Det er næsten blevet en selvfølge blandt os at antage, at politikerne er så hykleriske af sind, at vi blot kan se frem til at fange dem i den næste bratte kovending.
Og ikke mindre i disse dage, hvor både Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) overvejer at gå i regering med Mette Frederiksen (S), som de under valgkampen omtalte som dybt skadelig for landet. Politikere skifter ofte standpunkt, og tanken, om hvorvidt dette kun er nedbrydende, eller i virkeligheden også opbyggeligt, har fået lektor og ph.d. Silas F. Harrebye til at skrive bogen "Til forsvar for hykleriet".
Han optrådte torsdag med sin bog i DR 2's Deadline, og pointen er, at hykleriet også rummer noget sundt for demokratiet, eftersom det kan medføre vilje til at se indad, skifte holdning og tænke visionært på ny. Bevægelsen kan med andre ord være nyttig som drivkraft i den enkelte, alt imens vores konstante fordømmelse af vendekåbemekanismen ifølge forskeren kan svække virkelysten hos politikerne, der af frygt for at blive kaldt hyklere undlader at formulere stærke holdninger.
Derfor opfordrer Silas F. Harrebye os til at forstå, hvordan hykleri kan medføre en brugbar selverkendelse. At anger altså fører til noget godt. Det kniber lidt med at se denne konklusion som andet end endnu en konstatering af, at vi alle er fejlbarlige – ja, endda syndere, der bør udvise ærlig selvkritik – men sagen er jo, at vi er blevet så uvant med at forholde os til dette vilkår, at vi om og om igen kalder den menneskelige grundtilstand noget andet. Og i en tid, hvor videnskab ses som primær vej til indsigt, proppes urgammel visdom ofte gennem ph.d.-kværnen blot for at komme ud i den anden ende som gammel tænkning i ny indpakning.
Men så skete der noget. Sidst i samtalen stod det nemlig mere og mere klart, at Silas F. Harrebye under sine interviews med udvalgte politikere tilsyneladende var faldet pladask for Lars Løkke Rasmussen (Mod). Denne blev fremstillet som en såkaldt ”pragmatisk hykler”, drevet af ærlig vilje til at se indad og tænke nyt, alt imens Morten Messerschmidt (DF), derimod, blev diagnosticeret som en ”kynisk hykler”, der end ikke selv vil erkende, at det er dét, han er.
Det er vist ikke første gang, at Lars Løkke Rasmussen har charmeret en person hele vejen over i sin egen lejr, men man overvejer unægtelig, om en forsker på den måde bør sidde i et DR-studie og begå åbent karaktermord på en politiker, han bare ikke bryder sig om. Morten Messerschmidt havde her ingen mulighed for at forsvare sig mod en særdeles grov personkarakteristik. Hvis Silas F. Harrebye ser sig selv som en nogenlunde objektiv forsker, er der grund til, både for ham selv og for seeren, efter denne optræden især at bide mærke i én bestemt sandhed – som han i øvrigt også selv kom ind på – nemlig den tidløse og bibelske konstatering af, at det hykleriske som oftest er uendeligt meget nemmere at se i den anden end i sig selv. Det kan ikke siges ofte nok.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.