DEN Forhenværende statsminister Helle ThorningSchmidt (S) har i denne uge publiceret sine erindringer under den påfaldende titel ”Blondinens betragtninger. Om køn, feminisme og #metoo”. Hendes skildringer opholder sig meget ved den kønsdiskrimination, hun har mødt i sin politiske karriere.
Man forstår det godt. Ikke blot er Helle Thorning-Schmidt kvinde. Hun er som kvinde tilmed belastet med et attraktivt udseende, der hos både mændene og hendes medsøstre kan invitere til platte blondinevittigheder. Det er blevet hendes skæbne og har betydet, at hun har indhøstet betegnelser som Gucci-Helle, Dukkelise og lignende.
Mest har hun været udsat for verbale krænkelser, men endnu en gang handler det om en hånd på et lår. Denne gang er krænkeren den franske ekspræsident Valéry Giscard d’Estaing. Vi er her oppe i de højere diplomatiske luftlag. Det har ifølge B.T. vakt opmærksomhed i udlandet.
I Information er bogen anmeldt af Gry Inger Reiter, der tilslutter sig forfatterens anliggende:
”Læser man ’Blondinens betragtninger’ på dens egne præmisser, formår Thorning-Schmidt at komme fint omkring stort set alle de emner, man må forvente at finde i en bog, hvis ambition er at få flere til at bekende sig til feminismen.”
I Berlingske giver Marie Louise Wedel Bruun bogen fem stjerner og konkluderer:
”Helle Thorning-Schmidt er sprunget ud som talerør for tidsånden, og det klæder hende. Læs med! Ikke mindst, hvis du er født mellem 1965 og 1980.”
Katrine Sommer Boysen hilser i Morgenavisen Jyllands-Posten bogen velkommen som ”en både informativ og interessant debatbog”.
I Kristeligt Dagblad er behandlingen af Helle Thorning-Schmidt noget mere mellemfornøjet. Det gælder både historikeren Henrik Jensen og journalisten Kurt Strand. Har det mon noget med de pågældendes køn at gøre?
Livsfjendske algoritmer
Facebook er verdens mest magtfulde medieplatform. Derfor er Facebook forbundet med enorme kommercielle interesser. Hvor altdominerende Facebook er, blev udstillet for hele verden mandag eftermiddag dansk tid, hvor mediet brød sammen og var nede i seks timer. Sammenbruddet gjaldt også Instagram, Messenger, WhatsApp og andre sektorer under Facebook. Det dramatiske omfang forstår man, når it-eksperten Astrid Haug i Kristeligt Dagblad fortæller, at disse medier i alt omfatter 3,5 milliarder brugere i verden.
Men som bekendt rummer mediet en lang række prekære skandalehistorier. Ophavsmanden, Mark Zuckerberg, har gentagne gange måttet møde op i den amerikanske kongres og svare på kritiske spørgsmål. Og nu er den gal igen. Meget gal, tyder noget på.
Ifølge B.T. har den tidligere ansatte Frances Haugen i tv-magasinet ”60 Minutes” optrådt som whistleblower og afsløret en lang række dokumenter, der blotlægger, hvorledes Facebook i årevis bevidst har tilbageholdt viden om mediets skadelige indvirkninger på særligt børn og unges mentale velvære.
Dokumenterne, som er sendt til avisen Wall Street Journal, viser, at virksomheden har været klar over det, men ikke ønsket at ændre noget på grund af efterstræbelsen af profit. Alt dette har hun nu fortalt til en høring i Kongressen i Washington.
Hvad er svaret fra Facebook? Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten udtaler Facebook, at virksomheden balancerer mellem ”at beskytte milliarder af menneskers ret til at udtrykke dem selv åbent og at holde vores platform sikker og positiv”. Ren tågesnak! Noget kunne tyde på, at Mark Zuckerberg snart skal give møde i Kongressen igen. Med røde ører, kunne man forestille sig.
Stum tvang
Hvad er de drivende kræfter bag den slags uhyrligheder, hvor et firma kynisk ser bort fra livsødelæggende konsekvenser af deres virksomhed af hensyn til økonomisk gevinst? Det er den ”stumme tvang”, som ifølge gamle Karl Marx er nedlagt i den kapitalistiske økonomi. Det kan man aktuelt læse om i filosoffen Søren Maus netop udgivne bog ”Stum tvang”.
I det hele taget er der tegn i sol og måne på, at Karl Marx er på vej ind i varmen igen – både i den økonomiske og samfundsfilosofiske tænkning. I sidste weekend bragte Berlingske en omfattende artikel om marxismens genkomst. I artiklen kan man blandt andet læse, at en ny generation af intellektuelle vender sig mod kapitalismen:
”Det er en ny generation, som på baggrund af deres erfaringer med verden i dag 10 år efter finanskrisen og en verden, der på mange måder er mere kapitalistisk end nogensinde før, begynder at søge tilbage til det gamle tankegods fra Marx.”
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.