Prøv avisen
Mediekommentar

Dokumentar om Anna Ancher er en velsignelse af farver

Det fine i DR-dokumentaren om billedkunstneren Anna Ancher er, at intensiteten ligger i skildringen af selve maleriet – af det, Anna kan, skriver generalsekretær Birgitte Stoklund

DR K ER FRA den 1. januar en saga blot – nu skal DR 2 også vise kulturprogrammer. Kanalsammenlægningen betyder, at der er mere kamp om pladsen i de gode sendetider. Der er perler, der er henvist til formiddagssendetider, som for eksempel dokumentaren ”Kunsten at fange en solstråle”.

Den handler om billedkunstneren Anna Ancher, hvis værker fra først i februar vises på en retrospektiv udstilling på Statens Museum for Kunst. Hvis man har andet at tage sig søndag morgen, hvor den vises på tv, kan man streame den på DR TV. Og det skal man gøre, det er en lille perle.

Anna Ancher var en del af malerkolonien i Skagen, der udviklede sig fra slutningen af 1800-tallet. Hun var den eneste af malerne, der var født og opvokset i Skagen, hvor hun allerede som barn blev optaget af at følge de tilrejsende maleres arbejde i klitterne. Hendes talent var tydeligt, og hun blev en del af et nybrud, måske endda den bedste af dem. Skagensmalerne var det moderne gennembrud i maleriet, som en af kunsthistorikerne udtrykker det.

Dokumentaren begynder og slutter – selvfølgelig – med en reenactment af et af de mest ikoniske malerier fra Skagen, P.S. Krøyers ”Hip, hip, hurra”, hvor malerne skåler omkring bordet i haven en sommerdag. Det skal man dog ikke lade sig afskrække af. Selv hvis man har fået nok af ”Hip, hip, hurra” og set lidt for mange kagedåser med Krøyers hvidklædte kvinder på stranden, er der noget at hente hos Anna Ancher – og i dokumentaren om hende.

Den fortæller i korte træk historien om Anna, hendes møde med malerne og hendes ophold i København på den konservative Vilhelm Kyhns kunstskole for kvinder. Men det er hendes udvikling som maler, der er i centrum.

Fra debuten i 1880, der ikke faldt i hendes konservative lærers smag med sin naturalisme, der blev opfattet som svinsk, modbydelig og væmmelig: ”De er lige ved grænsen. Vogt Dem for at komme over den,” skrev Kyhn til den kun 20-årige debutant, som heldigvis ignorerede det og malede, som det passede hende.

DET MEGET FINE i dokumentaren er, at intensiteten ligger i skildringen af selve maleriet – af det, Anna kan. Den handler faktisk om det, som titlen angiver: kunsten at fange en solstråle. Anna Anchers signaturmotiv er solreflekserne på væggen og hendes evne til at indfange det flimrende, vibrerende lys med grove penselstrøg, så lyset bliver til at tage at føle på.

Et besøg i Paris og mødet med Paul Gauguins intense farver bliver inspirationen til, at Anna Ancher sprænger rammerne for det naturalistiske maleri på en måde, som ikke er set før i Danmark.

Den kulturinteresserede tv-seer må streame, hvis han eller hun ikke skal gå glip af for meget. Men kunne vi finde et dansk ord for streaming? Og kunne DR TV oppe sig på hjemmesiden og for eksempel oplyse, hvor længe programmet er tilgængeligt? Det nye streaming-site er ikke en forbedring, hvilket er uheldigt præcis nu, hvor flere er henvist til streaming.

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.