”Catalonien og Spanien er som to tog på kollisionskurs. Og selvfølgelig vil de kollidere, for ingen af parterne er villige til at bøje af. De taler om at gå i dialog, men gør det ikke. Og hvis de endelig gjorde det, ville den ikke føre til noget alligevel. For begge parter står fast på deres egne holdninger,” som kommentatoren Jordi Évole udtrykker det i den catalonske avis El Periodico.
Men ligesom i mange skrantende ægteskaber, er det kun den ene af parterne, der vil skilles.
Og endda kun en del af den ene part, nemlig den separatistiske del af Catalonien, hvilket er knap halvdelen af de 7,5 millioner cataloniere, hvis man skal tro den seneste meningsmåling fra december sidste år.
Spanien vil ikke af med Catalonien, fordi regionen er en del af nationen ifølge den spanske forfatning, som et flertal af catalonierne selv stemte for i 1978. Og endda en af de rigeste regioner, der bidrager stort til Spaniens underhold.
Den spanske regering står last og brast om Spaniens enhed og om for- fatningen, der ikke tillader regionale folkeafstemninger som den, Catalonien holdt i november 2014, og som separa-tistregeringen har i sinde at gentage senere i år.
På trods af et forbud fra Spaniens øverste domstol, forfatningsretten, gennemførte regionalpræsidenten Artur Mas folkeafstemningen (eller egentlig folkehøringen) i 2014, som endte med, at knap 80 procent af de 2,3 millioner cataloniere, der stemte, sagde ja til løsrivelse. Og derfor står han og to af hans ”ministre” i disse dage anklaget for ”ulydighed” over for forfatningen og kan blive idømt 10 års inhabilitet.
Retssagen ved overretsdomstolen i Barcelona har skabt endnu mere konfrontation mellem de to parter. Separatisterne kalder den for politisk og ser den som beviset på, at Spanien undertrykker deres demokratiske rettigheder. Spanien-tilhængerne mener, at separatisterne bruger retssagen til at fremstå som ofre og beskylder dem for ikke at følge retsstatens spilleregler.
”Det er en politisk proces mod demokratisk valgte repræsentanter, der på fredelig vis organiserede en konsultation, fordi den spanske regering nægtede dem en bindende folkeafstemning,” skriver kommentatoren Francesc Marc-Álvaro i det catalonske dagblad La Vanguardia.
”Der er ikke tale om nogen politisk retssag, men om, at en regionalpræsident har overtrådt de regler, der gælder for en retsstat. Men typisk nok vil nationalisterne og separatisterne altid forsøge at presse domstolene,” sagde Albert Rivera, lederen af centerpartiet Ciudadanos, der blev stiftet i Catalonien, i et interview med spansk TVE.
Lederen af det venstresocialistiske Podemos, Pablo Iglesias, sagde til den spanske radiostation RNE, at han ”føler sig flov over, at det spanske demokrati dømmer folk for at sætte stemmeurner op og samtidig ser igennem fingre med korruptionsskandaler”.
Forfatningen tillader ikke andre end centralregeringen at udskrive en folkeafstemning, og hvis en regionalregering gør det alligevel, har regeringen hjemmel i paragraf 155 til at sætte selvstyret ud af kraft.
Men så langt tror den spanske justitsminister Rafael Catalá ikke det bliver nødvendigt at gå.
”Jeg er overbevist om, at der ikke kommer nogen folkeafstemning i Catalonien. Men selvfølgelig overvejer vi alle muligheder,” sagde Catalá til nyheds-bureauet EFE.
Meget tyder dog på, at skilsmisse- kursen er lagt. Artur Mas’ efterfølger på regionalpræsidentposten, Carles Puigdemont, sagde for nylig, at en ny folkeafstemning vil blive holdt måske alle- rede inden sommer, og det uanset, om centralregeringen ønsker det eller ej.