Prøv avisen
Debatinterview

Er højskolebevægelsen ved at miste sin forankring i traditionen?

Lisbeth Trinskjær og Mads Rykind-Eriksen.

I Højskolebladet udtrykker forstander Mads Rykind-Eriksen og lærer Erik Lindsø bekymring over manglende debatlyst og fokus på Grundtvig i højskolebevægelsen. Den er ved at miste sin forankring i traditionen, lyder kritikken, som Højskoleforeningens formand Lisbeth Trinskjær afviser

Ja, mener Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole

Vi har tre kritikpunkter. Det første er, at der er for lidt debat om højskolens idé, og hvad vi vil med den. De seneste år har der været langt imellem kampvalg til bestyrelsen, og diskussionen om, hvad bestyrelsen gør og skal gøre, er ikke-eksisterende. Udkastet til foreningens strategi for de kommende fem år blev sendt ud til alle medlemmer, men kun én kommenterede det.

Et andet problem er, at den såkaldte bopælspligt for lærere og forstandere i princippet er blevet ophævet ved, at der kan dispenseres fra den. I min optik er højskolen en livsform, hvor man ikke bare underviser og spiser med eleverne, men hvor man bor og lever med dem. Når vi ser lærere og forstandere bo så langt som 20 til 75 kilometer væk fra deres højskole, tror jeg, at arbejdet i højere grad bliver et lønmodtagerjob for dem.

Vores tredje kritikpunkt er, at det lader til, at Grundtvig har fået en sekundær rolle i diskussionen af højskolens idé og i udformningen af højskolernes strategi. Han var ikke nævnt med et ord i udkastet til den seneste strategi, og fra bestyrelsen får man ikke italesat Grundtvig som det fælles fundament, højskolerne står på.

Hvem er skyld i den manglende debat?

Det er bestyrelsen, der ikke sætter rammerne for en diskussion af, hvad foreningen skal. For 10-15 år siden var der tradition for, at forstandere og højskolernes fyrtårne holdt lange taler og kæmpede på ord uden rigtig at flytte diskussionen. Det har man ændret for at lade flere komme til orde, men det har betydet, at der de seneste år næsten ikke har været diskussion i plenum. I stedet har man flyttet debatten, så den foregår i mindre grupper, hvor ingen ved, hvad de andre grupper taler om.

Risikerer man ikke at miste kvalificerede ansøgere til lærerstillinger, hvis man gennemtvinger bopælspligt ved lov?

Jo, og det er selvfølgelig en af grundene til, at mange ikke ønsker at fastholde den. Når vi fastansætter lærere på Rødding Højskole, kræver vi, at de også bor her. Det indskrænker selvfølgelig ansøgerfeltet, men det må man leve med. Bopælspligten er svær at opretholde i en tid, hvor folk helst vil bo i de større byer og i højere grad ønsker at skille arbejde og fritid ad. Vi må holde fast i, at elever og kursister skal opleve læreren og forstanderen som et helt menneske og ikke bare en, der arbejder og tager af sted igen.

Nej, mener Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening og forstander på Ubberup Højskole

Vi skal være ekstremt opmærksomme på vores forankring og tradition. Det mener jeg også, vi er. Jeg oplever, at foreningen og skolerne i høj er optaget af, hvordan vi omsætter højskolernes tradition livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i det samfund, vi er en del af i dag.

Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole, er bekymret over manglende debat på foreningens årsmøde og i forbindelse med udformningen af foreningens strategi. Deler du denne bekymring?

Jeg er enig i, at der ikke har været megen debat i vores formelle rum, for eksempel til årsmøderne. Det kunne jeg ønske mere af. Men at der skulle mangle debatlyst om, hvad højskolerne er, og hvad vi skal, er jeg meget uenig i.

Tidligere tiders debatter på årsmøder bestod af få personer, der talte i lang tid. Sådan er det ikke i dag. Vi arbejder med en form, hvor hundredvis kan deltage. Her foregår det bare i andre fora, som Mads Rykind-Eriksen i sin kronik lidt nedladende kalder gruppearbejde. Her prøver vi at få debatten bredere ud, og her talte vi i grupperne i år om, hvordan vi kunne få omsat den nye strategi, der netop var blevet udformet.”

Her kritiserer han, at I diskuterer, hvordan man omsætter en strategi, i stedet for principielle debatter om, hvad kernen i højskolebevægelsen er?

På dette specifikke møde var der en anledning til at tale om den netop formulerede strategi. De principielle diskussioner om, hvem vi er, og hvad vi skal, foregår hele tiden. De behøver ikke udelukkende finde sted på foreningens årsmøde.

I bliver også kritiseret for at skubbe Grundtvig i baggrunden, når I taler om højskolernes formål. For eksempel nævner Mads Rykind-Eriksen, at I glemte at nævne Grundtvig i jeres første udkast til den nye strategi. Hvad synes du om den kritik?

Det er det eneste punkt, hvor jeg slet ikke forstår kritikken. Det er rigtigt, at vores nye strategi ikke flyder over med Grundtvig-referencer, men den er jo ikke højskolernes grundlov. Alle andre steder ser jeg, at Grundtvigs arv er i levende bevægelse blandt højskolefolk.

Hvad synes du om idéen om at genindføre bopælspligt ved lov?

Jeg synes, det er lidt ironisk, at man ét sted i kritikken kritiserer os for at glemme debat og proces, mens man det andet sted vil bruge lov som løsning uden af have debatprocessen med. Jeg er meget enig i, at vi bør se på, hvordan vi får flere lærere og forstandere til at bo på højskolerne. Men jeg er interesseret i, at vi først undersøger problemets omfang og diskuterer andre muligheder end tvang via lov.