Det såkaldte ”Enighedspapir om obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre” med tilslutning fra de fleste partier i Folketinget har vakt røre i frikirke- og frimenigheds-kredse.
Blandt andet fordi aftaleparterne er, som der står i papiret, ”enige om at indføre et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for præster, imamer, forkyndere og tilsvarende embedsindehavere i trossamfund uden for folkekirken, der ønsker vielsesbemyndigelse”, ligesom kursusdeltagerne afslutningsvis skal underskrive ”en løfteerklæring om, at den pågældende i sit virke som forkynder vil overholde dansk lovgivning, herunder ytrings- og religionsfrihed, ligestilling mellem kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-diskrimination og kvinderettigheder”.
Desuden skal de bemeldte personer selv afholde alle udgifter i forbindelse med kurserne.
Undertegnede folkekirkepræster forstår reaktionen fra vore trosfæller i frikirker og frimenigheder.
Vi har forståelse for politikernes forsøg på at dæmme op for såkaldte hadprædikanter, men dette tager dog prisen for den mest tyndbenede symbolpolitik. Det vil efter alt at dømme have absolut ingen effekt. Og hvad værre er: Man forlanger hermed, at pæredanske præster med aner tilbage til Arilds tid nu skal genopdrages i dansk familieret, frihed og folkestyre. Det er absurd.
Dertil kommer, at man må spørge sig selv, hvad det indebærer at skulle skrive under på nogle fluffy formuleringer som for eksempel ”frihed til seksuel orientering” og ”ikke-diskrimination”? Undertegnede går ind for begge dele.
Men vi føler os ikke sikre på, at vi opfylder kravene. Vil det for eksempel herefter – omtrent som i Sverige – være forbudt at ytre sig offentligt i tale og skrift imod homoseksuelt samliv, hvilket man selvsagt kan gøre, selvom man samtidig insisterer på den enkeltes frihed til at være uenig og handle anderledes?
Gad vide, om ikke også undertegnede burde sendes på genopdragelseskursus? Gad vide, om det er den dybere hensigt? Det kan selvfølgelig også bare være, at man ikke har tænkt sig om – at det hele udspringer af en dårlig dag på kontoret.
I Norge har man en fjeldregel, der hedder: ”Det er aldri en skam å snu.” Det er aldrig en skam at vende om. Hermed videregivet kvit og frit til politikerne.
Flemming Baatz Kristensen er sognepræst ved Sankt Pauls Kirke i Aarhus. Henrik Højlund er sognepræst i Løsning-Korning