Prøv avisen

Er det i orden, at medierne bruger grimt sprog?

Illustration: Rasmus Juul

Medierne skal være forbilleder på det gode sprog, mener Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF - Kirke og Medier, der for en uge siden præsenterede en rapport, der viste, at mange danskere er utilfredse med sproget i medierne. Forskningschef i sprog på Journalisthøjskolen er uenig og synes, at medierne skal afspejle samfundets sprogbrug

JA

mener Michael Ejstrup, forskningschef i sprog på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Du mener ikke, at man kan forlange et pænere sprog i medierne. Hvorfor ikke?

Sproget er nu engang, som det er. Og vi kan jo godt have fine fornemmelser og god smag, men det forandrer ikke, at sproget går sin egen gang. Medierne er blevet meget mere påtrængende, end de tidligere har været, fordi de er blevet digitale og lynhurtige.

Vi kan alle sammen være små journalister på de forskellige platforme. Vi bruger vores egne ord, uden at nogen sorterer i det, og vores sprog med hinanden er hverken blevet værre eller bedre de seneste mange år, og det synes jeg også, at medierne skal vise. Derfor synes jeg ikke, vi skal kræve hverken mere eller mindre af medierne end det, vi ser til hverdag.

Men bør medierne – og især public service-medierne – ikke have en højere standard end den, vi hører blandt almindelige sprogbrugere?

Hvorfor skal en journalist eller redaktør bestemme, hvad jeg kan tåle at høre? For os mennesker er det ofte sådan, at når der er noget, vi ikke må eller skal skjule, så bliver det endnu mere påtrængende for os at gøre det.

Tag for eksempel Trilles sang ”Øjet” om ”Guds øje i det høje” fra 1970. Da hun sang den sang på Danmarks Radio, kom vi så tæt på det, man ikke må, som man overhovedet kan. Og da først paraderne faldt, fandt vi hurtigt ud af, at der jo ikke var nogen, der døde af det. I dag kan vi jo slet ikke få øje på, at det ville kunne støde nogen.

Jeg synger altså ikke med på den sang om, at man skal passe på det pæne sprog i medierne. Hvis man vil være et medie med et pænt image, så er man jo fri til at være det, og hvis nogle foretrækker at få serveret nyhederne uden brug af f-ordet, kan de jo bare vælge det medie. Vi andre ved jo godt, at når vi ser ”De unge mødre”, ”Singleliv” og ”Paradise Hotel”, så får vi formentlig en pæn dosis såkaldt grimt og groft sprog.

Én ting er tonen i reality-tv. Men bør det ikke forholde sig anderledes i public service-medierne? Synes du ikke, vi bør forvente mere af dem?

Hvis vi fjerner alle de ord og vendinger, som den almindelige dansker bruger, i public service-medierne, synes jeg, at det distancerer sig fra sit publikum. Det bliver en slags elite-tv, som risikerer at ramme forbi sin målgruppe.

Er det ikke netop et argument? At man i medier med professionelle formidlere og meningsdannere kan forvente, at de også har et pænere sprog end den almindelige sprogbruger?

Jeg tror, at folk gerne råt for usødet vil have at vide, hvad for eksempel politikerne siger til hinanden. Vi vil gerne have at vide, hvad folk siger – uden indpakning. Det er, som om folk har en kasse med ord, som pr. definition er lav standard, men de mennesker, der har et mere afslappet forhold til de ord, vil jeg jo også gerne møde i public service-tv.

Sprog er smag og behag, og når nogen siger, at noget ikke er pænt sprog, står jeg af. Det er noget smagsdommeri, og det bryder jeg mig ikke om.

Og hvem skal bestemme, hvad der er groft? Sprog er en del af folks identitet, som siger utrolig meget om, hvem vi er. Det vil være en skam at fjerne det, fordi nogle mener, at folk bruger underlødigt sprog. Jeg mener også, at public service har en pligt til at fortælle os, at det ikke er alt, der sprogligt foregår som i en retssal eller i Folketinget.

Som medier bliver man nødt til at være et spejl for alle i samfundet, og på den måde må mange slags sprog have lov til at komme til orde – både dem, vi hver især sætter mest pris på, og en gang imellem også dem, som nogle måske hellere er foruden. Alle kan ikke tale som nyhedsoplæseren på 22-nyhederne.

NEJ,

mener Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF – Kirke & Medier

Hvad er der i vejen med, at sproget i medierne bliver mere groft?

Et groft og grimt sprog er med til at udvande og forfladige sproget. Og det skaber en hård tone i debatten. Folk griber for hurtigt til grove vendinger, og netop dér er der en stor risiko for, at respekten forsvinder ud af den samtale, man er en del af.

Det udvander nuancerne i sproget. Det er så let at bruge et groft udtryk og på den måde tro, at man har udtrykt sig klart, velargumenteret og nuanceret, og det mener jeg ikke, man har.

Er der ikke en risiko for, at sproget bliver så politisk korrekt, at man ikke får alle nuancerne med i debatten?

Nej, det tror jeg ikke. Jeg kender ikke til eksempler, hvor sproget er blevet så politisk korrekt, at man ikke kan udtrykke sig klart og tydeligt uden at bruge grove udtryk. Det handler om, at man bruger sproget nuanceret, og det kan man også sagtens i en ophedet debat, hvor fronterne er trukket skarpt op. Jeg mener ganske enkelt, at det er en sproglig falliterklæring, når man bliver nødt til at bruge bandeord og kraftudtryk for at understrege sine pointer.

Og her mener jeg, at medierne skal gå forrest som et godt eksempel på det gode sprog. De skal være med til at vise, at vi har et smukt, flot og nuanceret sprog i Danmark, hvor det slet ikke er nødvendigt at bruge disse kraftudtryk.

Det er ikke nødvendigt, at radioværter på public service-kanaler skal bande og komme med underlødige bemærkninger. Jeg mener ikke, at det er med til at fremme noget som helst godt.

Men kan man ikke se det grove sprog som et udtryk for den måde, der bliver talt på i den danske befolkning? Bør der være så stor forskel på det sprog, man hører i medierne, og det, man hører blandt folk på gaden?

Der er selvfølgelig forskel på, hvilke programmer vi taler om. Sproget skal naturligvis have lov til at være lidt mere kulørt i et standupprogram på TV 2 Zulu en lørdag aften. Det skal have lov til at leve i sit miljø.

Men der er forskel på det og på, om det er en nyhedsvært, radiovært på P1 Morgen eller en vært for en børneudsendelse. I børneudsendelser synes jeg for eksempel, at sproget er blevet voldsomt groft. Børn skal ikke lære at bande ved at se tv og slet ikke public service. Skal de lære det, må forældrene selv stå inde for det. Der er kæden hoppet af.

Det er da klart, at der er udsendelser, hvor et mere kulørt sprog godt kan tillades. Men grundlæggende bør man tage udgangspunkt i den gode tone og det pæne sprog. Det er ikke for at være sippet, snerpet eller ude af trit med virkeligheden eller gammeldags. Det er bare for at sige, at det grove og grimme sprog ikke er nødvendigt.

Men skal medierne ikke afspejle det, der sker, når det nu mange steder er den tone, der bliver brugt?

Det er jo det argument, man altid bruger, når man siger, at der skal være plads til grimt sprog i medierne. Men hvorfor skal der det? Hvorfor skal medierne ikke sætte en højere standard? Hvis jeg går ud og spiser på en restaurant, forventer jeg også, at maden er bedre, end den mad jeg spiser derhjemme. Medierne er vores store fælles forum, og der forventer jeg bare mere.

Her er jeg et sted, hvor professionelle meningsdannere og formidlere skal udfolde sig, og der forventer jeg bare højere standard. Det er professionelle mennesker, der lever af at bruge sproget i deres arbejde, så hvorfor skal jeg så ikke kunne forvente, at de leverer bedre end manden på gaden?

enevoldsen@k.dk

Michael Ejstrup Foto: Anders Hviid
Mikael Arendt Laursen Foto: Henrik Lundahl