Jeg arbejder på et kirkekontor, og en af de ting, jeg skal hver dag, er at tømme postkassen for blandt andet dagens Kristeligt Dagblad. Normalt vil jeg ikke betegne det som en af mine mest sindsoprivende arbejdsopgaver, men jeg må sige, at jeg gjorde temmelig store øjne, da jeg fredag den 5. august kunne læse øverst på avisens forside, at nogen mener, at det er hjernevask, Normstormerne laver. Altså når de kommer forbi en skoleklasse en eftermiddag og underviser i 90 minutter.
Hvis Normstormerne vitterligt laver hjernevask, kan jeg dælme godt forstå, der har været så mange oprørte stemmer vedrørende deres arbejde. Og at man i Kristeligt Dagblads redaktion havde valgt at tildele fredagsavisens allermest prominente plads til en artikel om organisationen. Det er jo helt vildt, hvis det faktisk er lykkedes for denne lille organisation af primært frivillige at udvikle en teknik, så de bare behøver halvanden time i selskab med en gruppe skoleelever for at få de unge mennesker til at glemme alt, hvad de tidligere har lært, og i stedet indoptage Normstormernes ”identitetspolitiske” ideer, såsom at det er dårligt at diskriminere, og at køn og seksualitet nok ikke er så simple størrelser endda.
Nu ved jeg ikke, om Normstormerne også tilbyder at komme forbi til fyraftensmøder i virksomheder og lignende, men jeg synes i hvert fald, at de danske efterretningstjenester straks burde hive fat i organisationen for at høre, hvordan det dog er muligt for dem at have sådan en indflydelse på andre. Sikke et redskab, de kunne få i hænderne. Terrorister kunne afradikaliseres på ingen tid, og udenlandske spioner nærmest uden videre gøres til dobbeltagenter for Danmark. Måske kunne militæret også se nogle muligheder?
Det kan selvfølgelig også være, at det ikke så meget er Normstormernes teknik som skoleeleverne, der er problemet, siden organisationen tilsyneladende er så farlig. Måske er det simpelthen sådan, at danske elever ikke er i stand til at forholde sig undersøgende og spørgende til noget, de hører ovre i skolen? Måske tager de altid fuldstændig ukritisk til sig, hvad de bliver præsenteret for? I så fald vil jeg mene, at vi som samfund har et større problem end Normstormerne, og at Kristeligt Dagblad her har noget, som de nok burde skrive om i stedet.
Endeligt er der selvfølgelig også den mulighed, at Normstormerne opleves som farlige, fordi organisationen har et budskab, der kan forekomme en alt for tillokkende. Forældre kender det med, at man skal passe på med at introducere børn for kage, slik og den slags for tidligt, for når de først har opdaget, hvor godt sukker smager, så har man et værre hyr med at få dem til at spise deres broccoli. Måske er man simpelthen bange for, at unge skal få nys om, hvor godt Normstormernes verdensbillede smager?
Kirsten Juul Nielsen er kordegn og forfatter.