Er dogmernes tid forbi?

BIBELSYN: Det er et typisk udslag af menneskeligt hovmod, at alt i Skriften, som ikke kan passere den menneskelige forstands meget lille nåleøje, må vi forkaste!

Det er ikke småting, Doris Ottesen får sat på plads i det åbenhjertige indlæg i Kristeligt Dagblad lørdag 24. april. Ud fra et ønske om at gøre folkekirken mindre dogmatisk og rigoristisk får hun kasseret både jomfrufødslen, treenigheden og opstandelsen og tilråder os at søge ned »til det, der ligger under hele den dogmatiske overbygning, nemlig fortællingen om Jesus, som den er fortalt i evangelierne«.

Men dermed spænder hun ben for sin egen reformationsiver, for hvad fortæller Jesus, evangelierne og Bibelen i dette hele taget om disse ting?

Om jomfrufødslen: Den var profeteret lige fra syndefaldet med Guds ord til Adam, hvor han sætter fjendskab mellem slangen (Satan) og kvinden: »Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.« Kun ét kvindefødt menneske har knust slangens hoved, Jesus Kristus, som ikke var født af mands vilje, men af Gud. Derfor hedder det også i Gal. 4, 4: »Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde ...« Nogen mand nævnes slet ikke, for som englen sagde til den uden tvivl forbløffede lille landsbypige Maria: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds Søn.«

Spørgsmålet om paterniteten omkring Jesus af Nazaret optog også hans hjemby, som afviste hans forkyndelse med de forargede ord: »Er dette ikke tømmermanden, Marias søn og bror til Jakob?« (Mark. 6, 3). De vidste altså godt, at Jesus ikke var Josefs søn.

Havde man dengang skrevet lægejournal for fødende kvinder, ville man i Marias journal have skrevet: »Hos denne førstegangsfødende var jomfruhinden stadig intakt.«

Om treenigheden: Dette mysterium kan Doris Ottesen ikke godtage, fordi hun ikke kan forstå det! Men jeg ville sandelig nødig have en Gud, jeg kunne forstå, for hvad ville en sådan Gud være andet end et menneske i gigantformat? Det er et typisk udslag af menneskeligt hovmod, at alt i Skriften, som ikke kan passere den menneskelige forstands meget lille nåleøje, må vi forkaste!

Om opstandelsen: Her må Doris Ottesen som teolog tale mod bedre vidende, når hun kan spørge: »Hvad er det for en skikkelse, vi skal opstå i?« Men som ved Jesu opstandelse er de dødes opstandelse ikke fremstillet groft materialistisk i Skriften, men som nye og finere legemer med samme personlige kendetegn - Maria genkendte jo Jesus påskemorgen. Det har Paulus forklaret os for 1900 år siden i sit første brev til menigheden i Korint: »Der findes både himmelske legemer og jordiske legemer ... hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed ... Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. »Her er ikke plads til det misforståede udtryk »kødets opstandelse«, som unægtelig åbner meget ubehagelige perspektiver og forståeligt nok støder mange mennesker. Men det levner heller ikke plads til troen på en genfødsel i et nyt fysisk legeme, som reinkarnationslæren mener. »Det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes.«« (Hebr. 9:27).

Meget andet kunne imødegås i Doris Ottesens artikel, men det vil føre for vidt.

Uffe Nissen, Chr. Lehns Vænge 19, Odense N