Prøv avisen

En uheldig manøvre

Paulus ved Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke. Jesus er ganske rigtigt grundlag og kilde for alt, hvad vi er som kristne. Han - og ikke Paulus! - er Guds søn og verdens frelser. Men Paulus og de andre apostle er ikke desto mindre forbindelsesleddet mellem Jesus og os, skriver Asger Chr. Højlund. Foto: Ditte Valente

Det er teologisk og historisk problematisk at anføre Jesus imod Paulus i spørgsmålet om vielser af homoseksuelle, skriver professor i dogmatik Asger Chr. Højlund

THOMAS REINHOLDT Rasmussens kronik "Skriften, kirken og homoseksualitet" i Kristeligt Dagblad den 10. februar adskiller sig fra de fleste indlæg fra den kant ved at gøre omfattende brug af Bibelen. Der er dog nogle dybt problematiske ting i den måde, det sker på.

For det første: Reinholdt Rasmussen anfører Jesus imod Paulus. Det er der ganske vist mange andre, der gør. Men det overraskede mig unægtelig, at en så gedigen teolog som Reinholdt Rasmussen ville gribe til den løsning.

Jesus er ganske rigtigt grundlag og kilde for alt, hvad vi er som kristne. Han - og ikke Paulus! - er Guds søn og verdens frelser. Men Paulus og de andre apostle er ikke desto mindre forbindelsesleddet mellem Jesus og os. At prøve på at forstå Jesus uden om og på tværs af apostlene er derfor en problematisk affære - ikke bare teologisk, men i høj grad også historisk.

Den Jesus, man plejer at få ud af den slags manøvrer, har en påfaldende tendens til at have meget større lighed med yndlingsidéer i ens egen tid end med Palæstina på Jesu tid.

Det billede, Reinholdt Rasmussen tegner af Jesus, og som altså skulle adskille ham fra Paulus, er, at han overskrider grænserne for borgerlig anstændighed (det er så det andet, jeg finder dybt problematisk). Paulus har ganske rigtigt sine ord mod homoseksuel praksis. Men i det stykke har han ikke forstået sin mester. Det er den Jesus, der pådrog sig samtidens vrede ved at spise sammen med toldere og syndere og røre ved spedalske, vi i dag skal efterfølge ved at sige ja til vor tids udstødte, de homoseksuelle.

Også det argument er hørt før. Og det er da i høj grad udfordrende for alle os med vores på det tørre. Men det rejser ikke desto mindre nogle grundlæggende spørgsmål, når det drejer sig om forholdet mellem Jesu ord og gerning og troen på Gud som skaber. For dette spørgsmål handler jo ikke bare om velanstændighed – heller ikke hos Paulus. Det handler om noget så helt grundlæggende som, hvordan Gud har skabt mennesket.

BETYDER DET, at Jesus overskrider grænser, at han gør op med det? Ordene fra Jesu undervisning om skilsmisse og ægteskab burde få alle advarselslamper til at blinke: "Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde ?" (Matt. 19, 4).

Jeg er temmelig overbevist om, at en ærlig historisk læsning af evangelierne vil give et helt andet billede af Jesus. Ikke billedet af en, der bryder med den gode virkelighed, Gud har sat ind i verden, men af en, der er kommet for at genoprette den.

Måden, han gør det på, er radikalt anderledes end det, man forestillede sig i hans samtid, hvor det skete med loven som fortegn og egen indsats som omdrejningspunkt. Her sker det med nåden som fortegn, synliggjort ved, at Jesus gør sig til et med de udstødte og går i døden for dem.

Men målet er jo at føre dem tilbage til livet. Sådan som helbredelserne af de spedalske og det gentagne "Synd fra nu af ikke mere" er nogle af de synlige udtryk for. Skulle Reinholdt Rasmussens billede stå til troende, skulle Jesus jo have ladet de spedalske forblive spedalske – det var jo et lige så fuldværdigt liv som de raskes. Men så håbløse er Jesu ord og gerninger virkelig ikke.

Den fulde oprettelse hører ganske vist den kommende fuldendelse til. Hans disciple har derfor al mulig brug for den barmhjertighed, som de også selv må vise andre. Men det er ikke desto mindre i den kommende fuldendelses lys, de skal leve.

Det er jo også dette, der er luthersk kristendom – ikke den antinomisme, som Reinholdt Rasmussen så overraskende lægger røst til.

Asger Chr. Højlund,

professor i dogmatik ved Menighedsfakultetet,

Katrinebjergvej 75, Aarhus N