Prøv avisen

Er Gud ond?

ONDSKAB: Forestillingen om Guds almagt og godhed er uforenelig med verdens lidelser. Det ondes eksistens må jo medføre, at Gud enten er ond eller magtesløs

Er Gud skyldig i det onde, der foregår i verden, eller skal årsagen til det onde søges andetsteds? Vi har lige lagt et århundrede bag os, hvor et trecifret millionantal menneskeliv gik tabt på grund af krig, folkemord og forfølgelser. Det betyder, at langt hovedparten af de menneskeliv, der gik tabt, omkom af politiske eller ideologiske grunde. Forskere regner med, at der i perioden mellem 1900 og 1986 omkom 86 millioner mennesker alene på grund af krig og konflikter, mens langt færre i samme periode er omkommet af sult og hungersnød.

Begrebet holocaust, her defineret som både jødeforfølgelserne under den Anden Verdenskrig, og senere folkedrab som i Kosovo og Rwanda i midten af 1990'erne udgør et afgørende orienteringspunkt i forhold til tænkningen og erkendelsen af ondskab.

Nazisternes jødeforfølgelser er desværre ikke enestående, og holocaust bliver dermed ej heller unik, som det ofte er hævdet, idet en sådan opfattelse indebærer, at noget sådant ikke kan ske igen. En antagelse som den tyske filosof Adorno hævdede efter befrielsen af Auschwitz i 1945.

Det er vigtigt at fremhæve, at disse eksempler på ekstrem ondskab afspejler en forestilling hos de enkelte magthavere og diktatorer om det gode, som i stor udstrækning lå til grund for disse masseudryddelser. Forestillinger om det gode, hvis vej førte gennem den mest bestialske ondskab. Men vi kan med rette spørge os selv, om Gud tillader det onde, siden det er blevet en så markant del af menneskehedens historie og erindring særligt i nyere tid? Eller er Gud selv ond?

Spørgsmål som disse lader sig næppe bare besvare i løbet af en enkelt kommentar, og det er da heller ikke meningen med den foreliggende artikel. Snarere er det ment som stof til eftertanke i en tid, hvor begrebet ondskab tilsyneladende vælter ind over os, men som ret beset altid har været til stede.

De i forrige afsnit omtalte eksempler på folkedrab og massemord er blot med til at afspejle, at sidste århundrede var det måske blodigste århundrede i hele menneskehedens historie. Et århundrede, hvis grusomheder tilsyneladende fortsætter ind i dette og rykker ved vores religiøse opfattelse og perception af Gud. Man fristes på det nærmeste til at snakke om en ondskabens teologi, men her er det vigtigt at fremhæve, at det uretfærdige eller onde kun fremstår som ondt eller uretfærdigt for menneskets begrænsede erkendelse, mens alt er godt i et guddommeligt perspektiv.

Dette kaldes også for teodicéen (en retfærdiggørelse af Gud). Formuleret på en anden måde, er argumentet om Guds almagt og godhed uforeneligt med verdens lidelser. Dette kan omvendt udlægges således, at Gud enten er ond eller magtesløs, eller det onde ikke findes. Man må benægte enten verdens lidelser eller flere af Guds egenskaber som eksistens, godhed og almagt.

Teodicéen tager det imidlertid for givet, at Gud eksisterer, mens det logiske argument hævder, at Gud ikke kan eksistere i en verden fuld af lidelse. Teodicéen har alene det formål at vise, at gudstroen er berettiget og har samtidigt til opgave at forklare, hvordan Gud kan være uskyldig, når verden indeholder så megen lidelse. Heri ligger en forventning om, at verden skal være retfærdig, da den jo er skabt af en retfærdig Gud. Men det onde skal omvendt ikke retfærdiggøres eller bortforklares, det skal bekæmpes.

Væsentligt i denne debat, om Gud er ond eller ej, er nu nok at understrege, at det er vigtigere at forhindre og begrænse det onde end at forklare, hvordan det kom ind i verden. Ondskabens problem bør ikke lokaliseres i teologien eller naturvidenskaben endsige i filosofien, men bør placeres i det enkelte individs moral og nationalstaternes politik.

Kort sagt er det en del af menneskets egen viljekraft, der ikke er Gudsbestemt, men egenskaber, der ligger i mennesket. Omvendt kunne vi afslutningsvis spørge os selv, om Gud da har skabt mennesket med indbyggede fejl, siden det indeholder både gode og onde egenskaber, der er i stand til at pådrage andre lidelse? Ja, det må være op til læseren at reflektere videre over disse spørgsmål.

Anders Otte Stensager,

stud.mag. i forhistorisk arkæologi,

Kong Oscars Gade 4,

København Ø