Prøv avisen
Debat

Er blasfemiparagraffen en hellig ko?

Arkivfoto: Hellig ko ved hindutemplet i Chinatown i Singapore Foto: Morten Rasmussen

Spørgsmålet er, om det ikke er på tide at overveje, om blasfemiparagraffen er ved at få status som en hellig ko. Og hellige køer slagter man her til lands, skriver overlæge

Kristeligt Dagblad udtrykker i sin leder den 6. marts tilfredshed med Straffelovrådets rapport, som anbefaler at bevare blasfemiparagraffen. Uden blasfemiparagraffen menes det, at der vil kunne forekomme offentlige afbrændinger af hellige bøger, som myndighederne ikke vil kunne gribe ind over for.

Myndighederne har ellers tidligere haft mulighed for at gribe ind over for ”offentlige afbrændinger af hellige bøger”, uden at det er sket.

I Kunstnernes Hus i Aarhus afholdt billedkunstneren Søren Mosegaard i 1997 udstillingen ”The Wonderful Wide World of Antichrist”. Under banneret ”Kill Jesus Again” udstillede han en række antikristne malerier, blandt andet et kæmpemaleri på 20 kvadratmeter ”The Big Kill”, der forestillede en rasende, korsfæstet Jesus malet med splattereffekter og signeret med logoet fra Heinz tomatketchup.

Søren Mosegaard havde gjort det til sit livs projekt at afsløre kristendommens løgne og forbrydelser og bekæmpe den kristne kirke. Som kulmination på udstillingen bebudede kunstneren en offentlig afbrænding af indsamlede bibeler for ”at fremkalde et af de mest ubehagelige og perverse billeder fra det sydende dyb i den europæiske folkesjæl: bogbrændingen”, som han anså for en specifik kristelig aktivitet. Presset af voldstrusler og en anmeldelse for blasfemi flyttede kunstneren afbrændingen til et hemmeligt sted, hvor han i ensom majestæt afbrændte en enkelt bibel, dog overvåget og viderebragt af TV-Avisen.

I en artikel i Politiken forsvarede kunstneren sin sag og stillede et retorisk spørgsmål: ”Blasfemiloven vil frem over blive brugt af enhver kristen, der føler sig stødt på manchetterne. Spørgsmålet er: Kan vi finde os i indførelse af en religiøs domstol i Danmark?”.

Der blev aldrig rejst sigtelse for blasfemi, og kunstneren gennemførte sit projekt, selv om det voldte lidt rabalder, så hans anskrig om indførelsen af en religiøs domstol i Danmark var dengang overdrevet.

Nu lader det til, at udviklingen aktualiserer spørgsmålet om en ”religiøs domstol”, idet blasfemiparagraffen ønskes bevaret for at kunne forhindre offentlig afbrænding af ”hellige bøger”!

Loven definerer det ikke, så det må blive domstolenes opgave at tage stilling til, hvad der skal forstås ved ”hellige bøger”. Mig bekendt findes der ingen bøger, der er hellige i sig selv, men visse bøgers indhold anses af nogle for ”helligt”, mens det af andre anses for rent sludder eller ligefrem løgn og latin. En in-teressant opgave for domstolene.

Naturligvis er det sympatisk, at venstrefløjen og det kulturradikale segment vil beskytte offentligheden mod excentriske kunstneres eskapader på bogafbrændingernes slagmark, men som ovenstående beretning viser, er der talrige mere eller mindre raffinerede måder, hvorpå man kan udsætte ”de hellige” for hån, spot og latterliggørelse.

Spørgsmålet er, om det ikke er på tide at overveje, om blasfemiparagraffen er ved at få status som en hellig ko. Og hellige køer slagter man her til lands. I øvrigt har man aldrig set Søren Mosegaard i et frontalt angreb på islams mørke sider.

Kaare Brixen Larsen,overlæge,Klokkerbakken 27,Aarhus V