Prøv avisen
Ugens debat

Hvad gør vi, hvis der er sammenhæng mellem islam og terror?

Gav profeten Muhammed i sin tid bolden op til terror og tyranni i kraft af sin krigeriske adfærd. Kristian Østergaard skriver om ugens mest debatterede emner. Foto: Jerome Mars/JDD

Med blankslidte afværgemanøvrer forsikrer en række kulturradikale debattører, at islamistisk terror ikke har spor med islam at gøre. Bliver påstanden ikke mere og mere gennemhullet af realiteterne, spørger Kristian Østergaard, der har kigget på ugens debat

I marts 1940 var Karen Blixen i Hitlers Tyskland for at rapportere fra et land i krig. ”Af de forteelser, som jeg i mit liv personligt har kendt til,” bemærker Blixen om det nazistiske Tyskland, ”er den, der kommer det nærmest islam, den muhammedanske verden og verdensanskuelse (“)

Den muhammedanske verdens anskuelser har som nazismen en uhyre selvfølelse: Den rettroende står over alle vantro (“) I sine ritualer har islam lighed med det tredje rige (“) Nogle ting i Mein Kampf ligner kapitler i Koranen”.

Og at den rettroende muslim mener sig den vantro overlegen, oplevede præsident Francois Hollande forleden, da han måtte afslå at mødes med Irans præsident til middag i Paris, idet Hassan Rouhani dikterede alkoholfri drikkevarer og halalslagtet kød til sin franske vært.

”Det islamiske regelsæt skal gælde hele bordet, ellers bliver der ikke noget møde, ingen dialog,” som kommentator Niels Lillelund konstaterede i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hollande har næppe fortrudt sit afslag, for blot få dage senere angreb Islamisk Stat nemlig udvalgte steder i Paris. Og nok er Iran og Islamisk Stat fjender, men de er dog enige i, at vesterlændinge skal underlægge sig islam.

Det rejser dermed spørgsmålet, hvorvidt profeten Muhammed i sin tid gav bolden op til terror og tyranni i kraft af sin krigeriske adfærd. Lederskribent Anders Ellebæk Madsen antyder det i Kristeligt Dagblad: ”Vil man bekæmpe ideologisk drevet vold, må man tage udgangspunkt i den åndelige overbygning, der driver gerningsmændene. ”

Med blankslidte og mere eller mindre rituelle afværgemanøvrer forsikrer en række kulturradikale debattører os imidlertid om, at islamistisk terror ikke har spor med islam at gøre. Men er disse debattører efterhånden ikke kommet til at stå med et defensorat, der mere og mere bliver gennemhullet af realiteterne?

På sin blog i Berlingske karakteriserede politikeren Rasmus Jarlov (K) i alt fald disse kulturradikale standpunkter som udtryk for monumental uforstand og uvidenhed. Jarlovs holdning bliver underbygget i Berlingske af kulturforsker Kasper Støvring, der fremdrager en undersøgelse med et stærkt korrigerende islæt for så vidt angår europæiske muslimers integrationsvilje. Den viser således, at 27 procent af 18-24-årige i Frankrig bakker op om Islamisk Stat.

Vi kan med netop afdøde kansler Helmut Schmidts ord sige, at Islamisk Stat har en ”sympatisørsump”, som vistnok kom til orde under venskabskampen mellem Grækenland og Tyrkiet. For da der skulle afholdes et minuts stilhed til ære for ofrene i Paris, hånede tyrkiske tilskuere ifølge BT terrorofrene med råb som ”Allah er stor”.

Og måske var Københavns Kommune ramt af et slags selvpåført hukommelsestab i løbet af ugen. Journalist Poul Pilgaard Johnsen kunne på sin Facebook-profil berette, at kommunen havde inviteret Isam B. fra Outlandish til at synge ved mindehøjtideligheden for ofrene, skønt sangeren ”i 2006 nægtede at optræde i tv med en sangerinde i korte ærmer, fordi bare kvindearme er forbudt ifølge islam. Det er godt nok yndigt”.

Også professor i koranstudier Thomas Hoffmann måtte på Facebook lufte sin ophobede frustration. Outlandish begræder i hittet ”I've seen” det oprindelige kalifats opløsning i 1924 - det selvsamme, som Islamisk Stat nu har genoprettet! Så er det måske ikke så underligt, at netop Isam B. ifølge Uriasposten har optrådt som behjertet sympatisør for en terrormistænkt fra Glostrup-sagen.

Selvom noget altså kunne tyde på, at Isam B. reelt er islamist, fik han ifølge TV 2 ”tårerne til at dryppe”, efter at Lars Løkke ved mindehøjtideligheden havde advaret mod en ”en falsk skillelinje mellem Vesten og islam”.

Men dermed svarer statsministeren jo ikke på det spørgsmål, som biskop Steen Skovsgaard stillede i Kristeligt Dagblad: ”Hvor finder man i den muslimske, teologiske tradition et værn imod terror og radikalisering?”.

Ja, og hvad gør vi, hvis det slet ikke findes, og Karen Blixen havde ret i sin analyse?

Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter