Prøv avisen
Ugens debat

Er fattigdom selvforskyldt, og er EU-Domstolen en karikatur på lov og ret?

Historiker Henrik Jensen pakker ikke sine synspunkter ind i skånegloser, når det kommer til lighedsideologien. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Præst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard samler op på ugens vigtigste værdidebatter

Er fattigdom selvforskyldt og den danske elite en jammerkommode? Og er EU-Domstolen en karikatur på lov og ret? Debatten fortsætter.

TV 3 ’s ”Luksusfælden” minder om, at der ikke er noget mere relativt end fattigdom. De fleste af deltagerne har nemlig en ganske pæn månedlig indtægt. Alligevel har de ikke råd til fødselsdagsgaver og slås med et utal af kreditorer. Hvorfor sker det?

Herom handlede en stor artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten, som med baggrund i ny økonomisk forskning pegede i retning af, at fattigdom måske er selvforskyldt. Økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner udtrykker det således:

”Vores hypotese er, at dybe adfærdsforskelle imellem mennesker spiller en stor rolle for uligheden.”

Endnu mere konkret er Kreiners kollega Søren Leth-Petersen:

”Ulighed er ikke bare bestemt af udefrakommende ting. Ting, man bare kan sige er uheldige eller heldige begiven-heder. Den ulighed, vi måler, er også et resultat af nogle beslutninger, som man selv træffer.”

Artiklen har udløst en del debat. Således skrev historikeren Henrik Jensen i Morgenavisen Jyllands-Posten, at venstrefløjen søger at svøbe samfundet ind i en utopisk tåge af røde forhåbninger om lighed:

”Den idé har skævvredet samfundet, og ikke mindst uddannelsespolitikken. Lighed er et magtpolitisk redskab, fordi den næsten ikke er til at argumentere imod – og fordi den er så utopisk: Der er ikke, og der vil aldrig blive lighed.”

Lighedsideologien har altid været venstrefløjens opskrift på lyksalighed og samfundets optimale indretning, men da vi i Danmark netop har lige adgang til for eksempel uddannelse, så udstiller lighedsideologien ifølge Jensen paradoksalt nok socialismens fallit:

”Når lige muligheder realiseres, socialt og politisk, kan man ikke længere tilskrive det sociale årsager, at man ikke driver det til noget. Så må det skyldes, hvad man engang ville have kaldt dumhed.”

Nej, Henrik Jensen pakker så vist ikke sine synspunkter ind i skånegloser, og det gør universitetslektor Klaus Kjøller heller ikke i et interview i Berlingske. Her satiriserer han over den klynketærskel, der ligger alt for lavt hos den såkaldte elite, som ”jamrer og dyrker en falsk forestilling om det saglige argument, som alle vælgere egentlig burde forstå”.

Også i Politiken beskæftigede man sig med ”den forbandede elite”, som bladets sommerserie er betitlet. Forleden forklarede bladets journalist Per Thiemann med bistand fra en udenlandsk kilde, at når eliten i disse år udsættes for et globalt møgfald, så er det både berettiget og uberettiget:

”Stort set alt det, som denne liberale elite får skyld for i debatten, har de reelt ikke et hovedansvar for. På nær et område – indvandringen.”

Men som sognepræst Poul Joachim Stender skriver et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, så får invasionen af flygtninge, der tager for sig af retterne og opfører sig, som om de ejede Europa, jo også alle andre problemer til at blegne:

”Det Europa, vi kender, er ved at smuldre væk. Det er blevet usikkert at leve i de europæiske hovedstæder.”

Men vil det ændre sig, så længe Danmark er syltet ind i konventioner, der fratager os selvstændighed på immigrationsområdet? I Weekendavisen analyserer journalist Søren K. Villemoes Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols ”dynamiske fortolkninger” af lov og ret, der har sikret ophold til den kronisk kriminelle Gimi Levakovic og forhindret, at fire kriminelle rumænere afsonede i deres eget hjemland.

Villemoes’ artikel efterlader indtrykket af, at EU-Domstolen er en karikatur på lov og ret, og man kunne overveje, om de europæiske nationer ikke kunne have det lige så godt eller bedre med hinanden, hvis de ikke var henvist til de løftede pegefingre og det moraliserende tankegods fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Ifølge juraprofessor Mads Bryde Andersen i Morgenavisen Jyllands- Posten, så kan Danmark faktisk modsætte sig de dynamiske juristfortolkninger, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har da også bebudet et politisk opgør med fortolkningerne af konventionerne, når Danmark senere i år overtager formandskabet for Europa- rådet.

Ét er sikkert: Den debat fortsætter.

Ugens debat skrives på skift af højskoleforstander Jørgen Carlsen og præst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på ugens vigtigste værdidebatter.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har sikret ophold til den kronisk kriminelle Gimi Levakovic, skriver Kristian Østergaard. Foto: Jakob Jørgensen/ritzau