Prøv avisen
Dilemma

Er kristendommen mere forenelig med et sekulært samfund end andre religioner?

Når muslimer tror, at det bringer dem tættere på Gud at spise på en bestemt måde, at kvinder skal gå tildækket, og at kvinder ikke må røre ved mænd, de ikke er gift med, er det udtryk for, at de opfatter det som guddommelige regler, som de goldt skal efterleve. Sådan er det ikke i kristendommen, hvor kun troen på Kristus giver frelse, siger Morten Messerschmidt (DF).

Morten Messerschmidt (DF) vrøvler, når han giver kristendom æren for, at vestlige lande holder religion og politik adskilt, siger professor Anders Klostergaard Petersen. Professoren ser på kristendom med videnskabelige øjne uden at have blik for religionens udvikling, siger Messerschmidt

JA, mener Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti

Hvorfor mener du, at kristendommen i højere grad spiller i takt med et sekulært samfund end for eksempel islam?

Fordi islam er en lovreligion, mens kristendommen har Jesu ord for, at vi skal give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Jeg ser både teologiske og empiriske argumenter for, at det sekulære fungerer meget fint og har gode livsbetingelser i den kristne del af verden og ikke i den islamiske.

Jeg ser det også blandt muslimer bosiddende i den kristne del af verden. I undersøgelser blandt dem viser det sig jævnligt, at en foruroligende stor del af dem ikke alene mener, at islam skal have en politisk rolle, men også at sharialoven og islam skal stå over loven i et givent samfund.

Men hvorfor er det kristendommens fortjeneste og ikke for eksempel oplysningstidens, at politik og religion i mange vestlige lande holdes adskilt?

Fordi der ingen oplysningstid ville være uden kristendommen. Når der ikke har været en oplysningstid eller reformation i den islamiske verden, skyldes det sammenblandingen af verdslige og religiøse skrifter.

Når muslimer tror, at det bringer dem tættere på Gud at spise på en bestemt måde, at kvinder skal gå tildækket, og at kvinder ikke må røre ved mænd, de ikke er gift med, er det udtryk for, at de opfatter det som guddommelige regler, som de goldt skal efterleve. Sådan er det ikke i kristendommen, hvor kun troen på Kristus giver frelse. Vi kristne skal selvsagt være der for næsten, men grundlæggende er vores frelse ikke afhængig af, om vi siger så og så mange ave Mariaer, vender hovedet mod Mekka, når vi beder, og så videre.

Selvfølgelig har kristendommen gennemgået en udvikling. Alt andet ville være tåbeligt at sige. Kender man sin historie, vil man vide, at der er gjort alverdens fortrædeligheder af folk, der var knyttet til kirken. Der har for eksempel været en middelalderperiode, hvor sekularismen har haft trange kår. Men i og med at kristendommen ikke pålægger os én jordelig sandhed, er vi sat fri til at diskutere, hvordan vi forvalter det verdslige. Omvendt har islam utroligt meget at sige om, hvordan samfundet skal indrettes. Af den grund kunne der komme en oplysningstid og en reformation i kristne lande, mens muslimske lande sander til i åndelig tørke og intellektuel stilstand.

Professor i religionsvidenskab Anders Klostergaard Petersen indvender, at oldkirken var verdensnegerende og asketisk, som du beskylder islam for at være. Og Paulus siger, at ”vort borgerskab er i himlene”. Det lyder da ikke fremmende for en sekulær orden?

For det første er Paulus et menneske og ikke Gud. Det er en temmelig væsentlig forskel fra islam, hvor man tror, at Gud har skrevet Koranen ord for ord. For det andet er min største anfægtelse mod professor Anders Klostergaard Petersen, at han ikke betragter kristendommen som et trosanliggende, men som noget rent videnskabeligt. Derfor henviser han til urkirken, der var verdensnegerende, i stedet for at se på den udvikling, kristendommen har været igennem.

NEJ, mener Anders Klostergaard Petersen, professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet

Hvorfor køber du ikke Morten Messerschmidts påstand om, at kristendommen i høj grad har været grundlaget for vores sekulære samfund?

Fordi det er en forsimplet måde at anskue sagen på. Kristendom er mange ting og har været mange ting gennem tiden. Store dele af kristendommen i dag har intet med det sekulære at gøre, hvis man blandt andet ser på evangelikale samfund i Nordamerika og mange kirker på det afrikanske kontinent. I USA bruger mange evangelikale for eksempel religiøse argumenter i debatten om vielse af to personer af samme køn.

Historisk set kan man ikke tale om sekularisering før det 17. og 18. århundrede. Og de former for sekulariseret kristendom, vi ser i dag – navnlig i en nordvesteuropæisk sammenhæng – er godt hjulpet på vej af den kulturelle og sociale udvikling. Disse har været helt afgørende for den sekulariserede og verdslige form for religion, Morten Messerschmidt taler om.

Morten Messerschmidt vil indvende, at man blot kan se på de overvejende kristne lande over for de overvejende muslimske lande for at få syn for sagn om, at kristendommen er mere forenelig med en sekulær samfundsorden?

Det kan han have ret i, når man kigger på de nordvesteuropæiske lande. Men dette er en meget lille del af kristendommen i dag, og det har han ikke blik for. De fleste af verdens kristne befinder sig på det afrikanske og på det asiatiske kontinent. Der ser vi ikke sekulariserede former for kristendom.

Du taler om den sociale og kulturelle udvikling i Nordvesteuropa som afgørende for de sekulariserede former for religion. Kan kristendommen ikke være forudsætningen for netop de udviklinger i lande, hvor den har været til stede over mange år?

Jo, men så må man jo argumentere for det kausalforhold. Det er ikke nok bare at sige, at kristendommen er forudsætningen for udviklingen i vores del af verden, bare fordi man føler det. Den væsentligste faktor for udviklingen i Nordvesteuropa er det generelle velstandsniveau.

Dette påvirker naturligvis kristendommen, og kristendommen smitter samtidig af på samfundsudviklingen. Men hvis man skal pege på velstand eller kristendom som afgørende faktor for, at vi i høj grad holder religion og politik adskilt i Vesten, er der ingen tvivl om, at det er velstand. Det er der temmelig stærk videnskabelig evidens for at sige.

Du mener ikke, man kan anskue religionerne isoleret. Men er der alligevel ikke en pointe i, at de fleste muslimer tror, at Koranen er skrevet af Gud, mens de fleste kristne tror, at Bibelen er skrevet af mennesker, og de dermed i højere grad kan diskutere og fortolke helligteksterne?

Det er noget vrøvl, for der findes muslimer, der tror, at Koranen er skrevet af mennesker. De ligner på mange måder sekulære protestanter. Samtidig kan man både i Indre Mission og i Luthersk Mission i Danmark samt mange andre steder i hele verden finde kristne, der tror, at Bibelen er Guds ufejlbarlige ord.

Disse forestillinger er forholdsvis nye og dermed udtryk for, at der er en udvikling i kristendommen, i islam og i alle andre religioner, der præges af samtiden, og i denne sammenhæng er tanken om Bibelens og Koranens ufejlbarlighed en reaktion på oplysningstidens religionskritik.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix