Er den nye barselsaftale et positivt skridt på vejen til mere ligestilling?

Fra 2022 skal barslen være mere ligeligt fordelt mellem mor og far. Isabella Arendt fra Kristendemokraterne kalder øremærkning af barsel for et forkert redskab til vejen mod ligestilling, mens Venstres Fatma Øktem håber på, at den nye aftale kan skabe en kulturændring

Landsformand for Kristendemokraterne Isabella Arendt ønsker ikke øremærket barsel, hverken til far eller mor. Ligestillingsordfører for Venstre Fatma Øktem glæder sig over, at øremærkningen med det nye forslag gælder begge veje - til både mor og far.
Landsformand for Kristendemokraterne Isabella Arendt ønsker ikke øremærket barsel, hverken til far eller mor. Ligestillingsordfører for Venstre Fatma Øktem glæder sig over, at øremærkningen med det nye forslag gælder begge veje - til både mor og far. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix og Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Skal barslen ved lovgivning fordeles mere lige mellem mor og far i ligestillingens navn?

På baggrund af et EU-direktiv, der pålægger medlemslandene at sikre minimum 9 ugers øremærket barsel til begge forældre fra 2022, kunne Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening mandag aften fremlægge et forslag, der sikrer 11 ugers øremærket barsel til både mor og far. Hvis en af forældrene vælger ikke at bruge sine 11 uger, frafalder den del af barslen.

De resterende 26 uger af barslen bliver ikke som nu automatisk tildelt moderen, men kan stadig fordeles frit mellem forældrene. I dag tager mødre otte gange så lang barsel, som fædre gør, og med forslaget fjerner man en række strukturelle barrierer for ligestilling, mener man i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

”Vi synes, at vi har fundet den rigtige balance, hvor vi sætter hegnspæle til fordel for ligestillingen i Danmark ved at skabe øremærkning, så far bliver en større del af forældreskabet i første del af babyens liv,” siger Majbritt Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation til Ritzau.

Men er den nye aftale et positivt skridt på vejen til mere ligestilling?

Ja, mener ligestillingsordfører for Venstre, Fatma Øktem

Hvad synes du om forslaget fra arbejdsmarkedets parter?

Venstre stemte nej til EU-direktivet i sin tid. Men når der endelig skal være en lovgivning, synes jeg der er nogle gode perspektiver i forslaget, og jeg vil gerne kvittere for, at Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening har fundet en fælles løsning. Det er en meget balanceret model, som opgraderer fædres rettigheder til de samme som mødres til gavn for ligestilling i hjemmet og på arbejdsmarkedet. Den ene økonom efter den anden påpeger, at kvindernes halten efter på arbejdsmarkedet og den manglende ligeløn skyldes, at kvinder tager 90 procent af barslen. Vi kan bare se, at barsel koster på kvindernes karriere.

Det er blevet en kulturel opfattelse, at barslen er tilegnet kvinden, selvom flere mænd udtrykker, at de gerne vil have mere barsel. Det er ikke alle, der har en arbejdsgiver, som tilskynder, at manden også kan tage mere barsel end de to uger inden for barnets første leveår. Forslaget er godt for mor og far – og ikke mindst børnene.

Går det ikke imod de liberale værdier at blande sig i familiers privatliv?

Det gør vi jo allerede nu. Der er i forvejen øremærket 14 uger til mor og kun 2 uger til far. Jeg synes sådan set, at det er liberalt, at vi siger, at mor og far kan tage lige meget barsel, og at de samtidig har størst mulig fleksibilitet til at indrette sig, som det passer den enkelte familie. Som liberal handler det for mig om at skabe lige rettigheder, lige muligheder og frihed, og det synes jeg, den nye aftale giver mulighed for.

Hvem vinder på den her aftale?

Det tror og håber jeg, både mor, far og børnene gør. Jeg tror, det er godt for hele familien, at far tager noget mere barsel, end han gør i dag. Og så skubber det på en udvikling, der kan sikre en bedre ligestilling mellem mor og far.

Kan man ikke risikere, at forslaget om øremærket barsel kommer til at gå ud over de børn, som måske vil komme tidligere i institution, hvis den ene forælder ikke har mulighed for at tage sin del?

Den fare er der. Men jeg både tror og håber på, at det her vil gøre, at langt flere mænd tager mere barsel, så barnet oplever, at både mor og far er der den første tid. Det kan være starten på en kulturændring, hvor barslen ikke længere kun opfattes som kvindens.

Nej, mener landsformand for Kristendemokraterne, Isabella Arendt

Hvad mener du om EU-direktivet og forslaget fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening om at øremærke en større del af barsels- og forældreorloven?

Vi er modstandere af øremærket barsel, og derfor synes vi, at det forslag er et skridt i den forkerte retning, selvom intentionerne er gode. Vi vil rigtig gerne have, at mænd tager barsel, og vi vil rigtig gerne have ligestilling på arbejdsmarkedet. Barselsperioden og øremærkning er bare det forkerte redskab at bruge, hvor man risikerer at skyde sig selv i foden i forhold til frihed og børnenes behov.

Det er en god idé, at den resterende del af barslen kan tilrettelægges, som forældrene ønsker. Men hvis barsel skal øremærkes, skal den øremærkes til barnet. Der er en del problemer med øremærkning, som gør det for rigidt, og hvor man risikerer, at barnet i sidste ende betaler prisen ved at få mindre pasning.

I vil i Kristendemokraterne gerne have indført 18 måneders barsel, hvor intet af det er øremærket. Vil det ikke komme til at skade ligestillingen i og med, at mødrene lige nu tager langt den største del af barslen - hvis intet er øremærket, vil mødrene så ikke ende med at tage det hele?

Det nytter ikke noget, at vi bruger barslen forkert. Jeg tror, det kan skabe ligestilling på arbejdsmarkedet, hvis man tvinger mænd og kvinder til at opføre sig fuldstændig ens, for så bliver de jo ens. Men familierne bliver ikke mere frie af det. Det handler også om, hvad der er ligestilling. Ligestilling for mig er ikke, at mænd og kvinder i Danmark holder lige meget barsel. Ligestilling for mig er, at man skaber en kultur på arbejdsmarkedet, hvor mænd og kvinder kan vælge at holde lige så meget barsel, som de har lyst til og har brug for uden at blive set skævt til eller miste en forfremmelse. I stedet for at lovgive og tvinge ting igennem oppefra, skal vi have en kultur, hvor barslen får værdi.

Dansk Arbejdsgiverforening fremhæver, at flere arbejdsgiverorganisationer udtrykker, at det er uhensigtsmæssigt, hvis mødre tager markant længere barsel end fædre. Skal man ikke forsøge at imødekomme deres ønske?

Ikke med barslen, og der er vi tilbage ved, at barslen er til for barnets skyld. Barslen er ikke lavet for at gøre det hensigtsmæssigt for virksomhederne. For hvis vi skulle gøre det hensigtsmæssigt for virksomhederne, skulle vi jo afskaffe barslen. Vi skal ikke forsøge at presse den ind i en erhvervsfortælling, hvor barsel bliver for virksomhedens skyld. Det er barnets behov for at få en tryg start på livet, der skal være fokus i de barselsforhandlinger, der kommer nu. Vi har glemt, at det er noget, vi gør for børnenes skyld.

Undersøgelser har vist, at ligestilling i hjemmet medfører færre konflikter og færre skilsmisser. Vil en mere ligelig fordelt barsel ikke skabe bedre forudsætninger for familiernes trivsel?

Jo, hvis familierne vælger det frit. Når jeg er imod øremærket barsel til mænd, er det, fordi jeg er imod øremærkning, ikke fordi jeg er imod barsel til mænd. Det er så vigtigt, at fædre får barsel. Det er så vigtigt, at der er ligestilling. Vi synes bare, det er forkert, når vi tvinger det igennem. For du kan ikke tvinge en kultur igennem. Du kan ikke tvinge en bestemt måde at se på køn og familie igennem ved lov.

Men hvordan opnår man, at mændene tager mere barsel, hvis ikke den bliver øremærket - det er jo ikke sket hidtil?

Vi bliver nødt til at gøre det til noget, fædrene tilvælger. Den politiske diskussion handler om tvang og om, at barsel er et problem og i vejen, men fædre skal ikke tage barsel, fordi deres chef har brug for ligestilling. De skal ikke tage barsel for samfundets skyld, og de skal ikke tage barsel for alle mulige andres skyld. De skal tage barsel, fordi de ønsker at være sammen med deres nyfødte barn. Det fylder ufatteligt lidt i debatten i dag, at barslen handler om tid med barnet og ikke tid væk fra arbejdspladsen.