grund lever uden seksuel kontakt med et andet menneske. Ofte vel også med et stort savn på grund af det udækkede behov for fysisk nærhed og intimitet, men uden af den grund at benytte et andet menneske som en brugsgenstand.

Ud over det etiske dilemma, der handler om at gøre offentligt ansatte til mellemled og fortaler for prostitution, mener jeg også, at det er et stort problem at gøre offentligt ansatte ansvarlige for, at der er tale om sikker kontakt til prostituerede mænd og kvinder.

For hvad er en sikker kontakt? Mickey Gjerris antyder, at det ikke må være handlede kvinder, og han lægger derefter ansvaret på den ansatte for at foretage en sortering blandt de prostituerede, inden de handicappede får lov at benytte dem til sex.

Mener Mickey Gjerris, at offentligt ansatte kan eller skal afskediges, hvis de ikke formidler kontakt, eller hvis der formidles en ikke-sikker kontakt fra den handicappede til en prostitueret? Konsekvensen af ikke at følge de vejledninger og retningslinjer, der gælder for et ansættelsesområde, er jo normalt afskedigelse.

Jeg opfatter Socialministeriets vejledning fra 2001 som en illusion om, at man på den måde kunne fremme ligheden mellem handicappede og ikke-handicappede. Den prostituerede er ikke en pakke cigaretter eller en pizza, man kan ringe efter, og et samleje kan ikke sammenlignes med et frisørbesøg.

Det er ikke værdigt, at offentligt ansatte skal medvirke til, at to grupper sættes ind i ringen for at udnytte hinanden. Den ældre plejehjemsbeboer eller den unge handicappede for at få dækket et seksuelt behov eller en særlig seksuel lyst og den prostituerede for at få penge til for eksempel narkotika eller til en alfons.

Karen Marie Kristensen,

Niels Juels Gade 58,

Aarhus