Prøv avisen
Dilemma

Er normer for køn og seksualitet skadelige?

Copenhagen Pride er fantastisk, mener Tania Dethlefsen fra Sex & Samfund. ”Men det foregår én dag om året, mens der de øvrige dage stadig foregår ting, der bidrager til seksuelle minoriteters mistrivsel.” Derfor ønsker hun et normopgør. ”Mennesker er ikke modellervoks, der uden videre kan formes, som Sex & Samfund ønsker det,” siger politiker fra De Konservative David Munk-Bogballe, som ikke forstår, hvorfor kønsdebat og seksualitet skal fylde så meget. – Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix

Normer dræber, lyder det i Sex & Samfunds kampagne Normicide, som skal gøre op med normer for køn og seksualitet. Nej, vi har brug for normer for at fungere i samfundet, mener folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti

JA, mener Tania Dethlefsen, vicegeneralsekretær i Sex & Samfund

Hvorfor vil I gøre op med samfundets normer?

Normer kan være skadelige, hvis de betyder, at mennesker ikke føler sig ligestillet i et samfund på grund af deres seksuelle orientering.

Det faktum, at unge mennesker inden for LGBT+-miljøet (seksuelle minoriteter, red.) mistrives i voldsom grad, er udtryk for, at vi må tage et opgør med vores normer.

Normer er en rettesnor for hinanden i samfundet, og de udvikler sig hele tiden. Tidligere har der for eksempel været et helt andet syn på, hvordan kvinder skulle agere.

Det er heldigvis blevet ændret. Nu har vi brug for at diskutere normer igen, fordi vi oplever, at de gør, at mange homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner har svært ved at passe ind.

For nogle uger siden viste Copenhagen Pride, at det i høj grad er udbredt at vise solidaritet med LGBT-personer. Hvad er det for nogle normer, der gør, at LGBT+-personer har svært ved at passe ind i dag?

Statistikker viser, at unge LGBT+-personer mistrives i højere grad end andre unge. Et højere procenttal forsøger for eksempel at begå selvmord. Samtidig synes hver 10. dansker, at homoseksuelle bør afstå fra at vise deres kærlighed offentligt, og hver fjerde dansker synes, at det må være sværere for børn at vokse op i regnbuefamilier end kernefamilier.

Hvem siger, at samfundets normer er skyld i de unge LGBT+-personers mistrivsel?

Hvis man går ind på vores hjemmeside, vil man se et hav af historier fra mennesker, der har oplevet normer som noget hæmmende.

De har ikke følt, at der var plads til dem i samfundet, og derfor har de holdt det skjult på arbejdet i skolen og så videre. Det er meget skadeligt.

Er der ikke andre måder at hjælpe disse mennesker på end at ophæve normerne?

Vi taler ikke om at ophæve, men om at forholde os kritisk til normer. Vi vil lave et normtjek, som mennesker har gjort gennem hele historien.

Er det nyligt afviklede Copenhagen Prides popularitet ikke udtryk for, at jeres kamp er vundet?

Der er ingen tvivl om, at det er fantastisk med den synlighed, Copenhagen Pride er med til at give. Den symboliserer stor rummelighed.

Men det foregår én dag om året, mens der de øvrige dage stadig foregår ting, der bidrager til seksuelle minoriteters mistrivsel på arbejdspladser, i skolerne og så videre.

Vi er nået langt, men vi er ikke nået i mål.

Hvad er det mere konkret, der bidrager til denne mistrivsel?

Chikane, mobning, diskrimination, tavshed og mangel på respekt for, at familier kan se forskellige ud, og at man kan have forskellige kønsudtryk.

Kan man ikke gå ind for lige rettigheder for alle og samtidig stå fast på, at det er bedst for et barn at vokse op i en kernefamilie? Behøver man hylde de alternative familieformer og kønsidentiteter?

Det er et karikeret og hypotetisk spørgsmål. Hvis man respekterer alles ret til at være forskellige, vil man som udgangspunkt også være favnende over for seksuelle minoriteter og folk med alternative familieformer.

Vi har i Sex & Samfund ikke nogen dagsorden om at fremme en specifik familieform. Vi mener, at man kan have en god barndom i en kernefamilie såvel som i alle mulige andre familiekonstellationer.

NEJ, mener David Munk-Bogballe, klummeskribent og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti

Hvorfor synes du ikke om Sex & Samfunds forslag om at ændre normerne for seksualitet?

Normer er gode, fordi vi har brug for en vis orden for at orientere os i verden. Samfundet kan ikke bare laves om fra den ene dag til den anden. Det har udviklet sig gennem mange år ved, at mennesker har levet sammen, og derigennem er der skabt mønstre, der hjælper os til at kunne gebærde os og fungere blandt hinanden. Der vil altid være folk, der ikke passer ind i de dominerende normer. Det kan man ikke lave om, men man kan forholde sig til, hvordan man tolererer de mennesker. Hvis der er mobning eller chikane, må man gøre op med det.

Sex & Samfund vil sige, at normer altid er i forandring, og at det er kommet mange folk – for eksempel kvinder – til gode. Hvorfor er du skeptisk over for et opgør med de dominerende normer, når historien viser, at det har ført mange fremskridt med sig?

Selvfølgelig er normer ikke noget statisk, men det er omvendt heller ikke noget, man skriver om fra den ene dag til den anden. Det er en dynamisk proces, og normer tilpasser sig langsomt og gradvist samfundet.

Mennesker er ikke modellervoks, der uden videre kan formes, som Sex & Samfund ønsker det. Men det betyder ikke, at der ikke skal være plads til de mennesker, der falder uden for normerne.

Grundlæggende forstår jeg ikke, hvorfor kønsdebat og seksualitet skal fylde så meget, som det gør. En del af det er et privat spørgsmål, og stormløbet mod klassiske kønsroller og seksualitet skaber jo også forvirring blandt børn og unge, når de tvinges til at forholde sig kritisk til en uendelig liste af mulige kønsidentiteter.

Statistikker viser, at seksuelle minoriteter i højere grad mistrives og føler sig udenfor. Hvordan skal de hjælpes?

Det er et svært spørgsmål, men det er altid en god idé at tale med nogen i familien, i vennekredsen, en lærer eller en psykolog. Hvis man ikke har venner og er usikker i forhold til, hvad ens egen familie siger, kan jeg selvfølgelig godt se, at det kan være svært. Især hvis man er ung. Omvendt er mit indtryk, at danskerne er helt vildt hjælpsomme og meget lidt fordømmende over for mennesker, der har det svært, og der er altid nogen i nærheden, selvom de måske ved første øjekast kan virke langt væk. Man skal aldrig være bange for at spørge om hjælp eller række ud.

Hvad er det, du frygter ved et normopgør?

Det er ikke noget, jeg frygter. For normer er ikke noget, man bare sådan kan ændre med en kampagne på de sociale medier. Men generelt kan man sige, at hvis der er forvirring om samfundets normer, så skaber det uorden. Normer er pejlemærker, og jo mere de mudres til eller fjernes, desto sværere er det at finde sig til rette i forhold til hinanden og leve i fællesskab.