Kan partiet Alternativet kurere politikerleden i Danmark?

Det nyligt opstillingsberettigede parti Alternativet er på mange måder som en joker i dansk politik - man ved ikke helt, hvad man får, når man spiller kortet. Men er det grønne nicheparti svar på politikerleden? To kendere af partiet er uenige

Tidligere kulturminister Uffe Elbæks nyligt opstillingsberettigede parti Alternativet er lidt af en joker i dansk politik.
Tidligere kulturminister Uffe Elbæks nyligt opstillingsberettigede parti Alternativet er lidt af en joker i dansk politik. . Foto: Rasmus Juul.

Kan partiet Alternativet kurere politikerleden i Danmark?

Ja, mener Anders Stjernholm, folketingskandidat for Alternativet, komiker og talsmand for Ateistisk Selskab:

Hvorfor synes du, at Alternativet er et svar på politikerleden?

Jeg har en mistanke om, at vælgerne er lidt trætte af mennesker i jakkesæt med teknokratudtryk. Jeg tror, at en eventuel politikerlede kommer af løftebrud og sager som eksempelvis offentlighedsloven. Det giver ingen mening, at de samme mennesker, som står for mantraet ”du behøver ikke frygte overvågning, hvis du ikke selv gør noget galt”, fjerner overvågningen fra deres eget arbejde. At vi stadigvæk ikke har et lobbyistregister i Danmark, det er også virkelig mærkeligt. På den måde er der en række konkrete initiativer, man kan tage for at komme en eventuel politikerlede til livs. Det, der tiltaler mig mest ved Alternativet, er hele det her opgør med den politiske kultur og arbejdet for et mere involverende demokrati og en større gennemsigtighed i den politiske proces.

Samfundsdebattør Anne Sophia Hermansen skriver i et debatindlæg i Politiken, at ”Alternativets brogede flok udgør et kærkomment alternativ til Folketingets mange karrierepolitikere”. Hvad synes du, der adskiller jer kandidater fra de eksisterende folketingspolitikere?

En af mine venner sagde det bedst, da han opfandt et nyt tillægsord og kaldte os ”urtede”. Vi er lidt ”urtede” - har lidt længere hår, går ikke så meget i jakkesæt, og der er nok flere zoneterapeuter blandt vores medlemmer, end der er hos mange andre partier.

Føler du, at I er mindre ”karrierepolitikere” end andre folketingsmedlemmer- og kandidater?

Det ved jeg ikke, men generelt synes jeg ikke, at karrierepolitiker bør være et negativt ord. Selvfølgelig skal en politiker holde en eller anden kontakt med omverdenen, og der har jeg som mange andre været bekymret for den tendens, man har set med politikere, der går direkte fra statskundskabsstudiet til Folketinget. Det er vigtigt for Alternativet at holde kontakt med den virkelige verden, og takket være de politiske laboratorier kommer vi aldrig til at føle os fanget i den politiske landsby. Men det, at en politiker gør en karriere ud af at lede landet og være en del af Folketinget, synes jeg som udgangspunkt ikke er fjollet.

Uffe Elbæk har tidligere i Kristeligt Dagblad kaldt Alternativet for en ”specialforretning” og sagt, at det er i orden, at man som nyt parti ikke har holdninger på alle hylder. Alternativets partiprogram mangler da endnu også bud på udenrigspolitik, EU, sundhed og retspolitik. Tror du, at det er nok for Alternativet at være en ”specialforretning” og gå til valg på en grøn vækstdagsorden?

Det korte svar er ja. Partiet står nu med et langt bredere politisk program, end mange andre partier har gjort ved deres første valg. Alternativet er startet med et miljømæssigt udgangspunkt omkring bæredygtighed, og den overbevisning vil blive bredt ud til de andre områder. Der er ikke formuleret en politik inden for eksempelvis religion, EU og udenrigspolitik endnu, men vi kender den overordnede kurs, og politikken på de her områder vil blive lagt inden for de rammer.

Men når man sidder i Folketinget, så kommer man jo før eller siden til at tage stilling til samtlige politikområder. Er det ikke problematisk, at Alternativet ikke har tilkendegivet sin holdning til de her væsentlige områder?

Jeg tror, at vælgerne er klar over, hvilken retning Alternativet vil. Et folketingsvalg er som en ansættelsesproces, og her tror jeg, at det er de færreste ”arbejdsgivere” (vælgere), som nødvendigvis har behov for at vide alt, hvad deres kommende medarbejdere har tænkt sig at gøre. Man vil hellere være nogenlunde sikker på, hvad det er for en medarbejder, man hyrer.nej

Nej, mener Erik Holstein, journalist og politisk kommentator ved den politiske internetportal Altinget.dk:

Hvorfor synes du ikke, at Alternativet er et svar på politikerleden?

Jeg tror, at en stor del af den nuværende politikerlede baserer sig på en skuffelse over, at regeringen handler anderledes, end den havde sagt, og at en anden del af politikerleden kommer fra pamperi, som det Løkke opviste. Jeg synes ikke, at Alternativet er et svar på nogen af de ting. Partiet står for et diffust projekt, hvor de gerne vil have, at politikerne taler til hinanden på en anden måde, men det ændrer ikke noget særligt i forhold til, hvordan folk opfatter politikere.

Erik Holstein. -
Erik Holstein. - Foto: Altinget

Hvad er Alternativets største udfordringer?

Partiet har to store udfordringer. Den ene er, at de er meget ukonkrete. Det kan de godt slippe af sted med i starten, men det bliver rigtig svært i valgkampen, når de bliver afkrævet præcise svar på, hvad de vil. Deres anden udfordring er, om Uffe Elbæk er stærk nok. Han har en meget sympatisk udstråling, men han er ikke i samme klasse som de øvrige partiledere.

Anne Sophia Hermansen mener, at ”Alternativets brogede flok udgør et kærkomment alternativ til Folketingets mange karrierepolitikere”. Er det ikke lige det, som den danske vælgerskare har sukket efter?

Uffe Elbæk har selv skabt en karriere med at lave projekter, præcist det han nu gør med Alternativet. Jeg synes ikke, at han er mere idealistisk end alle andre. Han har en anden - netop alternativ - og lidt mere flippet tilgang til det at være politiker, men jeg tvivler på, at han er mindre karriereorienteret end alle mulige andre.

Uffe Elbæk kalder Alternativet for en ”specialforretning” og vedkender sig, at partiet endnu ikke har holdninger på alle hylder. Er det et problem for Alternativet, at deres partiprogram stadigvæk mangler bud på eksempelvis udenrigspolitik, EU og sundhed?

Ja, det er et problem, for det er meget vigtige områder, de stadig mangler at formulere politik inden for. Enten må de få flækket et eller andet sammen i en fart inden valget, eller også kommer vælgerne til at stemme på et parti med flere ubekendte. Så har man købt katten i sækken, hvis Alternativet lige pludselig gør noget helt andet, end man havde forestillet sig. Det er lidt useriøst, for når man sidder i Folketinget, kommer man jo til at tage stilling til samtlige politikområder. Specialforretninger kan koncentrere sig om deres specielle produkter og ignorere resten af varesortimentet, men det kan Uffe Elbæk ikke.

I en artikel på Altinget.dk udtaler du, at Alternativet med fordel kan byde ind med en ”ultrablød værdipolitik.” Hvad mener du med det?

Der er et vælgersegment på godt 20 procent, der har nogle meget bløde holdninger til flygtninge og indvandrere, tonen i debatten, religiøse særhensyn og alt det der. De etablerede partier er enten dybt uenige med denne vælgergruppe, eller tør ikke forlove sig med dem, fordi det vil koste mange andre vælgere - og være det samme som at afskrive sig regeringsmagten. Derfor mangler der en rendyrket repræsentant for de 20 procent. Her kunne et nicheparti som Alternativet for alvor spille ind med budskaber om, at vi skal ”åbne vores hjerter for flygtninge”, sådan som Fredrik Reinfeldt sagde i Sverige. Det ville passe godt til dem, og de ville få fat i nogle vælgere, der måske føler sig lidt hjemløse