Er et Asger Jorn-maleri mere værd end et menneske?

En provokunstner skal betale millionbeløb og skal halvandet år i fængsel for at have vandaliseret et værk af den berømte maler Asger Jorn. Voldtægtsdømte er sluppet med mindre. Helt ude af proportioner, mener professor

Det koster kunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard 1,9 millioner kroner og halvandet års fængsel et overhælde Asger Jorns maleri "Den foruroligende ælling" med kontaktlim og tusch.
Det koster kunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard 1,9 millioner kroner og halvandet års fængsel et overhælde Asger Jorns maleri "Den foruroligende ælling" med kontaktlim og tusch. Foto: Anders Holst Pedersen/Ritzau Scanpix.

Sagen om provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard, som skal halvandet år bag tremmer for at have vandaliseret et Asger Jorn-maleri med lim og tusch, er på mange måder spektakulær.

Hærværket på den berømte danske malers værk ”Den foruroligende ælling” har fået international opmærksomhed, og det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel taler om en ”skandale”. Provokunstneren har undskyldt, at han ved et uheld brugte så stærk en lim. Og dommeren ved retten i Viborg måtte bruge ekstra lang tid på at overveje straffen, fordi sagen er så speciel, at der ikke er tidligere retspraksis at basere dommen på.

Mest opsigtsvækkende er det måske, at dommen rejser spørgsmålet om, hvorvidt et maleri af den berømte danske kunstner i retslig forstand er mere værd end et menneske. Voldtægtsdømte har eksempelvis i visse tilfælde fået en mildere fængselsstraf end de halvandet års ubetinget fængsel, som Ibi-Pippi Orup Hedegaard skal afsone – foruden et erstatningskrav på knap 1,9 millioner kroner. Blandt andet på Facebook diskuterer brugere, hvad der ikke blot er ret, men også rimeligt i sagen.

“Hvordan kan det være fair, når det koster samme straf at voldtage børn?”, spørger en Facebook-bruger og henviser til en anden aktuel dom, hvor en 36-årig mand fra Aalborg-området er blevet idømt et halvt års fængsel for at have voldtaget og misbrugt en mindreårig pige seksuelt flere gange. Samme bruger spørger, om “kulturarv står over menneskeliv”.

Straf sender forkert signal 

Asger Jorn-maleriet er ganske givet stor kunst og værdifuld kulturarv, men det retfærdiggør ikke den hårde dom, mener Thomas Søbirk Petersen, dr.phil. og professor i etik ved Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i kriminalisering og straf.

“Jeg mener, at dommen er helt ude af proportioner,” siger han.

“Jeg tror ikke, du får nogen til at sige ja til, at et kunstværk er lige så meget værd som et menneske. Men ser man på den aktuelle straf, så sender straffeloven det signal, at hærværk på kunst nogle gange er lige så slemt som voldtægt. Og det hænger jo ikke sammen,” siger han.

Ifølge Ritzau har retten fulgt specialanklager Søren Kløvborg Laustsens strafpåstand en til en og har i sin dom omtalt hærværket som "usædvanligt groft". Ibi-Pippi Orup Hedegaard erkendte i et retsmøde i sidste uge, at hun med lim og permanent tusch udøvede groft hærværk mod maleriet på Museum Jorn i Silkeborg i april sidste år.

Gerningen udførte hun efter eget udsagn, fordi hun ville skabe debat om kunstnerisk ejerskab, da Asger Jorn selv malede sit landskendte maleri oven på et landskabsmaleri, han fandt på et loppemarked. 

Og der skal være en straf ved at ødelægge kunst, som er værdifuld for mange danskere, siger professor Thomas Søbirk Petersen. 

“Men jeg synes, det er al rimelig straf at skulle betale 1,9 millioner kroner i erstatning. Så kan man diskutere, om der skal være en efterstraf såsom tre måneders fængsel eller fodlænke eller samfundstjeneste. Men at putte en person i fængsel i halvandet år er ude af proportioner og i øvrigt sindssygt dyrt,” siger han.

Vold giver mindre straf

Anklageren begrundede ønsket om halvandet års fængsel med, at det har en afskrækkende effekt. Men man kan sagtens opnå en afskrækkende effekt med en mildere straf, mener professoren.

“For det første er det ikke en type forbrydelse, som bliver begået ofte i Danmark, det sker yderst sjældent. Og for det andet er det afskrækkende nok, at man skal betale så stor en erstatning,” siger han.

At strafferammen for hærværk er blevet udnyttet maksimalt ved dommen viser, at det er et problem ved dansk straffelov, at nogle straffe er for høje, mens andre måske er for lave, mener Thomas Søbirk Petersen. Han peger på de formildende omstændigheder, at det er en tilståelsessag, hvor den anklagede har samarbejdet, og at ingen mennesker er kommet direkte til skade ved forbrydelsen. 

“I den aktuelle hærværkssag har vi at gøre med noget, hvor det hele er blevet genoprettet igen, mens det at slå folk ned typisk ikke giver mere end seks til ni måneders fængsel,” siger han.

Fængselsstraf var forventet 

I næsten et halvt år arbejdede kunstkonservatorer med at gennemgå værket med mikroskop og restaurere det stykke for stykke. Beløbet på næsten 1,9 millioner kroner dækker over det arbejde, der ligger bag restaureringen samt en vurderet værdiforringelse af værket som følge af hærværket, skriver Ritzau. 

Selvom Ibi-Pippi Orup Hedegaard har sagt til TV Midtvest, at hun stadig står inde for sine handlinger, har hun besluttet at anke sagen til Vestre Landsret.

Det er ikke underligt, at provokunstneren har fået en fængselsstraf, vurderer Linda Kjær Minke, som er kriminolog og professor på juridisk institut ved Syddansk Universitet, hvor hun leder forskningsgruppen Retten i samfundet. 

”Den pågældende er dømt inden for strafferammen, så i forhold til lovbestemmelsen og den retspraksis, der er på området, udløser det en fængselsstraf. Der er derfor ikke umiddelbart nogen alarmklokker, der ringer hos mig, i forhold til at forholdet har udløst en fængselsstraf,” siger hun, men tilføjer, at det er tankevækkende, at den dømte ikke er tidligere straffet for hærværk:

“Så halvandet års fængsel virker umiddelbart som i den hårde ende.”

Andre straffeformer efterlyses 

Det danske samfund bør overveje, om vi virkelig vil straffe hærværk så strengt, som tilfældet er, betoner Linda Kjær Minke.

“Vi trænger til en debat om, hvorvidt det ved moderat alvorlig kriminalitet ville være mere gunstigt at anvende andre straffe end fængselsstraf, såsom samfundstjeneste, hvor den dømte betaler tilbage til samfundet for den skade, vedkommende har gjort. Også i forhold til den viden, vi har om fængselsstraffens begrænsede individualpræventive effekt.”

Man skal dog være varsom med at sammenligne med fængselsdomme for eksempelvis voldtægt, betoner hun. Halvandet år kan lyde som en ganske mild straf for voldtægt.

“Men der vil jeg sige, at dem, der udtaler sig om dette, har meget lidt kendskab til, hvordan forholdene er under fuldbyrdelse af straffen, og hvordan det opleves at være frihedsberøvet. Selvom man umiddelbart tænker, at halvandet år ikke er særlig lang tid, så kan det opleves som særdeles indgribende og som meget lang tid,” siger hun.