Prøv avisen

En usund kultur

I juni sidste år udsendte WHO en omfattende rapport om udbredelsen af vold mod kvinder, der viste, at den sexistiske vold er et sundhedsproblem af epidemiske proportioner på verdensplan. Foto: Iris.

Hver fjerde europæiske kvinde møder kønsrelateret vold i sit liv

Oversat af Sara Høyrup
VERDENSSUNDHEDSORGANISATIONEN vurderer, at en ud af fire kvinder i WHOs Europa-region vil opleve kønsrelateret vold på et tidspunkt i sit liv.

I juni sidste år udsendte WHO en omfattende rapport om udbredelsen af vold mod kvinder, der viste, at den sexistiske vold er et sundhedsproblem af epidemiske proportioner på verdensplan. I november organiserede WHOs regionale afdeling i Europa og byen Wien en konference om at fjerne volden mod kvinder. Mere end 40 lande deltog i konferencen.

LÆS OGSÅ: Det er min pligt at sige nej til undertrykkelse

Volden udgør en enorm sundshedsfare for kvinder. I de værste tilfælde dør de af mishandlingerne. Andre sundhedsfarer omfatter skader, uønskede graviditeter, farlige aborter og øget risiko for seksuelt overførte sygdomme. Kvinder, som udsættes for vold, er også i højere grad deprimerede, har flere problemer med alkohol og tenderer mere end andre til at begå selvmord eller overveje at gøre det.

WHO vurderer, at 38 procent af de kvinder, der bliver dræbt verden over, bliver dræbt af deres kærlighedspartner (mod kun seks procent af de myrdede mænd). Rapporter fra FNs Narkotika- og Kriminalitetsafdeling om vold mod kvinder viser, at kvinder udgør over 77 procent af alle ofre for drab begået af partneren eller familien.

EN EUROPÆISK undersøgelse fra 2010 når frem til, at der hvert år sker omkring 3500 dødsfald i EU forårsaget af partnervold. Det er ni dødsfald om dagen, hvoraf de syv er piger og kvinder. En nyere, landebaseret undersøgelse peger på, at der i Europa sker en stigning i antallet af kvindemord, der sker for partnerens hånd.

Ligesom det gælder for alle former for partnervold, er kvindemord begået af kvindens partner formentlig voldsomt underrapporterede. Det er tillige svært at indsamle data om disse drab, eftersom mange lande ikke rapporterer om forholdet mellem offer og gerningsmand, eller om hvorvidt der har været kønsrelaterede motiver til mordet.

Forskning har påvist, at en afgørende risikofaktor forud for et kvindemord er, at offeret tidligere har været mishandlet af gerningsmanden. Det gælder især, hvis der er sket alvorlig mishandling i tiden op til drabet. Graviditet (og mishandling under graviditeten) er også en stor risikofaktor.

En særlig form for kvindemord går under navnet æresdrab og debatteres stadig mere i en europæisk sammenhæng. Visse kulturelle normer og overbevisninger er årsagsfaktorer til denne form for kvindemord, og ofte betragter gerningsmændene det som en måde at beskytte familiens ry eller følge traditionen eller leve op til fejlfortolkede religiøse krav på.

Forbrydelser begået i ærens navn er også forbundet med andre former for familievold og begås som regel af mandlige familiemedlemmer med det sigte at kontrollere kvinders seksuelle valg og begrænse deres bevægelsesfrihed.

SELVOM VOLD mod kvinder anses for et vigtigt aspekt af den offentlige sundhed, indgår denne form for sundhedsfare fortsat ikke i sundhedspolitikken i mange lande. Den vigtige rolle, som sundhedssystemet og sundhedspersonalet kan spille ved at rådgive, behandle, gribe ind i krisesituationer, dokumentere, henvise og følge op, er der ikke klar forståelse for eller accept af i de enkelte landes sundhedsprogrammer. Sundhedspersonalet er dårligt udstyret til at håndtere vold mod kvinder, fordi deres uddannelser og oplæring mange steder ikke forholder sig til problemet. Sundhedssektoren er afgørende for at gøre en ende på volden mod kvinder og standse kvindemordene. Sundhedssystemet er ofte det første sted, hvor mishandlede kvinder møder professionelle.

Verdenssundhedsorganisationen har for nyligt udsendt kliniske og politiske retningslinjer for at sikre effektiv respons i sundhedssektorerne, når de skal håndtere vold mod kvinder. Retningslinjerne indeholder anbefalinger om primærterapi, identificering og klinisk pleje i forbindelse med partnervold og seksuel vold, oplæring af sundhedspersonalet, strategier og obligatorisk afrapportering af partnervold.

En effektiv respons hos sundhedsvæsenet ville ideelt set være et element i en helhedstilgang for at stoppe volden mod kvinder med en indsats på tværs af de forskellige sektorer også retsvæsenet, socialvæsnet og uddannelsesvæsnet såvel som medier og civilsamfundets organisationer.

Vold mod kvinder finder sted i alle de europæiske lande. Det bør ikke tolereres i noget samfund overhovedet. Ud over en effektiv respons på tværs af samfundets sektorer kræver et stop for den sexistiske vold, at vi udfordrer de sociale og kulturelle normer, som accepterer vold mod kvinder.

Det er nødvendigt med en målbevidst indsats for at fremme lighed mellem kønnene, udfordre kønsstereotyper og arbejde med kvinder og piger ikke blot som ofre for vold, men som selvstændige skabere af forandring.

Isabel Yordi er gender adviser (kønsrådgiver, red.) i WHO Regional Office for Europe i København og Åsa Hanna Mari Nihlén er technical officer ved Human rights and Health 2020, WHO Regional Office for Europe i København.