Ja

siger Viggo Mortensen, professor emeritus i teologi:

Hvorfor mener du, at kristendommen er den bedste religion for Danmark?

Udgangspunktet er, at hvis kristendommen indeholder sandheden om mit liv, så er kristendommen den bedste for mig. Da jeg er dansker, er det derfor også nærliggende for mig at antage, at den er bedst for Danmark. Det er den på grund af den historie, som vi har gennemgået. Den kan man ikke bare springe over. Gør vi det, så ender vi som et dement samfund. At sige, at kristendommen er en bedre religion for Danmark, vil altid være sagt ud fra en bestemt situation, og vores situation i Danmark er den, at det danske samfund er formet af kristendommen.

Det er den religion, der har bidraget til den danske livsform, og derfor er den bedre - for os, der identificerer os med det Danmark, som vi kender. Engang havde vi en enevældig stat, hvor det var kongen, der bestemte. Som det vises i vores pas, har vi haft en Harald Blåtand, der gjorde danerne kristne, og indtil vi fik religionsfriheden ved Grundloven i 1849, var det kristendommen - og det i en ganske bestemt aftapning, nemlig den evangelisk lutherske - der var udgangspunktet. Det har selvfølgelig formet vores kultur markant.

Efter 1849 kommer ”det borende X” ind, og Danmark får religionsfrihed. Det er en metafor for en bevægelighed, hvor der kommer noget ind, der nedbryder den gamle samfundsorden. Der kommer parlamentarisme, demokrati, friheds- og menneskerettigheder til; religionsfriheden er alle menneskerettigheders moder. Den er kristendommens ægtefødte barn. Dermed nedbrydes det monokulturelle og monoreligiøse enhedssamfund, som vi havde haft i 800-900 år, men det er reelt først i disse år, her halvandet hundrede år efter religionsfrihedens indførelse i Danmark, at vi for alvor begynder at se resultatet heraf.

Hvad er det for et resultat?

Det er først og fremmest det, at folk nu kan tro på, hvad de vil. Det er de i deres gode ret til, og det gør de så. Det regner vi efterhånden for en dansk værdi, som vi er glade for, og som vi ønsker at beskytte for alt i verden. Men det betyder jo, at der kommer til at opstå en konkurrence mellem forskellige religioner. Det er derfor, vi får denne diskussion om, hvilken der er bedst.

Hvorfor mener du mere konkret, at kristendommen er bedre for Danmark end andre religioner?

Det er stadigvæk på grund af historien, for den kan man ikke bare springe over. Når det så er sagt, er der selvfølgelig frihed til at mene, at den religion, man følger, er den bedste for både en selv og for landet. Det står en frit for, og jeg accepterer fuldstændig, at for eksempel en muslim siger, at den muslimske tro er den rigtige for vedkommende, og også ønsker, at den på sigt skal blive den rigtige for Danmark.

Men er der lighedstegn mellem at være muslim og ønske at udbrede sin tro til alle andre?

Jeg regner da bestemt med, at de fleste muslimer arbejder på at udbrede deres tro. Det ville da være mærkeligt andet. Det er da derfor, at de samles til bøn og arbejder på at indføre en muslimsk rets- og socialorden, shariaen.

Kan du pege på steder, hvor du mener, man kan se, at kristendommen er bedre for Danmark?

Vi er formet af historien, og det er et resultat heraf, at den luthersk-evangeliske tro er givet en fortrinsstilling i den danske Grundlov. Det viser, at grundlovsfædrene har respekteret, at det er kristendommen, der har præget det danske samfund.

Så at den tro er skrevet ind i Grundloven, er for dig at se et argument for, at kristendommen er bedre?

At det står i Grundloven, er ikke et argument i sig selv. Den kan man jo ønske at lave om. Men indtil videre fastholdes dermed den historiske kendsgerning, at kristendom har præget det danske samfund. Det ser vi jo så i øvrigt også markeret i alle de stærke symboler, som vi omgiver os med til daglig såsom Kristus i passet og korset i flaget.

Er tradition og historie argument for, at noget skal bestå?

Det er da selvfølgelig helt i orden at mene noget andet, og man kan vælge at glemme den historie, vi har haft, eller regne den for intet. Så må man så derfra diskutere punkt for punkt. Er shariaens bestemmelser for eksempel bedre end dem, der er indskrevet i den danske ligestillingslov? Jeg har det synspunkt, at den danske måde at indrette samfundet på er dybt præget af kristendommen, herunder også de lighedsidealer, der ligger i kristendommen. Paulus blev meget udskældt for at sige, at kvinder skulle tie i forsamlinger, men han siger også det meget principielle, at når det gælder mødet med det guddommelige, er der ikke forskel på mand og kvinde, træl eller fri, rig eller fattig. Det ligeværdighedsargument sætter sig igennem i dansk, kristen tradition.

Nej

siger Flemming Pless,sognepræst i Christians Kirke i København og medlem af Region Hovedstaden for Socialdemokraterne:

Hvorfor mener du ikke, at man kan sige, at kristendommen er den bedste religion for Danmark?

For det første, så vil jeg hellere vil spørge, hvad der egentlig er bedst for Danmark. Det må være et samfund, som er oplyst, som er frit, og som er demokratisk. Jeg siger ikke, at alle religioner nødvendigvis er lige gode, men at min tro, kristendommen, er den bedste til mig. For i samme øjeblik, man siger det andet, at den også skulle være det bedste for andre, polariserer man.

Men i 2015, når jeg lever i et multikulturelt samfund med mange forskellige adkomster til sandheder, bliver jeg nødt til som menneske at give så meget rum, at jeg i stedet tager stilling til, hvad der er bedst for os danskere. Og det er, at vi er demokrater.

Omvendt kan man kan sagtens sige, at kristendommen historisk set har været gavnlig for den danske kultur. Men at hævde, at det er den bedste religion? Straks derefter bliver det jo vanskeligt, for hvad så for eksempel med alle mine jødiske venner i det danske samfund? Og hvad med alle dem, der ikke tror? Skulle de ikke være gode for samfundet?

Har du ikke en pligt som præst til at forkynde det kristne budskab og hævde, at det er bedre end andet?

Som Grundtvig sagde det: Menneske først, kristen så. Min salighed går ikke til grunde, fordi nogle mennesker vælger at tro på profeten Muhammed. Blot fordi kristendommen er det bedste for mig, fordi jeg har et personligt forhold til Jesus, er det ikke ensbetydende med, at det, der er det rigtige for mig, nødvendigvis er det rigtige for alle andre. Og ja, som præst har jeg også lovet, at jeg vil bestræbe mig på at forkynde den kristne tro. Det vil jeg gøre med godt humør, men også med respekt for, at der er andre mennesker, der dyrker noget andet.

Det, der kendetegner Danmark, er, at hvert menneske har en ret til religionsfrihed, og at ligegyldigt hvilken religion vi har, er vi danskere først og fremmest. Derfor kan man heller ikke komme og sige, at hvis man er kristen, så er det bedre for Danmark end at være muslim.

Er der efter din opfattelse punkter, hvor kristendommen er bedre for Danmark end andre religioner?

Det er meget flot at hævde, at kristendommen forener sig bedst med demokratiet, som vi kender det i en dansk tradition, men at sige, at det kun er kristendommen, der har gjort og vil kunne det, tenderer igen til en polarisering, og det er bare ikke så enkelt. Jovist, der står jo diverse steder i Koranen, at hedningene skal slås ned og så videre, men der står sådan set også meget lignende passager i Det Gamle Testamente. I Det Nye Testamente ligger øksen ved træets rod, og samtidig siger Jesus ”tro på Gud og tro på mig”. Men hvad så med alle dem, der ikke kan tro?

Man bliver jo ikke dårligere demokrat eller dårligere dansker af ikke at tro eller af at være muslim. Vi skal helt op i oplysningstiden, som ikke nødvendigvis var specielt religiøs, før vi for alvor springer ind i moderniteten og bliver i stand til at forstå os på demokrati. Det moderne samfund er et klart produkt af en verdsliggørelse. Det er også inspireret af en kristen tradition, men ikke alene.

Kan man efter din opfattelse så overhovedet diskutere, hvad der er den bedste religion for et samfund?

Nu er kristendommen ikke en religion, men en tro, en tro på Jesus Kristus som en personlig frelser. Det øjeblik, vi gør Jesus til administrerende direktør for den gode mening og det helt rigtige liv i forhold til andre menneskers måder at se tingene på, mener jeg, at det er afgudsdyrkelse. Det er ikke det, Jesus vil. Jesus vil have, at vi hver især træffer beslutninger om at være mennesker. I samme øjeblik, vi gør kristendommen til en slags styreform, som vi hævder er bedre end andre, forandrer vi kristendommen fra at være et personligt gudsforhold til at være en styreform.

restrup@k.dk