Prøv avisen
Debat

Er en anden og fredeligere udgave af islam en mulighed?

"Hvis Muhammad var død i Mekka, inden han blev leder og krigsherre i Medina, havde hans arv været en helt anden," siger islamforsker Bassam Tibi.

Muslimer har nok at være stolte af i de første århundreder af deres historie. Men er det muligt for muslimer i dag at vende tilbage til den teologi (mutazilisme), der i de første århundreder tolkede Koranen med fornuft og logik?

DER VAR ENGANG en verdensåben islam, hvor fantasi og videnskab kunne blomstre. Den ser vi ikke så meget til nu, og efter terroren i Paris og København bliver den nok svær at genfinde. Men verden trænger til den - også den muslimske verden. Det forudsætter blot en fordomsfri historieforskning og en kritisk korantolkning.

Det virker for eksempel underligt, at muslimer ikke respekterer historien før Muhammed, men distancerer sig fra den ved at kalde den for uvidenhedens tid (jahiliyya). Den var hverken primitiv eller tilbagestående - især ikke i Hijaz, hvor Mekka og Medina ligger.

I det arabiske område, der strakte sig herfra og til Eufrat og Tigris, blomstrede en oprindelig arabisk guldalder med et særligt poetisk sprog, der er baggrund for Koranen og har betydning for forståelsen af den.

MAN BLIVER for eksempel nødt til at skelne mellem Muhammeds første åbenbaringer fra 610 til 622 og de næste i tiden til hans død i 632.

I første periode søgte han fodfæste for en fredelig og forsonlig forkyndelse i sin hjemby, Mekka.

Men efter at være flyttet til Medina i 622 blev han en ambitiøs politiker og hærchef, der fandt det nødvendigt at kæmpe fysisk for sine holdninger. Og her modtog han åbenbaringer, der i langt mindre fredelige vendinger kunne tjene som grundlov i et magtfuldt teokratisk kalifat.

En kritisk koranfortolkning vil således skelne mellem de religiøse temaer, som de fleste muslimer henviser til: ”Der kan ikke være tvang i trosanliggender” (sura 2, 256), og så de krigeriske citater, som islamister støtter sig til, når det om de vantro hedder: ”Dræb dem, hvor I end finder dem.”

De to citater er imidlertid fra samme sura, men er de fra samme tid? Eller er det første fra Mekka og det sidste fra Medina? Almindelig koranforskning vil afsløre det og give muslimer mulighed for at knytte sig til de første tekster og tage afstand fra de sidste. For som islamforskeren Bassam Tibi bemærker: ”Hvis Muhammed var død i Mekka, inden han blev leder og krigsherre i Medina, havde hans arv været en helt anden.”

I ÅRENE EFTER Muhammeds død i 632 erobredes en stor del af det kristne byzantinske rige, og islam ændredes fra at være en lille spirituel religion i Mekka til at blive en militant politisk-religiøs organisation, der skulle styre et stort imperium.

Det kunne kun gøres ved at gøre brug af de kyndige folk, som tidligere havde stået i spidsen for de erobrede landes kultur, sundhedsvæsen og administration. De havde imidlertid deres baggrund i den antikke verden, så islam kom straks i forbindelse med en kultur, hvor mennesket regnedes for et rationelt væsen, og hvor viden og skepsis derfor hørte sammen som to sider af samme sag.

En af de islamiske filosoffer, al-Kindi fra Baghdad (død 873), sagde: ”Vi bør ikke skamme os over at erkende sandheden, ligegyldigt fra hvilken kilde den kommer, også selvom den stammer fra tidligere generationer eller fremmede folkeslag.”

Islamiske intellektuelle begyndte også tidligt at kombinere Aristoteles' tanker med Koranen i et forsøg på at forlige fornuft og tro. På den måde medvirkede græsk logik og rationalitet til at føre islam frem til en både kulturel og videnskabelig udvikling, så den arabiske verden omkring år 1000 til 1200 lå i verdenstoppen.

Muslimer har således nok at være stolte af i de første århundreder af deres historie. Men er det muligt for muslimer i dag at vende tilbage til den teologi (mutazilisme), der i de første århundreder tolkede Koranen med fornuft og logik?

Eller er alle muslimer slavebundet af den teologiske skole (asharisme), som fik overtaget omkring år 1100, og som fastslår, at Koranens ord og dermed Allahs regler ikke skal tolkes, men adlydes, uanset hvad de siger?

Benneth Østergaard Petersen er tidligere provst i Esbjerg