Prøv avisen
Global debat

Fodbold-VM sætter gang i debat: Er det tyske flag igen blevet tabu?

Det tyske flag splitter tyskerne. Der blev flaget overalt på stadion under Tysklands kamp mod Mexico den 17. juni, men flere steder i Tyskland ville næsten ingen vise flag under kampen. Partiet De Grønne advarer mod national selvforherligelse, mens andre ser det som fædrelandskærlighed. – Foto: Michael Mayhew/Allstar Picture Library/Ritzau Scanpix

VM i fodbold får tyskerne til at diskutere, om brug af flaget er udtryk for nationalisme. Den tilspidsede politiske situation i landet får flere til at tage afstand fra national selvforherligelse

Et VM i fodbold kan bringe mange ting for dagens lys. I Tyskland har VM i fodbold for eksempel vist, at tyskerne er splittede i deres syn på nationalflaget.

Avisen Die Tageszeitung har lavet en reportage fra Berlin, og heri beskriver avisen et Tyskland, der gerne viser flag under verdensmesterskabet:

”Folk har blandt andet smykket husmure og altaner med det tyske flag, og bilister har trukket stofposer med det tyske flags sort-røde-gule farver over deres sidespejle,” skriver avisen.

Avisen Die Welt beskriver derimod en helt anden verden under en offentlig visning af fodboldkampen mellem Tyskland og Mexico i byen Siegen i delstaten Nordrhein-Westfalen.

”Selvom det er tydeligt, at langt størstedelen af de flere tusinde fans støtter Tyskland, har kun få mennesker flag eller er iført halskæder i Tysklands farver. Det virker, som om de tider er forbi, hvor tyskerne euforisk vinkede med nationalflag og i kor brølede ’Tyyyyskland’. De tyske fans ønsker, at Tyskland vinder, men næsten ingen vil vise flag,” skriver avisen.

Politikeren Claudia Roth fra partiet De Grønne advarer nu i et interview med avisen Der Tagesspiegel tyskerne imod at vise national selvforherligelse under fodboldverdensmesterskabet.

”Igennem årtier har vi takket være en bred demokratisk enighed formået at vise vores ansvarsbevidsthed over for den tyske historie. Det er noget, som har styrket os og indbragt os anerkendelse i udlandet. Nu har vi med AfD fået et parti, som vil sætte en stopper for dét. Et parti, der også instrumentaliserer det tyske flag som et symbol til at udelukke mennesker, der i partiets øjne ikke hører hjemme her. Det er ikke noget, vi kan lukke øjnene for. Derfor: Lad os sige ja til at fejre, men nej til nationalisme,” siger hun.

Tilbage i 2006, under VM som det år blev afholdt i Tyskland, kunne man ellers for første gang opleve de sort-rød-gule farver overalt i landet. Tyske unge, der ikke selv havde oplevet krigen – og ikke mindst landets indvandrere – medvirkede dengang til, at flaget oplevede en renæssance.

Ifølge Stephan Grünewald, der er psykolog og leder af adfærdsforsknings instituttet Rheingold i byen Köln, har flaget nu mistet noget af sin uskyld, efter at grupper som det indvandrerkritiske parti AfD er begyndt at bruge det som symbol på tyskheden.

”Det får en del tyske fans til at overveje: ’Hvad er det egentlig, jeg går og demonstrerer her?’, og derfor bliver den ene eller anden person sikkert mere forsigtig eller opgiver helt at vise flaget,” siger han til det tyske nyhedsbureau dpa.

Historisk set har det sort-rød-gule flag intet med nazisternes hagekorsflag at gøre. Lige siden det 19. århundrede var sort, rød og gul farver, der stod for demokrati, frihed og retsstat, og derfor kom disse farver til at udgøre forbundsrepublikken Tysklands nye flag efter Anden Verdenskrig.

”Det er da ikke Det Tredje Riges krigsfane,” siger politolog Jürgen Falter fra byen Mainz til avisen Die Welt og gør opmærksom på, at de nationalistiske grupper har helt andre farver.

En anden politolog, Stefan Marschall fra byen Düsseldorf, ser heller ingen problemer ved at vise det tyske flag.

”Når folk helt selvfølgeligt svinger nationalflaget ved VM, forhindrer de netop, at flaget bliver misbrugt til ganske andre formål,” siger han til Die Welt.

Hvis man skal tro avisernes reportager, ser det da heller ikke ud til, at mange indvandrere har problemer med flaget. Tværtimod. Reportagen om de flagbegejstrede berlinere, som avisen Die Tageszeitung bragte, beskriver netop bydelene Neukölln og Kreuzberg, hvor mange indvandrere bor, og i artiklen omtaler journalist Alina Schwermer eksempelvis også en indisk restaurant i Neukölln, der har hejst det tyske flag.

Ungdomsorganisationen Solid, der hører til det socialistiske Die Linke, ser derimod ud til at have langt større problemer med flaget end indvandrerne. Organisationen har udgivet en brochure, hvori folk opfordres til at stjæle og ødelægge andre folks flag. De unge socialister begrunder det med, at flaget propaganderer nationalisme, og at det ”forblinder, udelukker og dræber”.

Både Claudia Roth og Solid høster nu voldsom kritik i såvel avisernes læserbreve som i de sociale medier på internettet.

For eksempel skriver en læser, der kalder sig selv for ”Zugspitze” i en kommentar på Der Tagesspiegels hjemmeside:

”Hvor sørgeligt, at Claudia Roth og Solid ikke kender forskellen på patriotisme og nationalisme, og at de blander de to begreber sammen. Patriotisme er sympatien for – eller kærligheden til – sit eget land uden at nedvurdere andre lande eller folk, Nationalisme er derimod overdreven nationalbevidsthed, som målrettet kan udvikle sig til aggression imod andre nationer.”