Prøv avisen
Global debat

Er islam en hindring for at blive integreret?

Hovedpersonen i den norske islam-debat er integrationsminister Sylvi Listhaug fra Fremskridtspartiet, som i sidste uge trak overskrifter i internationale medier efter et Facebook-indlæg, hvor hun gik til kamp for de norske værdier. Her ses den norske integrationsminister med sin danske kollega i en teltlejr i Næstved. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

I Norge har islamdebatten taget en ny drejning, hvor muslimer nu kritiseres for uvilje mod at blive integreret. Den somalisk-norske debattør Amal Aden har modtaget dødstrusler, efter hun skrev om had mod Norge og indvandrere, der nægter at arbejde af religiøse årsager

For nogle muslimske indvandrere står religionen i vejen for at få arbejde og kontakt med det øvrige norske samfund. Ikke alene nægter flere muslimer at arbejde steder, hvor der serveres alkohol eller svin, men flere kvinder får i det hele taget ikke lov til at komme ud på arbejdsmarkedet af deres mænd.

Sådan lyder det i et omstridt debatindlæg af den somalisk-norske debattør og forfatter Amal Aden i avisen Dagbladet . Hun er selv lesbisk og skriver om, hvordan homoseksuelle undertrykkes i indvandrermiljøet, og unge muslimske piger lever under stærk social kontrol, hvor taxichauffører overvåger dem i bybilledet.

”Heldigvis vil og lykkes de fleste med at blive integreret, men hvad med dem, som ikke fungerer i samfundet? Dem, der står i bistandskøen og ikke vil arbejde på grund af deres religiøse overbevisning? (…) Hvordan skal kommunerne kunne integrere mennesker, som absolut ikke ønsker at blive en del af samfundet?”, spørger Amal Aden i Dagbladet.

Hun forklarer, at mange af de mennesker, der arbejder med integration, føler, at samfundet vender det blinde øje til problemerne.

”De, der ikke vil tilpasse sig, bliver en belastning for samfundet, og de ødelægger det for dem, der virkelig ønsker at blive integreret,” skriver hun.

Som eksempel bruger Amal Aden en kvinde, som hun af hensyn til kvindens anonymitet kalder Fatumo. Kvinden har ifølge Amal Aden adskillige gange fordomsfuldt tilbudt at redde hende fra homoseksualitet og har nægtet at modtage et tilbud om at arbejde på et plejehjem, fordi hun ikke vil behandle mænd.

”Fatumo hader Norge, men hun er meget glad for de penge, hun får af staten. Hun respekterer hverken norske love, regler eller værdier (…) Vi kan ikke lukke øjnene for mennesker som Fatumo. Vi er nødt til at stille strengere krav, så de ikke bare kan rage til sig – for det er vel ikke det, vi ønsker for vores samfund,” skriver Amal Aden.

Indlægget blev bragt i sidste uge, og siden da har forfatteren modtaget over 300 trusler om vold, voldtægt og stening, som primært kommer fra mennesker, der har boet mange år i Norge.

Sagen om den norsk-somaliske kvinde kommer i forlængelse af en ophedet debat om islam og indvandring, der har taget til i styrke siden flygtningekrisen sidste år.

Nordmændene har debatteret kvindeundertrykkelse, æreskulturer, og at norske læger bliver bedt om at udfylde attester om, at unge piger har jomfruhinden intakt. Senest ønskede et flertal i Stortinget et forbud mod at bære niqab på de norske skoler, hvilket dog endnu ikke har udmøntet sig i et lovforslag.

Hovedpersonen i den norske islam-debat er integrationsminister Sylvi Listhaug fra Fremskridtspartiet, som i sidste uge trak overskrifter i internationale medier efter et Facebook-indlæg, hvor hun gik til kamp for de norske værdier.

”Jeg mener, at dem, der kommer til Norge, må tilpasse sig vores samfund. Her spiser vi svin, drikker alkohol og viser vores ansigt,” lød det.

Listhaug har siden præciseret, at hun ikke mener, at indvandrere skal tvinges til at drikke alkohol og spise svin, men forsvarer Amal Adens kritik af de muslimer, der nægter at arbejde steder, som serverer de omdiskuterede fødevarer. Ministeren advarer om, at arbejdsløsheden blandt indvandrere i forvejen er høj, og at de ikke kan tillade sig at sige nej tak til et arbejde, blot fordi de ikke vil røre ved svin og alkohol.

”Ledighed fører til manglende erfaring med arbejdslivet, som er en forudsætning for at blive integreret i Norge. Desuden øges risikoen for fattigdom i familien, hvor særligt børnene rammes hårdt (…) Udfordringerne med at komme ind på arbejdsmarkedet er mange: ingen eller dårlig uddannelse, sproglige barrierer og skepsis blandt arbejdsgivere. Men også værdier eller kulturelle barrierer, der er medbragt fra hjemlandet, kan spille en rolle. Det har den enkelte dog mulighed for at ændre på ved at indrette sig efter de krav, der stilles på det norske arbejdsmarked,” skriver Sylvi Listhaug i Dagsavisen.