Anne Hammer: Skærmen har mange fordele
Hvordan er balancen mellem bøger og computere i skolen?
Jeg synes, det er svært at sige, om den er skæv. Børn sidder meget foran skærmen i skolen, men skærmen er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det vigtige er, at vi har en idé med, hvad skærmen skal bruges til. Det store problem er ikke skærmen i sig selv, men at vi mangler tid til at forberede os. Derfor sker det af og til, at vi bare slipper dem løs på nettet, hvor der er uendeligt mange matematikopgaver til rådighed.
Er det ikke lidt en sovepude for lærere, der føler sig fortravlede, at hvis man ikke har nået at foreberede sig, så kan man bare finde et eller andet på internettet?
Jeg synes ikke, man kan kalde det en sovepude, for jeg tror, at alle lærere godt ved, det er et problem, at tiden ikke er der til at forberede sig. Jeg har 28 lektioner om ugen samt diverse møder og tilsyn. Det sætter en begrænsning på min forberedelsestid, og der kan den eneste udvej være at finde et digitalt materiale til eleverne, som ikke kræver den store forberedelse.
Hvis ikke det var et spørgsmål om forberedelsestid, ville det så ikke give bedre undervisning at bruge flere bøger i stedet for skærm?
Som jeg oplever det, kan digital undervisning give elever stort udbytte. Det giver mulighed for at målrette undervisningen til hver enkelt. Selvfølgelig kan det ikke stå alene. Der er også brug for bøger, men vi kan ikke bare fjerne det digitale element fra undervisningen igen. For eksempel er ordblinde elever helt afhængige af deres computer. Det vil også være urimeligt ikke at gøre eleverne fortrolige med at arbejde digitalt, når vi ser på, hvor digitaliseret samfundet er. Men vi skal lære eleverne at være kildekritiske og tale med dem om, hvad de foretager sig. Vi skal ikke bare slippe dem løs på internettet.
Kristiane Heuer: Dybde kræver bøger
Hvordan er balancen mellem bøger og computere i skolen?
Mit indtryk er, at der bruges en del bøger i indskolingen, men i stigende grad bliver opgaver og også tekster mere digitale op gennem skoleforløbet. Der ligger rigtig meget skolemateriale på digitale læringsplatforme, og der har ligefrem været skoler, som har forsøgt at profilere sig som rene iPad-skoler. Men det er dog mit indtryk, at det er gået tilbage igen med den ensidige satsning på det digitale.
Du er ved at færdiggøre en ph.d.afhandling om skoleelevers romanlæsning i klassiske papirbøger. Hvad er det, eleverne især får ud af, at de ikke læser fra en skærm?
Jeg kalder det, som foregår, litterær dybdelæsning. Når man læser lange tekster, er det lettere at fordybe sig og holde koncentrationen, mens man bladrer. Især de mindre øvede elever har brug for noget materialitet, at holde noget virkeligt i hånden. Desuden er det en fordel for læsningen, at man ikke så let kan skifte til Facebook. De mere erfarne læsere kan bedre holde koncentrationen, så læsning fra skærm forstærker forskellene.
Er du enig med børne- og undervisningsministeren i, at digitaliseringen ikke er så smart, som man troede for nogle år siden?
Det er et både-og. Der er nogle fordele ved det digitale format til nogle typer opgaver. Det er også en praktisk fordel, at børnene ikke skal slæbe på så mange bøger i tasken. Men digitaliseringen af skolen har nogle blinde punkter, især i forhold til at komme i dybden. Debatten om computere og iPads i skolen er svinget frem og tilbage imellem yderpunkterne. Jeg tror, der er brug for at finde en middelvej, hvor vi anerkender, at noget er godt at gøre digitalt. Andet er mindre godt.
Jan Mejding: Skolen klarer det ikke selv
Hvordan er balancen mellem bøger og computere i skolen?
Det har vi ikke tal på, men i det lange perspektiv er der ingen tvivl om, at udviklingen går i retning af mere læsning fra skærm. Og fra den internationale læseundersøgelse PIRLS har vi nogle tal, der viser, hvad der sker, når børn lærer at læse og bruger læsetid på henholdsvis bøger og skærm.
Hvad viser undersøgelsen om danske børns evne til at læse fra bog og skærm?
Vi kan se, at danske elever på fjerde klassetrin læser rimelig godt sammenlignet med andre lande, det gælder også evnen til at få noget ud af at læse fra skærm. Men vi ser, at det kun er gennemsnitligt, det er godt. Ser vi nærmere på alle eleverne, finder vi ud af, at dem, der i fritiden både læser bøger og bruger skærm læser klart bedre, mens der er et problem med dem, som ikke læser i fritiden, og som også i skolen laver meget på en skærm.
Kan man ikke sige, at når børnene bruger så meget skærm i fritiden, så er det så meget desto vigtigere, at de i skolen bliver præsenteret for bøger?
Det kan man sige, men skolen har begrænset tid. Vi kan se, at problemet bider sig selv i halen. De elever, der har svært ved at læse godt, er tiltrukket af at bruge skærme i stedet.
Det er et problem, fordi der er noget forståelse og evne til at danne billeder ud fra teksten, som er sværere at opnå fra en skærm. Skolen kan gøre en forskel, men det er meget vigtigt, at der kommer et godt samarbejde mellem skole og hjem om at skabe motivation og lyst til at læse bøger.