Er venskabsaftale mellem Macron og Merkel første skridt mod et super-EU eller et tegn på afmagt?

For 56 år siden underskrev Tyskland og Frankrig en venskabs- og samarbejdsaftale, som markerede forsoningen efter Anden Verdenskrig. På årsdagen i tirsdags underskrev landene en ny aftale, men de nye løfter om øget samarbejde har vakt mistro frem for begejstring

I tirsdags mødte Frankrigs præsident Emmanuel Macron og den tyske forbundskansler Angela Merkel for at underskrive en ny venskabsaftale. Men den er blevet mødt med skepsis, af nogle er den blevet kaldt forfatningsstridig, af andre er den blevet kaldt uambitiøs. –
I tirsdags mødte Frankrigs præsident Emmanuel Macron og den tyske forbundskansler Angela Merkel for at underskrive en ny venskabsaftale. Men den er blevet mødt med skepsis, af nogle er den blevet kaldt forfatningsstridig, af andre er den blevet kaldt uambitiøs. –. Foto: Friedemann Vogel/EPA/ Ritzau Scanpix.

EMMANUEL MACRON og Angela Merkel havde symbolsk påkaldt Europas historiske aner, da de i tirsdags underskrev den nye fransk-tyske venskabs- og samarbejdstraktat i Aachen, Karl den Stores europæiske magtcentrum i 700-tallet.

Med Aachen-traktaten, som blev søsat i den majestætiske kroningssal under det nuværende rådhus, vil den franske præsident og den tyske forbundskansler forny Charles De Gaulle og Konrad Adenauers venskabsaftale, Elysée- traktaten, fra 1963.

Elysée-traktaten beseglede forsoningen mellem de to arvefjender efter Anden Verdenskrig. Men på årsdagen 56 år senere udstiller diskussionen om Aachen-traktaten snarere de europæiske brudflader. De nye løfter om øget samarbejde har vakt mistro frem for begejstring.

I 1963 mødtes Frankrigs præsident Charles De Gaulle (th.) og den første tyske forbundskansler Konrad Adenauer og underskrev en venskabsaftale, som samtidig beseglede forsoningen mellem de to arvefjender efter Anden Verdenskrig. –
I 1963 mødtes Frankrigs præsident Charles De Gaulle (th.) og den første tyske forbundskansler Konrad Adenauer og underskrev en venskabsaftale, som samtidig beseglede forsoningen mellem de to arvefjender efter Anden Verdenskrig. – Foto: Topfoto/Ritzau Scanpix

I FRANKRIG ER det den gamle fransk- tyske strid om Alsace og Lorraine, der vækkes til live. Nicolas Dupont-Aignan, formand for højrepartiet Debout La France, har således på tv-stationen BFMTV erklæret, at traktaten vil betyde, at ”Alsace vil blive underlagt tysk lovgivning”.

Professor i forfatningsret ved Panthéon-Assas Universitet i Paris Olivier Gohin har i dagbladet Le Figaro nærlæst traktaten og argumenteret for, at den er forfatningsstridig, og netop derfor vil Marine Le Pen have det franske forfatningsråd til at tage stilling til Aachen-traktaten.

I en video, som lederen af National Samling har lagt på internettet, forklarer hun, at ”under påskud af samarbejde lægger traktaten op til oprettelsen af ’euro-distrikter’, der vil indføre tysk overherredømme i Alsace og gøre tysk obligatorisk i skolerne og den offentlige administration”.

Marine Le Pen mener også, at traktaten lægger op til at overlade Frankrigs status som permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd til Tyskland. Det afvises alt sammen af Emmanuel Macron og den franske regering, der betegner kritikken som løgnagtig.

”De, der glemmer værdien af den fransk-tyske forsoning, gør sig til medskyldige i fortidens forbrydelser ligesom de, der karikerer eller udspreder løgne,” lyder det fra Frankrigs præsident.

Traktaten lægger ganske rigtigt op til et fælles økonomisk rum hen over grænsen mellem de to lande og et løfte om at finde praktiske løsninger, når national lovgivning står i vejen for eksempel fælles infrastruktur i transport- eller energisektoren. Men det skal ske inden for rammerne af de to landes forfatninger. Og de to lande lover at arbejde for, at Tyskland får et permanent sæde i Sikkerhedsrådet, men ikke på bekostning af Frankrig.

I Tyskland er det omvendt udsigten til øget europæisk integration, der vækker kritik.

”Tyskland forpligter sig til at forstærke den økonomiske union. Kansleren gør knæfald for en svækket fransk præsident, og tyske skatteydere skal betale for den franske inflationspolitik,” skriver højrepartiet AfD’s gruppeforkvinde i Forbundsdagen, Alice Weidel, på sin hjemmeside.

Hun kritiserer også løfterne om et tættere forsvarssamarbejde, som hun mener vil føre til tysk intervention i Afrika ved siden af franske tropper.

Andre beklager derimod, at Aachen-traktaten ikke går langt nok og næppe vil få den fransk-tyske motor op i omdrejninger med en pro-europæisk dagsorden.

”Tyskerne er verdensmestre i at bremse,” kommenterer den fransk-tyske politiker Daniel Cohn-Bendit ifølge dagbladet Die Welt med henvisning til Angela Merkels meget tøvende holdning til Emmanuel Macrons forskellige forsøg på at få Tyskland med på et program med øget integration blandt andet af euro-landene.

Henrik Enderlein, som er professor i økonomi ved Hertie School of Governance i Berlin, er heller ikke imponeret over traktaten.

”Den indholder især vagt formulerede hensigtserklæringer. Det er ikke dårligt, men det er uambitiøst. Den burde ligesom Elysée-traktaten i 1963 have lagt op til konkrete politiske initiativer. Hvilken historiker vil om 50 år se tilbage på Aachen-traktaten som en milepæl?”, spørger økonomiprofessor Henrik Enderlein på radiostationen Deutschlandfunk.

Som ugemagasinet Die Zeit formulerer det:

”Aachen-traktaten er parterapi snarere end bekræftelsen af en dyb kærlighed.”