For nogle uger siden skrev Pernille Vermund i Berlingske, at Nørrebro er tabt. Det fik hun adskillige verbale prygl for. Sågar Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), lagde kraftigt afstand til formanden for Nye Borgerlige.
Martin Krasnik er ikke politiker. Han er chefredaktør på Weekendavisen, og han har begivet sig til Nørrebro for at undersøge forholdene med egne øjne for sin avis.
Nørrebro var den bydel, hans oldeforældre flyttede til for 100 år siden. Mendel og Rosa Krasnik sørgede for at lære sig dansk i en fart, ligesom de drog omsorg for, at deres børn fik navne, der var gængse i deres nye fædreland. Og i dag er deres oldebarn Martin chefredaktør for en dansk avis.
Vil de muslimske indvandrere gennemgå samme succesrige udvikling? Da Krasnik gør ophold foran familiens gamle grund, møder han en palæstinenser, som taler arabisk med sin familie, fordi det er ”Koranens sprog”. Da Krasnik spørger, hvorfor de ikke lægger fortiden bag sig og bliver danske, lyder svaret: ”Vi er her. Men vi er muslimer og arabere. Vi bliver ikke danske.”
Krasnik konsulterer også en gammel jødisk ven, der bor i kvarteret. Han siger:
”Da jeg læste Pernille Vermund, tænkte jeg, at hun har ret. Og jeg er virkelig ikke borgerlig. Det første tegn er jo, at jeg ikke vil have mit jødiske navn i avisen (…). Der er en mere og mere aggressiv og hensynsløs stemning, fordi den sociale og religiøse kontrol er under overfladen.”
Jamen, hvis Krasniks hjemmelsmand har ret, så er danske beboere på Nørrebro i realiteten underlagt muslimers diktat. Eller som Krasniks kilde selv udtrykker det: ”Nu går man rundt og er bange for at blive intimideret af folk, der ikke vil være danskere.”
Er danskerne blevet vege, vage og vigende i forhold til islam?
Ifølge Kristeligt Dagblad mener en række borgerlige politikere, at det også kan være et problem i Danmission. Baggrunden er den, at generalsekretæren for foretagendet – Jørgen Skov Sørensen – i et interview med Kristeligt Dagblad har givet udtryk for, at regeringens økonomiske støtte til forfulgte kristne kan forværre islamdebatten.
Naser Khader (K) undrer sig i Kristeligt Dagblad højligen over, at generalsekretæren ikke er begejstret over støtten til de forfulgte kristne, og finder Sørensens tilkendegivelser provokerende. I spalten ”Groft sagt” i Berlingske satiriserer professor i statskundskab Peter Nedergaard over generalsekretærens udmeldinger:
”Mission er normalt en konkretisering af Jesu ord om at ’gøre alle folkeslagene til mine disciple’. Danmission vil hellere drikke dialog-mokka end forsvare Mellemøstens hårdt forfulgte kristne. Groft sagt foreslår, at man snarest skifter navn.”
Danmission er også tidligere blevet kritiseret for sit samarbejde med konvertitten Saliha Marie Fetteh, der ifølge Kristeligt Dagblad for nylig gjorde sig bemærket ved at bryde med Danmarks første kvindemoské, idet hun ikke kunne acceptere ægteskaber mellem muslimer og kristne. Hvad laver hun så i Danmission, kunne man undrende spørge.
Men der er så meget at undre sig over nu om stunder, at man næsten ikke undrer sig.
For ikke længe siden fremlagde regeringen således forslag til en ny finanslov. Der var skattelettelser i forslaget, men som Politiken skrev som overskrift: ”Hvad med velfærd i stedet?”. Og avisen interviewede henholdsvis en HK’er og en direktør, der var rørende enige om, at de slet ikke var interesseret i at få flere penge mellem hænderne. De ville derimod gerne have ”mere velfærd”.
Ikke uden grund konstaterede Berlingskes lederskribent, at velfærdsstaten i dag er blevet et mere helligt område end kirken. Hvori det viser sig? Det viser sig i, at såfremt man ønsker lavere skat, så ”har man ikke blot fornærmet det allerhelligste. Man er simpelthen et ondt menneske”. Og hvem har lyst til at være det?
Nej, vel? Så hellere dukke nakken og klappe i.
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på ugens vigtigste værdidebatter.