mener Torben Svendrup, ph.d. i historie, forfatter, foredragsholder og underviser på Folkeuniversitetet
”Grænseland” er tæt på at fremstå som ren nationalisme. Man er bange for at ryge ind i den kritik, som DR og instruktør Ole Bornedal med serien ”1864” røg ind i. Selvcensuren har taget over, og den er som bekendt farligere end censuren. Hvis man er underlagt censur, vil man gå til grænsen. Med selvcensur nærmer man sig ikke grænsen, fordi man er bange for at støde og bange for kritik.
Hvordan ser du selvcensuren i ”Grænseland”?
DR er ikke glade for at sige, at krigen på mange punkter var et selvmål. At man med Novemberforfatningen i 1863 forsøgte at lægge Slesvig ind i Danmark. Det gav Bismarck en undskyldning for at indlede krigen. Måske kunne den ikke være undgået. Men der var fra preussisk side et forslag om, at grænserne skulle gå nogenlunde, hvor de går i dag. Den detalje har man fuldstændig udeladt.
Men den væsentligste kritik er, at man ikke tager forhistorien med. Man får slet ikke forudsætningerne for begivenhederne med. Og det er hamrende vigtigt. Christian I udstedte i middelalderen en erklæring om, at Holsten og Slesvig aldrig måtte deles. Det bliver det gennemgående træk i de næste århundreder. Men det nævner man ikke med et ord.
Men det er vel også umuligt at få alle historiske perspektiver og begivenheder med i en serie på fire afsnit. Er det ikke rimeligt, at DR ikke har det hele med?
Selvfølgelig kan man ikke begynde ved Adam og Eva hver gang. Men der er en tendens til, at den ældre historie glider længere og længere væk. Det er som om, man altid vil begynde i 1800-tallet. Og det er smadderærgerligt, for så ender fortællingen med at blive historieløs.
mener Christian Egander Skov, ph.d. og historiker
Historien om det danske mindretal i Sydslesvig vil pr. definition handle om nationalisme og identitet. Derfor mener jeg også, at kritikken af DR’s serie som nationalistisk er helt skæv. ”Grænseland” har et andet fokus. Serien handler om menneskers oplevelser af at leve i et grænseland. Jeg tror, at de, der kritiserer ”Grænseland”, har noget imod den nationalstatslige ramme. Men den kritik er helt skæv. For historiens kerne er jo netop en konflikt, der blev løst ved at dele efter nationale skillelinjer. Det er i sin natur en fortælling, der vil kredse om nationalisme og folks identitet.
Kritikere mener, at begivenheder, der sætter Danmark i et dårligt lys, er udeladt. For eksempel den danske konges forsøg på at få Danmark optaget i det tyske forbund. Har man bevidst strøget de begivenheder?
Danmarks Radio har bevidst strøget mange begivenheder – også begivenheder, der sætter Danmark i et godt lys. I første afsnit ser man, hvordan den danske kultur og det danske sprog bliver undertrykt.
I slutningen af afsnittet bliver det afspejlet ved ”fordanskningsprincippet”. Nemlig at folk, der normalt taler tysk, bliver tvunget til at tale dansk. Jeg ser ingen rendyrket nationalisme i det.
Men det er vel stadig den preussiske undertrykkelse af danskerne, der fylder mest i serien?
Men det er også en historie om sønderjyderne, der gik fra at være undertrykte til at kunne få lov til at leve efter den kultur og de normer, de ønskede. Det er jo en succeshistorie, at man ikke bare satte en tilfældig streg på et kort. Man delte faktisk Sønderjylland efter et sindelagsprincip.
Det kan for øvrigt ikke have været tilfredsstillende for de mest nationalistiske kredse i Danmark. De ønskede, at hele Slesvig skulle med.