Prøv avisen
Debat

Er der forskel på et hundehoved og en satan? Der er sket et skred i opfattelsen af bandeord

Egon Olsen (Ove Sprogøe) benyttede sig af en lind strøm af skældsord, men overskred ikke datidens grænse for bandeord. Her er han med Yvonne (Kirsten Walther) i ”Olsen-banden ser rødt” fra 1976. – Foto: Ritzau Scanpix

Skældsord var ikke til pænt brug, men bandeord var knyttet til den religiøse sfære og var uacceptable i offentligheden, og jeg tvivler på, at Olsen-banden ville have opnået så stor folkelig succes, hvis Erik Balling havde ladet Egon Olsen kalde Benny og Kjeld for sataner og djævle, skriver formand for Den Danske Sprogkreds

”Man har en plan – en genial plan. Og så er man omgivet af hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere og talentløse skiderikker …,” råbte Egon Olsen ud i luften i ”Olsen-banden ser rødt” fra 1976, og danskerne jublede og elskede ham for det.

Mange af os husker også scenen, hvor han blev muret inde i en fangekælder under slottet Borreholm. Kjeld og Benny leder og hører så en mumlen. ”Hundehoveder, hængerøve, den er god nok,” udbryder Benny. ”Det er Egon,” og så finder de en træbjælke, slår væggen ind og befrier deres elskede Egon. ”Skidegodt, Egon! Hvad så?”, siger Benny forhåbningsfuldt, og så er der gang i de kriminelle aktiviteter igen.

Erik Balling og Henning Bahs formåede at skabe forrygende retirader af skældsord i Egon Olsens mund. Det var grimme ord, ord med klar reference til det, der i moderne sprogvidenskabelige beskrivelser omtales som ”kroppens nedre funktioner”, og Bennys yndlingsord ”skidegodt”, hvor det fækale ord anvendes i positiv betydning har mig bekendt ikke sin lige i noget andet sprog.

Olsen-Bandens sprog var provokerende, men det overskred i sin tids logik ikke grænsen mellem bandeord og skældsord. Hængerøv var et skældsord, mens ”satan” og ”sgu” var bandeord. Skældsord var ikke til pænt brug, men bandeord var knyttet til den religiøse sfære og var uacceptable i offentligheden, og jeg tvivler på, at Olsen-banden ville have opnået så stor folkelig succes, hvis Erik Balling havde ladet Egon Olsen kalde Benny og Kjeld for sataner og djævle. Sådan er det ikke længere i den moderne sprogvidenskab.

I rapporten ”Sproget på P3. En undersøgelse af udvalgte radioprogrammer på P3”, som KLF, Kirke & Medier fik udarbejdet 2016, optræder ordene sgu og skod i kategorien milde bandeord, mens pis, for helvede, fuck, fandme, skid, skidegodt, skidehyggeligt, kraftedme, for satan og bolle rubriceres som grove bandeord, uanset at kun fire af dem er bandeord i traditionel forstand.

Denne opdeling lægges så til grund for en omstændelig optælling af bandeord og en noget tynd anbefaling af, at der i forbindelse med ”udsendelser, der appellerer til børn og unge” ”kunne gøres en indsats for at nedbringe brugen af grove bandeord”.

Det skred, der er sket i opfattelsen af bandeord siden Erik Balling, er, at man dengang definerede bandeordene efter deres relation til kristendommen, mens man i dag definerer efter funktionen. Udtrykkene dit hundehoved og din satan har begge til formål at håne den, der bliver tiltalt, og udtrykkene det er skam rigtigt, det er sgu rigtigt, og det er fandme rigtigt har til formål at understrege den talendes udsagn. Er skam, sgu og fandme så på linje med hinanden?

Nej, det er de ikke, mener professor Lars Heltoft, Roskilde Universitet, og tidligere medarbejder i Dansk Sprognævn, der sammen med den nyligt afdøde Erik Hansen, der var formand for Dansk Sprognævn fra 1985 til 2002, udarbejdede trebindsværket ”Grammatik over det danske sprog”. I dette værk er ordet sgu slettet fra listen over bandeord.

”Sgu kommer ganske vist af ’så Gud’, men i praksis fungerer ordet ikke længere som en ed,” udtalte Lars Heltoft i et interview i forbindelse med udgivelsen i 2011, og han kategoriserer det i stedet med ord som jo og skam.

Sammenligningen med jo er efter min mening grebet ud af luften. Så kunne han jo lige så godt sammenligne med faktisk eller virkelig. Sammenligningen med skam kan have det for sig, at ordet skam oprindelig var en betegnelse for satan.

Tilbage i 1700-tallet findes der eksempler på, at der blev sagt skam tage dig i stedet for fanden tage dig. Lars Heltoft og Erik Hansen mente, at udtrykket sgu på samme måde havde fået en afsvækket betydning og dermed ikke længere burde have status af bandeord.

Gad vide, hvor længe vi skal sige fandme, før Dansk Sprognævn finder ud af, at det er afsvækket nok til, at det er stuerent.

Lise Bostrup er cand.mag. i dansk og tysk og formand for Den Danske Sprogkreds.