Ja, mener Muneeza Rosendahl, medstifter af Feministisk Initiativ og initiativtager til kampagnen ”Stem antiracistisk”
I mange år har udlændingepolitikken haft et alt for stort fokus på en os og dem-opdeling, og de sidste fire år er der udført 112 stramninger på udlændingeområdet, der har stor indvirkning på folks liv, og som man vælger at fejre med kage. På Dansk Folkepartis hjemmeside har de været så venlige at opliste deres udlændingestramninger, og kontanthjælpsloftet var for eksempel også målrettet borgere med minoritetsetnisk baggrund. Det er nu, vi skal sige stop, for det handler ikke om folks oprindelse og etniske baggrund. Vi må se på deres handlinger, hvis vi skal dømme folk.
Hvad er det, I konkret mener med racisme, som nogen ville opfatte som en rimelig hård beskyldning?
Det dækker over, at man har en fjendtlig holdning over for en gruppe af mennesker med en anden etnicitet og kultur. En lovgivning, der meget tydeligt viser det, var dengang man talte om at skære i børnepengene for at ramme minoritetsborgere. Regeringen fremførte det med opbakning, indtil flere jyske borgmestre sagde, at der også er danske familier, der har mange børn. Så var det ikke kun dem med ikke-vestlig baggrund, der udgjorde problemet. Det var lige så meget de etnisk danske, og sjovt nok blev den lov ikke til noget.
Risikerer du ikke at træde nogen over tæerne ved at sætte lighedstegn mellem sådan et eksempel og en fjendtlig holdning?
Det er ikke for at træde nogen over tæerne. Mit ønske er at gøre opmærksom på, at der bliver ført en racistisk politik i Danmark. Det kan man så være enig i eller ej, men når man kigger på alle love omkring udlændinge de sidste år, synes jeg, det er helt legitimt at kalde dem racistiske.
Men er det jer fra den her kampagne, der skal gå ind og konkludere for andre, hvad der er racistisk?
Vi dikterer jo ikke, hvem folk skal stemme på. Vi opfordrer til at stemme på en bestemt måde, hvis man er træt af den måde, udlændingepolitikken har udviklet sig de sidste fire år. Det er nu, vi kan sige fra. Det opfordrer vi alle, der har fået nok, til at gøre, men vi målretter kampagnen mod minoriteter, fordi vi kan se, at det er der, vi kan mobilisere.
Jeg kan kun tage udgangspunkt i det, jeg hører i mit netværk, og det er, at man har fået nok. Jeg kan ikke udtale mig på vegne af alle folk med minoritetsetnisk baggrund. Derfor er det heller ikke noget, jeg kan vide med sikkerhed, men det er noget, jeg har oplevet, og folk må selvfølgelig stemme, som de vil, men jeg vil opfordre til ikke at stemme på de nuværende regeringspartier, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, hvis de ønsker en anden udlændingepolitik end den nuværende, som har udviklet sig til det racistiske.
Nej, mener Naser Khader, medlem af Folketinget og integrations- og udlændingeordfører (K)
Jeg er ikke enig i præmissen i, at det er racistisk at have fokus på udlændingepolitik. Det tangerer næsten racisme at sige, at du skal have bestemte holdninger, fordi du er brunere i huden. Der forbinder man holdninger med etnicitet. Der er også borgere med minoritetsbaggrund, der bakker op om stramninger og gerne vil passe på Danmark. Det har ikke noget med racisme at gøre, at man har strammet op.
Men der er heller ikke nogen, der har sagt, at borgere med minoritetsbaggrunde har bestemte holdninger. Deres projekt er kun en opfordring – giver det ikke god mening, hvis man ser anderledes på udlændingestramninger?
Men de henvender sig til ”brune” mennesker og siger indirekte, at de skal have en bestemt holdning, og det synes jeg er fordomsfuldt. Det er helt tydeligt, at det er et politisk projekt, mere end det er en demokratisk gerning.
Jeg har mødt mange indvandrere, der bekymrer sig om andet end udlændingepolitik. De går også op i skat, moms og bureaukrati, og det er ikke noget, der fylder i den kampagne, der har mere snævert fokus. Jeg synes, man skal lade folk stemme efter overbevisning.
Men har folkene bag kampagnen en pointe i, at der er et unødigt stort fokus på stramninger og udlændingepolitik?
Vi har jo en hård tone i Danmark, hvor man taler lige ud af posen, og sådan en som Rasmus Paludan kammer for eksempel over. Men han repræsenterer ikke regeringens synspunkt. Der er klart nogle, der er langt ude, men mit parti og regeringens politik er jo ikke præget af had. Vi er nogen, der vil passe på Danmark.
Det handler om, at vi har et velfærdssamfund, vi skal passe på. Der er en kage, der skal fordeles, og når man kommer til Danmark, skal man kæmpe sig op. Det er noget, vi ved, folk er meget optagede af, så der vil naturligt være et stort fokus på, hvordan vi passer på Danmark, har styr på antallet, der kommer og hvor mange, det kan lade sig gøre at integrere. Det kan godt være, at det er en stram udlændingepolitik, men det berettiger ikke at kalde det racistisk.
Stramninger er ikke til for at genere folk. Vi begik fejl i 1980’erne og 1990’erne, og nu skal vi altså stille krav. Det mener vi er relevant, og det har ikke noget med racisme at gøre.
Men når etniske minoritetsborgere i langt mindre grad end danskere stemmer til et folketingsvalg, er det så ikke på plads med et initiativ, der forsøger at imødekomme den udfordring?
Sådan har det været i årevis, og der er heller ikke noget problem i at opfordre folk til at stemme. Men det kan man godt gøre uden at farve det til et bestemt politisk synspunkt.