Prøv avisen
Dilemma

Er der brug for en mere kønsneutral Gud?

Mia Rarh Jacobsen og Poul Joachim Stender. Foto: Leif Tuxen/Mette Frandsen

Ifølge sognepræst Mia Rahr Jacobsen mangler der gudsbilleder, der også afspejler kvinders liv og erfaringer, mens sognepræst Poul Joachim Stender mener, at Gud allerede er blevet meget blød og feminin

Mia Rahr Jacobsen, Sankt Jakobs Kirke, København

Man kommer i kirken for at få et sprog for sin tro. Hvis det eneste sprog, man møder i kirken, er et maskulint sprog, går vigtige nuancer tabt. Jeg er som sådan ikke ude på at gøre Gud kønsneutral, men der mangler gudsbilleder, der også afspejler kvinders liv og erfaringer.

Hvordan oplever du, at det maskuline sprog fylder for meget i kirken?

Liturgien er i overvejende grad centreret om Gud som Herren og Faderen. Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke har noget imod de betegnelser, men de må bare ikke være de eneste beskrivelser af Gud. Der er et væld af andre beskrivelser og billeder af Gud i Bibelen, men de bliver sjældent brugt. For eksempel sammenligner Jesus Guds rige med en enke, der finder den mønt, der er blevet væk. Jeg siger ikke, at vi nu skal til at kalde Gud for en enke, men at vi netop ikke må lægge os for fast på et enkelt billede.

Størstedelen af folkekirkens præster er kvinder, og de fleste kirkegængere er kvinder. Kunne det ikke tyde på, at der er brug for mere maskulinitet i kirken?

Der er stort set lige mange mandlige og kvindelige præster i folkekirken. Men det siger i sig selv ikke noget om, hvorvidt vi har et maskulint eller feminint gudsbillede. Hvordan vi taler om Gud, bliver ikke lavet om, fordi der kommer flere kvindelige præster, men først når vi begynder at arbejde med det.

Det er rigtigt, at der kommer flere kvinder til gudstjeneste end mænd. Det viser bare nødvendigheden af, at vi får et sprog i kirken, som kvinder også kan identificere sig med. Liturgi er ikke stationært. Det er der altid blevet arbejdet med, så jeg ser ikke noget kontroversielt i også at ville arbejde med det her område.

Nogle vil sige, at Guds maskuline sider som vreden og barskheden i høj grad bliver forsømt i prædikener landet over. Har de ikke ret i, at den almindelige forkyndelse af Gud i Danmark beskriver hans feminine, blødere sider som kærlighed og eftergivenhed?

Jeg er enig i, at der i højere grad end tidligere bliver lagt vægt på Gud som en kærlig og tilgivende Gud. Jeg er bare ikke enig i, at man på den måde kan sætte køn på følelser. Der findes masser af beskrivelser af den kærlige Gud Fader i Bibelen. Ligesom vrede og barskhed ikke er karaktertræk, der udelukkende findes hos mænd.

Så det handler mere om, at kvinder og mænd har forskellige erfaringer, men begge har brug for gudsbilleder, der taler ud fra deres liv.

Poul Joachim Stender, Kirke Saaby og Kisserup Sogne, Midtsjælland

Der er allerede gjort op med det maskuline gudsbillede i Danmark. Gud er blevet meget blød og feminin i vores fortolkning. Det maskuline, han står for, som for eksempel hans autoritet, hans vrede og evne til at skære igennem, er forsvundet totalt ud af forkyndelsen.

Hvordan kommer det til udtryk, at Guds maskuline sider gemmes væk?

Jeg ser det mest i forkyndelsen, men også i den måde, hvorpå de fleste kirkefolk og kirkeinteresserede omtaler Gud. Han har fået de feminine værdier på sig, som man normalt forbinder med kvinden. Kærlighed, eftergivenhed og så videre, og det er godt nok, for Gud er naturligvis både kærlig og eftergiven. Men vi mangler i høj grad at få beskrevet de maskuline sider af Gud. Han er en barsk autoritet, og det er nødvendigt for os at forstå.

Er der ikke noget om, at Gud kun bliver beskrevet som hankøn, og at kirken derfor reproducerer et patriarkalsk gudsbillede?

I den nuværende form er der allerede gjort op med det patriarkalske. Det har Jesus selv gjort, når han for eksempel i Matthæusevangeliet siger: ”Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne.” Her sammenligner han sig med et dyr af hunkøn og bruger dermed en feminin fortolkning af det guddommelige.

På hvilken måde bør kirken fremhæve Guds maskuline sider?

Vi skal forkynde Guds vrede, og vi skal ikke være bange for det. Tænk, hvor stort det er at være menneske og være Guds vrede værdig. Det er et fantastisk budskab, at Gud er en autoritet, der stiller krav til os, og at de ikke er til diskussion. Du skal elske din næste, og der er ikke noget at forhandle om, siger han til os. Gud er en far, der giver ordrer, og vi har bare at følge dem.

Savner du flere mandlige præster?

Vi kommer ikke uden om, at størstedelen af landets præster er kvinder. Det er ikke sagt på nogen negativ måde, men det er jo helt naturligt, at når kvinder forkynder evangeliet, vil Guds feminine sider stå frem.

Jeg er ikke sikker på, at det modsatte altid sker, når mændende så forkynder. Men det er mændenes egen skyld, ikke kvindernes.

Vi lever i en tid, hvor manden trækker sig mere og mere tilbage og bliver en tøffelhelt. Pædagoger, lærere og præster er kvinder, og der er brug for et maskulint modspil, blandt andet fra Vorherre. Mænd bliver nogle tøffelhelte, der ikke tør sige kvinderne imod. Derfor ser vi også mænd, der er helt enige med kvinderne i, at Gud bliver fremstillet for maskulint.

Poul Joachim Stender. Foto: Leif Tuxen