Prøv avisen
Debatinterview

Er Rane Willerslev svaret på Nationalmuseets udfordringer?

I den seneste tid har danskerne kunnet opleve den nytænkende antropologs møde med det klassiske museum i DR-serien ”Ranes Museum”. Illustration: Rasmus Juul

Danmarks største kulturhistoriske museum har i over et halvt år haft Rane Willerslev i direktørstolen. Kristeligt Dagblad har spurgt en museumsinspektør og en kritiker, om direktøren er en gave eller en forbandelse for museet

”Han kan være med til at brande Nationalmuseet med sin personlighed, som man også kan se det i tv-programmerne. Det er herligt med en mand i spidsen for museet, der tydeligvis brænder for faget, og hvor det ikke sander til i djøf-snak om visionsseminarer og impact-målinger. Museerne dør, hvis vi kommer til at henvende os til befolkningen på den måde. Her er Rane Willerslev dejligt anderledes og ligefrem.”

Hvad er så de mere negative sider ved, at det nu er Rane Willerslev, der er direktør for Nationalmuseet?

”Der er ikke noget museum i landet, der ikke er underlagt alverdens nationale eller regionale udviklingsaftaler og -strategier, og i det ligger der en kæmpe udfordring for museerne – ikke mindst for Nationalmuseet, der sidder med Kulturministeriet lige i nakken. Det kræver en god strateg at kunne navigere i det farvand, og der er spørgsmålet, hvor langt den mere impulsive stil rækker.”

Det kan blive udfordrende for en type som Rane Willerslev at skulle være med i det strategiske spil på museumsområdet, mener du?

”Ja, i forhold til at få idéerne igennem systemer, få det godkendt og få de rigtige mennesker til at nikke ja. Men et tv-program som ’Ranes Museum’ kan være en god måde at skabe alliancer – både ved at skabe folkelig opbakning og ved at blive eksponeret til fonde.”

Så er en udsendelse som ”Ranes Museum”, hvor både han og Nationalmuseet udstilles på godt og ondt, gode eller dårlige nyheder for museet?

”Det er ubetinget gode nyheder, vil jeg sige. Selv ville jeg hade at skulle starte i et nyt job med et kamerahold i nakken – man får alle sine små fejl udstillet, men her er det ubetinget godt for Nationalmuseet, der bliver placeret i folks bevidsthed som et sted, man gerne vil udvikle.”

Hvilken tradition gør man op med med Rane Willerslev som direktør for Danmarks største kulturhistoriske museum?

”Jeg mener egentlig, at præmissen i tv-programmet er lidt skarpt skåret: Altså at Nationalmuseet ikke har udviklet sig i mange år. Så vidt jeg ved, har museet næsten fordoblet antallet af besøgende fra 2008 til 2015 på trods af løbende besparelser. Vi ser jo heldigvis også nogle dygtige, engagerede medarbejdere i de senere afsnit. Så i virkeligheden skal Rane Willerslev vel bygge oven på den udvikling og overgå den.”

Men når man ser udsendelsen, lader det til, at han er fristet til at rive alle glasmontre ned, han taler om rutsjebaner og om at holde bryllupper på gamle slotte, hvor man indtil nu ellers slet ikke har måttet røre ved noget. På den måde er det vel en museumstradition, han gør op med?

”Ja, det kan man sige. Men det er et område, hvor museerne allerede har rykket sig, og vi har haft oplevelsesøkonomien på dagsordenen siden 2000’erne. Folk vil tættere på tingene, opleve historien og sanse den. Det er på den måde ikke et nyt paradigme, men et museumsparadigme med snart 20 år på bagen.

Det kunne derfor være interessant at høre Rane Willerslevs syn på, hvad der bliver det næste museumsparadigme. Kan Nationalmuseet vise vej der? Museet har Danmarks vildeste samling af genstande, som man næppe vil lade gæsterne pille ved. Men måske det er det benspænd, der skal lade den gamle museumstradition bryde med den nye? I øjeblikket kommer mange nye museer til at ligne hinanden lidt, fordi de opbygges ud fra de samme tanker.

Kan Rane vise en ny vej? Det håber jeg. Vi vil have et dagsordensættende Nationalmuseum.”

”Rane Willerslev kommer på et tidspunkt, som er rigtigt både for ham og Nationalmuseet. Han overtager et museum, der er parat til at tænke fremad og udvikle sig, efter de sidste fire år før hans tiltrædelse at have været igennem voldsomme forandringer i form af fusion med Statens Forsvarshistoriske Museum og De Kongelige Slotte samtidig med en toprocentsbesparelse, som blandt andet har betydet indførelse af entrébetaling.”

Er Rane Willerslev svaret på Nationalmuseets nuværende udfordringer?

”Rane Willerslev er den rette mand til at prøve at skabe en nytænkning på Nationalmuseet omkring dets formidling og forskning. Han er en formidabelt dygtig formidler, en god kommunikatør, der kan bidrage til at synliggøre Nationalmuset.”

Er der også noget negativt ved at have en mand som Rane Willerslev i spidsen, som har en stor personlighed, og som er meget i medierne?

”Ved tv-serien ’Ranes Museum’ er det risikable, at man kommer tæt på ham meget tidligt i forløbet, inden der ligger resultater af hans tid som direktør. Det betyder, at han skaber en masse forventninger, som han ikke når at forløse i løbet af sit første halve år, mens mange af de udstillinger, der er blevet åbnet i hans første tid, har været planlagt lang tid før, han trådte til.

Det, han derfor kan risikere, er, at resultaterne ikke indfinder sig. Han kan komme til at stå tilbage som en person, der har lovet en masse, han ikke ender med at holde.”

Hvad bliver udfordringerne for ham som direktør, som museumsverdenen ser ud i dag?

”Det kan være sundt for både museet og medarbejdere at få trukket tæppet væk under sig og få et nyt blik på, hvordan museet kan udvikle sig. Men problemet er, at der er mange ting, som det ikke bare er Rane Willerslev og hans medarbejdere, der bestemmer.

Han kan have en masse vilde forslag, som det kan vise sig ikke er mulige at realisere, og det har han ikke indflydelse på. Hans chef er kulturministeren, og Kulturministeriet kan træffe en masse beslutninger uden om Rane Willerslev, som det tidligere skete med museumssammenlægningerne.”

Hvilken betydning har udsendelsen ”Ranes Museum” for Nationalmuseet?

”Der er både gode og dårlige ting ved den sag. På den korte bane er det rigtig god opmærksomhed, museet får, og museet bliver revitaliseret i folks bevidsthed. Det kan Nationalmuseet få meget ud af, men bagsiden er, at Nationalmuseet kan blive synonymt med brandet Rane Willerslev, og det tror jeg, han skal arbejde lidt med.

Bagsiden er også, at når man kommer så tæt på Rane Willlerslev, oplever hans inderste tanker og ambitioner, bliver der opbygget en forventning hos folk, og senere kan han risikere at skuffe. Samtidig er fremstillingen i ’Ranes Museum’ meget den, at Nationalmuseet er det her forsømte barn, som Rane Willerslev nu skal tage sig af og redde.

Det svarer ikke helt til virkeligheden, hvor han faktisk er kommet til et efter omstændighederne meget veldrevet museum. Men det er heldigvis også blevet bedre i de seneste afsnit, hvor man blandt andet kommer tæt på museets arbejde med danefæ og udfordringerne i det.”

David Holt Olsen er museumsinspektør på Danmarks Industrimuseum i Horsens. Foto: Lars Aarø/Fokus
Henrik Schilling, tidligere presse- ansvarlig for Nationalmuseet, har sit eget PR- og kommunikationsbureau og anmelder DR-serien ”Ranes Museum” for det digitale medie POV. Foto: Jacob Nyborg Andreassen