For nyligt bragte lektor Steffen Helledie et opslag på Facebook med Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøms, imponerende cv efterfulgt af denne benovede formaning:
”Medmindre du er bedre kvalificeret end Søren, er der ingen, der er interesseret i din tolkning af nødvendige tiltag til coronavirus. Hvis Søren siger hop, spørger du ikke hvorfor, men hvor højt.”
Ifølge mediet Zetland røg dette opslag op på 22.000 likes og 26.000 delinger, og radioværten Sandie Westh erklærede, at hun ville have arrangeret en hyldest til Brostrøm på Rådhuspladsen – hvis ellers man måtte samles i store flokke. Ifølge Helledie og Westh er Søren Brostrøm manden, der ikke kan sætte en fod forkert.
Var Søren Brostrøm hurtig nok?
Og dog er sandheden den, at det har sundhedsstyrelsens direktør i høj grad, hævder chefredaktør Morten W. Langer i ugebrevet Økonomisk Finans. Morten W. Langer roser statsministerens fremsynethed og handlekraft. Samme egenskaber har imidlertid været fraværende hos Søren Brostrøm, der efter Langers skøn bør stå til en fyreseddel:
”På grund af en ekstrem slap holdning hos Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Politiet har vi længe set oplægget til en ukontrolleret accelererende smittespredning herhjemme.”
DR’s ”Detektor” har gennemgået Brostrøms udtalelser den seneste halvanden måneds tid. Den 28. januar betegner sundhedsdirektøren sandsynligheden for hjemlig spredning af coronavirus som ”meget lille”. Da WHO to dage senere erklærer, at vi befinder os i en global nødsituation, beroliger Brostrøm offentligheden med, at faren for, at en smittet person når Danmark, er lav. Sundhedsstyrelsen vurderer stadig den 25. februar, at der er ”lav risiko” for udbredt smitte i Danmark.
DR har spurgt professor i virologi Allan Randrup Thomsen, hvordan han vil bedømme Sundhedsstyrelsens krisehåndtering. Svaret lyder: ”Jeg synes, at Sundhedsstyrelsen nedtonede smitterisikoen lige vel meget, og jeg synes ikke, at det var så klogt.”
Søren Brostrøm er dog ikke den eneste ekspert, der kommer med uforsigtige tilkendegivelser. På sin Twitter-konto tager journalist Abdel Aziz Mahmoud sig til hovedet og påkalder sig de højere magter, da han ser tv den 15. marts: ”Åh Gud. Her til aften siger seruminstitut-overlæge i TV Avisen, at sunde helt fint kan gå ud, sidde sammen på trappetrin eller på café.”
Professor Peter Nedergaard konkluderer i Berlingske, at overordnet set har politikerne været mere fremsynede end Sundhedsstyrelsen, og ifølge DR erklærer statsminister Mette Frederiksen (S) da også på et pressemøde, at når grænsebommen gik ned, skønt Sundhedsstyrelsen ikke havde anbefalet det, er grunden den, at ”for ganske få uger siden var der en række myndigheder, der mente, at smitten ikke ville komme til Danmark, og at den ikke var farlig. Hvis vi skal afvente evidensbaseret viden i forhold til corona, så kommer vi ganske enkelt for sent”.
Liselott Blixt havde ret
En af dem, der tidligt var opmærksom på den alarmerende coronatrussel, var Liselott Blixt (DF), der i slutningen af februar i Berlingske opfordrede til, at man ikke drog på unødvendige rejser og således øgede smittefaren. Rådet blev formuleret sobert og forsigtigt.
Alligevel udløste det nærmest en slags bersærkergang hos tidligere justitsminister Søren Pind (V) i Berlingske. Han hævdede, at Blixt, i modsætning til Sundhedsstyrelsen, skabte ubegrundet panik i befolkningen:
”På den ene side er det godt at få fejhed udstillet så åbenlyst, at der kan rejses en skamstøtte over den. På den anden side er det forstemmende, at den form for ængstelse skal spredes fra Rigets Ting. Føj.”
Er det en måde at meddele sig til andre mennesker på, kunne man spørge. Man kunne også spørge, som en læser i Berlingske i denne uge gør det, om der snart kommer en undskyldning fra Pind, eftersom Blixt jo havde ret. Ja, men det er jo nok netop Pinds problem. For som litteraten Aage Kabell skrev:
”Man bliver sjældent populær af at have ret, for det indebærer en alt for stor risiko for, at man også kunne gå hen og have det en anden gang.”
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.